Manglende udbetaling af julegratiale til pensionister bosat i anden medlemsstat udgør ikke traktatbrud

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Den Slovakiske Republik for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 og 48 TEUF samt artikel 7 i forordning nr. 883/2004 ved at nægte at udbetale et julegratiale til pensionsmodtagere bosat i andre medlemsstater.

Kommissionen argumenterede for, at julegratialet var en "ydelse ved alderdom" omfattet af forordning nr. 883/2004, og at bopælskravet derfor var i strid med EU-retten.

Den Slovakiske Republik anførte, at julegratialet var en social forsorgsydelse, der ikke var omfattet af forordning nr. 883/2004, og at det havde til formål at mildne den vanskelige sociale situation for modtagere med lav indkomst.

Domstolen skulle tage stilling til, om julegratialet var en "ydelse ved alderdom" omfattet af forordning nr. 883/2004, og om Den Slovakiske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser ved at nægte at udbetale det til pensionsmodtagere bosat i andre medlemsstater.

Søgsmålets omfang

Den Slovakiske Republik anførte, at søgsmålet ikke kunne omfatte afslaget på at tildele julegratialet til modtagere af pensioner, der dækker andre risici end tab af indkomst på grund af alder. De anførte også, at søgsmålet burde afvises for så vidt angår den anførte tilsidesættelse af artikel 45 og 48 TEUF, da stævningen ikke indeholdt en tilstrækkelig begrundelse.

Domstolens bemærkninger

Domstolen afviste klagepunkterne vedrørende tilsidesættelse af artikel 45 og 48 TEUF og vurderede søgsmålet alene i forhold til artikel 7 i forordning nr. 883/2004. Domstolen fremhævede, at det påhviler Kommissionen at godtgøre, at det påståede traktatbrud foreligger.

Afgørelse

Domstolen frifandt Den Slovakiske Republik og pålagde Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger. Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at julegratialet kunne kvalificeres som en ydelse ved alderdom i henhold til forordning nr. 883/2004, artikel 3, stk. 1, litra d).

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at julegratialet ikke udelukkende udbetales til modtagere af alderspension, men også til modtagere af andre typer pensioner som invalidepension, enke-/enkemandspension og børnepension. Domstolen fremhævede, at formålet med julegratialet er at give et finansielt tillæg til modtagere af forskellige lovbestemte pensioner med lav indkomst, og at det har til formål at mildne den vanskelige sociale situation for dem, der har en lav indkomst. Kommissionen havde derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at julegratialets væsentligste elementer gjorde det muligt at kvalificere det som en ydelse ved alderdom.

Centrale EU-retlige principper

• Social sikring og fri bevægelighed: Artikel 45 og 48 TEUF omhandler arbejdstageres frie bevægelighed og retten til at opholde sig i andre medlemsstater uden at miste sociale rettigheder.
• Forordning nr. 883/2004: Denne forordning koordinerer de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne for at sikre, at borgere, der flytter mellem medlemsstater, ikke mister deres sociale rettigheder.
• Artikel 7 i forordning nr. 883/2004: Forbyder bopælskrav for kontantydelser, medmindre andet er fastsat i forordningen.
• Definition af social sikringsydelse: En ydelse anses for at være en social sikringsydelse, hvis den tildeles uden individuel eller skønsmæssig vurdering af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier, og hvis den vedrører en af de risici, der er anført i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 883/2004.
• Ydelse ved alderdom: Ydelser ved alderdom skal sikre et udkomme for personer, der, når de når en vis alder, ophører med at arbejde.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at julegratialet ikke udelukkende var en ydelse ved alderdom, da det også blev udbetalt til modtagere af andre typer pensioner. Kommissionen havde derfor ikke godtgjort, at julegratialet kunne kvalificeres som en ydelse ved alderdom i henhold til forordning nr. 883/2004.

Betydning for EU-retten

Afgørelsen præciserer fortolkningen af begrebet "ydelse ved alderdom" i forordning nr. 883/2004 og understreger, at en ydelse skal vurderes ud fra dens formål og de betingelser, under hvilke den tildeles. Den bekræfter også, at Kommissionen har bevisbyrden for at godtgøre et traktatbrud.