Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet (VD) udsendte denne udtalelse som svar på en kommunes henvendelse vedrørende fortolkningen af den ændrede klageadgang i vejloven. Spørgsmålene centrerede sig om, hvordan bortfaldet af den administrative klageadgang for påbud efter Vejlovens § 81, stk. 1 (fjernelse af genstande) og Vejlovens § 87, stk. 1 og 2 (fjernelse/beskæring af beplantning) påvirkede muligheden for at klage over den efterfølgende håndhævelse for ejerens regning (stk. 2 og 3).
VD præciserede, at de forhold, der ikke længere kan påklages administrativt, er kendetegnet ved, at de ikke er indgreb i borgerens ejendom eller formue. Dette skaber en kritisk sondring mellem de forskellige stykker i paragrafferne.
Ad spørgsmål 1, hvor kommunen spurgte til betydningen af ordlyden i Vejlovens § 132, stk. 2 om 'afgørelser om lovliggørelse af forhold efter de nævnte bestemmelser', fastslog VD:
Ad spørgsmål 2 bekræftede VD kommunens opfattelse om, at håndhævelsesmuligheden i forbindelse med påbud efter Vejlovens § 81, stk. 1 og Vejlovens § 87, stk. 1 og 2 er udførelse af arbejdet for grundejerens regning. VD bemærkede dog, at ved påbud efter stk. 1 og 2 foretager borgeren selv opgaven, og kommunen behøver først selv at foretage sig noget, hvis påbuddet ikke efterkommes (håndhævelsesdelen i stk. 2 og 3).
Vejdirektoratet fastslog, at der eksisterer en delt klageadgang for afgørelser efter Vejlovens §§ 81 og 87, og at kommunerne derfor har pligt til at give klagevejledning i alle tilfælde, der potentielt kan føre til et økonomisk indgreb.
VD bekræftede, at når kommunen udsteder et påbud, skal der altid gives klagevejledning til Vejdirektoratet, da de efterfølgende sanktionsbestemmelser (udførelse for ejerens regning) stadig kan påklages administrativt. Disse bestemmelser er:
VD adresserede også kommunens bekymring om, hvordan VD kan tage stilling til håndhævelsen uden at vurdere lovligheden af selve påbuddet:
"Vejdirektoratet vil således i disse tilfælde – som hidtil – tage stilling til lovligheden af et sådant påbud."
Dette indebærer, at hvis en borger klager over beslutningen om at udføre arbejdet for ejerens regning (f.eks. efter Vejlovens § 87, stk. 3), vil Vejdirektoratet i klagebehandlingen skulle vurdere lovligheden af det oprindelige påbud (kravet efter stk. 1 eller 2), da dette danner grundlag for håndhævelsen.
Kommunen skal i klagevejledningen tydeliggøre, at den del af afgørelsen, der vedrører det primære påbud, ikke kan påklages administrativt, men kan indbringes for domstolene. VD henviste til den standardiserede klagevejledning, der blev udsendt i brev af 3. juli 2025.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev indsendt af ejendommens ejer via Kolding Kommune.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en servitutbestemm...
Læs mere
Sagen omhandler en klage indgivet den 12. februar 2013 af en advokat på vegne af [virksomhed1] ApS til Natur- og Miljøkl...
Læs mereLov om ændring af byggeloven vedrørende delegation af myndighed til redningsberedskaber ved brandsyn