Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler klagerens appel af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (tidligere Landbrugsstyrelsens) afgørelse af 7. december 2023. Styrelsen havde fastslået, at klageren og klagerens ægtefælle kunstigt havde skabt betingelser for at omgå reglerne om nedsættelse af grundbetaling over 150.000 euro (capping) for ansøgningsårene 2021 og 2022, hvilket førte til krav om genberegning og tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte. Afgørelsen blev truffet i medfør af blandt andet artikel 62 i forordning (EU) 2021/2116 og artikel 7, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, jf. landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om omgåelse vedrørende capping på grundbetaling for 2021 og 2022. Nævnet fandt, at klageren kunstigt havde skabt betingelser for at undgå nedsættelse af grundbetalingen, jf. artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget lovforslaget, der implementerer EU's landbrugsreform og sikrer rammerne for erhvervets grønne omstilling.
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015, som blev afslået og nedsat af NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen). Klageren havde ansøgt om grundbetaling for i alt 20,65 ha, herunder mark 23, som var tilplantet med skov på tidligere landbrugsjord, og havde afkrydset feltet "Under artikel 32".
Landbrugsstyrelsen anmodede om yderligere oplysninger vedrørende mark 23, da den mente, at arealet ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32. Styrelsen påpegede, at det var en betingelse for grundbetaling, at der var udbetalt retmæssig støtte til arealet i 2008, hvilket styrelsen ikke havde registreret.
Klageren svarede, at den tidligere ejer havde oplyst, at arealet altid havde været landbrugsmæssigt anvendt, og at der var søgt om enkeltbetaling. Klageren henviste til luftfotos fra 2008, der viste, at arealet var reetableret, og mente derfor, at der burde være udbetalt enkeltbetaling. Klageren fandt sanktionen urimelig på grund af mangelfulde oplysninger om det tilkøbte areal.
Europa-Kommissionen vil fjerne bureaukratiske byrder i landbruget ved at modernisere reglerne for droner, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
Europa-Parlamentet har vedtaget nye regler, der skal sikre landbrugere bedre vilkår og beskyttelse mod store opkøbere af landbrugsprodukter.
Landbrugsstyrelsen traf afgørelse den 12. februar 2016 om, at klageren ikke fik udbetalt grundbetaling for 2015 på grund af en afvigelse på over 20 procent mellem det anmeldte areal (18,85 ha) og det fastslåede areal (13,08 ha). Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at 0,03 ha af mark 22 lå uden for markblok, jf. Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 3, stk. 1. Desuden var arealet med tilsagn til privat skovrejsning i mark 23 (5,74 ha) ikke støtteberettiget, da der ikke var udbetalt støtte for arealet i 2008, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b). Da den samlede nedsættelse på 5,77 ha udgjorde 44,11 procent af det fastslåede areal, blev grundbetalingen nedsat til 0,00 ha, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1. Landbrugsstyrelsen henviste til, at den ikke kunne dispensere fra EU-reglernes sanktionsbestemmelser, og at det er ansøgerens eget ansvar at ansøge korrekt og rettidigt, jf. Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 14.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i...
Læs mereSagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra 2015 og 2016 vedrørende nedsættelse af dire...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
