Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Ungarn, EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Gratsias
Denne præjudicielle sag omhandler fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (Politidirektivet) om beskyttelse af personoplysninger, særligt med henblik på de bulgarske kompetente myndigheders systematiske indsamling og registrering af følsomme data som biometriske og genetiske data.
Sagen opstod i forbindelse med en straffesag mod V.S., der er sigtet for en forsætlig lovovertrædelse, og som nægtede frivilligt at afgive fingeraftryk og DNA-prøver i henhold til bulgarsk lov om politimæssig registrering (artikel 68 i Lov om indenrigsministeriet).
Bulgarsk lov foreskriver, at hvis en sigtet person nægter at medvirke, skal indsamlingen ske ved tvang efter dommerkendelse. Sagen er en opfølgning på Domstolens dom i C-205/21 (Registrering af biometriske og genetiske data I), hvor Domstolen fastslog, at systematisk indsamling af disse følsomme data uden at fastsætte en forpligtelse for myndigheden til at godtgøre den "strenge nødvendighed" (artikel 10 i direktiv 2016/680) var i strid med EU-retten.
Den forelæggende ret, Sofiyski gradski sad, var i tvivl om, hvilken rolle den spillede efter den første dom: Skulle den selv, som den ret der skal tillade den tvangsmæssige gennemførelse, foretage den vurdering af "streng nødvendighed" ved at kræve adgang til sagens fulde akter, og dermed afhjælpe manglen i den nationale lovgivning, eller var vurderingen udelukkende politimyndighedernes ansvar?
De præjudicielle spørgsmål vedrørte især rækkevidden af domstolsprøvelsen og det processuelle ansvar for at godtgøre, at indsamling af biometriske og genetiske data er "strengt nødvendig" i henhold til direktiv 2016/680, artikel 10.
Domstolen konkluderede, at den forpligtelse, der følger af artikel 10 i direktiv 2016/680 om at vurdere den "strenge nødvendighed" ved behandling af følsomme personoplysninger, påhviler de kompetente myndigheder, der anmoder om behandlingen (politi/anklagemyndighed).
Retten, der skal tillade den tvangsmæssige gennemførelse, kan ikke påtage sig denne vurdering i stedet for den kompetente myndighed, hvis national lovgivning ikke pålægger myndigheden denne pligt. Hvis retten gjorde dette, ville det ikke afhjælpe den mangel i den nationale lovgivning, der ligger i, at myndigheden undlader at foretage den nødvendige vurdering, især da myndighederne kan indsamle data uden domstolsprøvelse, hvis den sigtede samtykker frivilligt.
Domstolen fastslog følgende vedrørende prøvelsen af "streng nødvendighed":
| Spørgsmål |
|---|
| Domstolens Afgørelse og Begrundelse |
|---|
| Kan retten selv vurdere "streng nødvendighed" ved at tilgå sagsakterne, når national lov foreskriver systematisk indsamling uden krav til myndigheden? | Nej. Den nationale ret kan ikke sikre overholdelsen af Artikel 10 i direktiv 2016/680 ved selv at foretage vurderingen, idet forpligtelsen til at efterprøve og godtgøre den strenge nødvendighed påhviler den kompetente myndighed (artikel 3, nr. 7). |
Skulle den nationale lovgivning ikke give de kompetente myndigheder mulighed for at foretage den konkrete, individuelle vurdering af den "strenge nødvendighed", er lovgivningen i strid med EU-retten. I så fald skal den forelæggende ret sikre EU-rettens fulde virkning (princippet om forrang) ved at afslå politimyndighedernes anmodning om tvangsmæssig gennemførelse af indsamlingen af biometriske og genetiske data.
Datatilsynet har – efter ansøgning fra Divisionsforeningen på vegne af klubberne i Superligaen og 1. division – givet tilladelse til, at klubberne i Superligaen (sæson 2025/2026) kan anvende automatisk ansigtsgenkendelse ved afvikling af fodboldkampe.

Michael Schwarz anlagde sag mod Stadt Bochum, da han ønskede at få udstedt et pas uden at afgive fingeraftryk. Stadt Bochum afviste hans anmodning med henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004, som kræver, at der optages fingeraftryk ved udstedelse af pas.
Schwarz anfægtede gyldigheden af forordningen og argumenterede for, at den var baseret på en forkert hjemmel, at proceduren for vedtagelse var mangelfuld, og at den tilsidesatte retten til beskyttelse af personoplysninger, som er forankret i artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Verwaltungsgericht Gelsenkirchen forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 er gyldig.
Datatilsynet har givet F.C. København tilladelse til at anvende ansigtsgenkendelse ved fodboldkampe for at håndhæve karantæner, men afslår brugen ved øvrige arrangementer som f.eks. koncerter.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag om et fitnesscenters brug af ansigtsgenkendelse, herunder om fitnesscenterets andre adgangsmuligheder kunne anses for tilstrækkelige alternativer.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union argumenterede for, at forordningen er gyldig og nødvendig for at sikre pas mod forfalskning og svigagtig brug. De fremhævede, at forordningen har et passende retsgrundlag, og at den er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder.

Sagen omhandler en række anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Raad van State (Nederlandene) vedrørende fortolkningen...
Læs mere
Sagen omhandler gyldigheden af direktiv 2006/24/EF om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med elektr...
Læs mereLov om supplerende bestemmelser til EU's cybersikkerhedsforordning (lov om cybersikkerhedscertificering)