Afslag på dispensation til skurudvidelse i beskyttet hede stadfæstet grundet negativ påvirkning af naturværdien

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig, da afgørelsen i øvrigt fremstod velbegrundet, og afgørelsens resultat ikke var påvirket heraf.

Arealets status som beskyttet hede

MFKN fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at arealet var omfattet af § 3-beskyttelse. Nævnet lagde vægt på, at der ved besigtigelsen i 2024 blev konstateret karakteristisk hedevegetation, herunder såkaldte stjernearter såsom hedelyng, revling og klokkelyng, hvilket var i overensstemmelse med registreringsvejledningen.

Klagerens anbringende om, at vurderingen var teoretisk, blev afvist, idet nævnet bemærkede, at artslisten formentlig ville have været længere, hvis besigtigelsen var foretaget i vækstsæsonen.

Restriktiv dispensationspraksis

Nævnet vurderede ansøgningen efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, hvorefter dispensation kun kan meddeles i særlige tilfælde. Nævnets praksis er restriktiv, og en væsentlig økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkelig.

MFKN konkluderede, at etableringen af et skur ville medføre en permanent fjernelse af hedearealet og derved påvirke dyre- og plantelivet negativt. Da ansøgerens interesse udelukkende var af privatretlig karakter og ikke naturforbedrende, fandtes der ikke at foreligge et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation.

Nævnet bemærkede desuden, at den tidligere meddelte tilladelse på et andet areal ikke gav klageren berettigede forventninger, ligesom nævnet ikke er bundet af kommunens tidligere praksis. Klagerens forslag om alternative projektjusteringer kunne ikke behandles af nævnet, da det som rekursinstans ville udgøre en førsteinstansbehandling.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.