Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Arastey Sahún
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) vedrørende fortolkningen af artikel 68, stk. 4, i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem EF og Algeriet (Associeringsaftalen EF-Algeriet).
Tvisten opstod mellem X, en algerisk statsborger bosiddende i Algeriet, som modtager en efterladteydelse (ANW) fra den nederlandske socialsikringsinstitution (SVB). Efter hollandsk lovgivning indførte man Woonlandbeginsel (bopælslandsprincippet) i 2012, som medførte en nedsættelse af ydelser knyttet til den hollandske mindsteløn for modtagere bosiddende uden for EØS/Schweiz, med den begrundelse at ydelsen skulle afspejle omkostningsniveauet i bopælslandet.
Da X's ydelse blev nedsat til 40-60% af maksimumsbeløbet, rejste det spørgsmål om, hvorvidt denne nationale regel var i strid med artikel 68, stk. 4, i Associeringsaftalen EF-Algeriet, som garanterer retten til fri overførsel af efterladtepensioner til Algeriet.
De centrale spørgsmål var koncentreret om:
Domstolen fastslog, at artikel 68, stk. 4, i Associeringsaftalen EF-Algeriet både har direkte virkning og finder anvendelse på efterladte, men at den nationale nedsættelse af ydelsen er tilladt under visse forudsætninger.
Domstolen fandt, at selvom bestemmelsens ordlyd kun nævner "arbejdstagere", ville den miste sin effektive virkning, hvis de efterladte, som per definition er modtagere af efterladtepensioner, blev udelukket fra bestemmelsens personelle anvendelsesområde. Bestemmelsen omfatter derfor efterladte, der er bosiddende i Algeriet, uanset om de selv er arbejdstagere.
Artikel 68, stk. 4, har direkte virkning. Den opstiller en klar, præcis og ubetinget ret til fri overførsel af ydelser, og dens gennemførelse er ikke betinget af, at Associeringsrådet vedtager de nærmere bestemmelser, der er omhandlet i aftalens artikel 70.
Domstolen konkluderede, at den nationale nedsættelse baseret på bopælslandsprincippet som udgangspunkt er forenelig med artikel 68, stk. 4. Retten til fri overførsel gælder "til de kurser, som anvendes i medfør af den eller de pågældende debitormedlemsstaters lovgivning".
ATPHvis man har boet eller arbejdet i Danmark, og opfylder mindstekravene for bopæl og beskæftigelse, kan man tage sin danske pension med til udlandet. I perioden 2003 til 2019 steg andelen af pensionister, der benyttede sig af denne mulighed, år for år.
SkatteministerietSkatteministeriet
Sagen omhandler Aldegonda van den Booren mod Rijksdienst voor Pensioenen (RVP) vedrørende anvendelsen af belgiske antikumulationsregler på en efterladtepension.
Aldegonda van den Booren modtog en belgisk efterladtepension og en nederlandsk alderdomspension (AOW). Efter en forhøjelse af den nederlandske alderdomspension besluttede RVP at nedsætte hendes belgiske efterladtepension.
Arbeidshof te Antwerpen forelagde herefter to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
RVP argumenterede for, at nedsættelsen var i overensstemmelse med belgisk lovgivning og EU-retten, mens Aldegonda van den Booren anførte, at nedsættelsen var i strid med EU-retten og hindrede den frie bevægelighed for personer.
Domstolen afviste den belgiske regerings indvending om, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kunne antages til realitetsbehandling, idet den fandt, at forelæggelsesafgørelsen indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at besvare de stillede spørgsmål.
Domstolen bemærkede, at selvom den ikke kan tage stilling til foreneligheden af nationale retsregler med EU-retten, kan den give fortolkningsbidrag. De to præjudicielle spørgsmål blev behandlet samlet og forstået som, om forordning nr. 1408/71 og primær EU-ret er til hinder for en national lovgivning, der nedsætter en efterladtepension på grund af en forhøjelse af en alderdomspension fra en anden medlemsstat.
Domstolen fandt, at den belgiske efterladtepension og den nederlandske alderdomspension ikke var ydelser af samme art, og at forordning nr. 1408/71 derfor ikke var til hinder for anvendelsen af en national antikumulationsregel, forudsat at begrænsningerne i forordningen overholdes. Nedsættelsen af den belgiske efterladtepension måtte højst svare til beløbet for den nederlandske alderdomspension.
Domstolen præciserede, at artikel 45 TEUF er udtryk for et grundlæggende princip om fri bevægelighed, og at EU-retten er til hinder for nationale foranstaltninger, der kan gøre det vanskeligere for EU-borgere at udøve deres grundlæggende friheder. Det er den nationale rets opgave at vurdere, om den nationale lovgivning er forenelig med EU-retten, herunder om den bringer den pågældende person i en ringere situation, og om en sådan situation kan begrundes i objektive hensyn og står i rimeligt forhold til det tilsigtede formål.
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Den Slovakiske Republik for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til arti...
Læs mereSagen omhandler Janina Wencel mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych (ZUS) i Białystok, Polen, vedrørende retten til aldersp...
Læs mere