Energiklagenævnet ophæver pålæg om tilbagebetaling for fejl i energimærke

Nævnet lagde vægt på proportionalitetsprincippet, som indebærer, at en pålagt sanktion ikke må stå i misforhold til de begåede fejl. Selvom der var begået fejl, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke, at fejlene var tilstrækkeligt alvorlige til at medføre energimærkets ugyldighed og et pålæg om tilbagebetaling af honoraret, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 36, stk. 3. Fejlene blev samlet set anset for at være mindre væsentlige.

På denne baggrund blev Energistyrelsens afgørelse ophævet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.

Sagsforløb og teknisk revision

Efter klagerens henvendelse til energikonsulenten og efterfølgende til Energistyrelsen den 7. november 2010, blev der iværksat en teknisk kontrol. En besigtigelse af ejendommen den 8. marts 2011 førte til et notat af 8. november 2011, hvor den tekniske revisor beregnede et forbrug på 34.420 kWh (energimærke F), mod konsulentens 23.210 kWh (energimærke D). Revisoren påpegede blandt andet, at bygningsdele ikke var korrekt registreret, at et forkert temperatursæt var anvendt for fjernvarme, og at el-gulvvarme ikke var medtaget. Sagsbehandlingen hos Sekretariatet for Energieffektive Bygninger var langvarig, hvilket klager klagede over til Energistyrelsen.

Energistyrelsens afgørelse og klagerens synspunkter

Energistyrelsen gav den 16. maj 2012 klager delvist medhold, især vedrørende manglende radiatoroplysninger og el-gulvvarme. Styrelsen fandt yderligere forhold (a-g), der skulle berigtiges, og pålagde energikonsulenten at udarbejde et nyt energimærke. Klager accepterede afgørelsen, men ønskede, at en ny konsulent skulle udarbejde energimærket på grund af de begåede fejl og en potentiel erstatningssag. Klager anførte også, at energikonsulenten havde handlet svigagtigt og ulovligt. Klager bestred desuden den 1-årige klagefrist i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1, da den udløb kort efter klagerens overtagelse af ejendommen, og klager reagerede prompte.

Energikonsulentens og Energistyrelsens bemærkninger

Energikonsulenten havde ikke adgang til ejendommen efterfølgende og mente, at væsentlige ombygninger kunne forklare forskelle. Konsulenten påpegede også fejl hos den tekniske revisor. Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 8 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 52, som fastslår, at den oprindelige konsulent som hovedregel skal berigtige fejl. Styrelsen fandt ikke "særlige omstændigheder" til at pålægge en ny konsulent. Vedrørende klagefristen erkendte Energistyrelsen en fejl i ikke at have behandlet fristoverskridelsen, men vurderede, at der var grundlag for at se bort fra den, da klager reagerede hurtigt, og fristen ikke fremgik af energimærket.