Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet, Italien, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Polen
Generaladvokat
Rosas
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks øverste domstol) vedrørende fortolkningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartrets artikel 7, 8 og 47) og det tidligere databeskyttelsesdirektiv (Direktiv 95/46/EF).
Tvisten opstod, efter at Peter Puškár indbragte et søgsmål mod de slovakiske finansmyndigheder (Finančné riaditeľstvo og Kriminálny úrad finančnej správy) med påstand om, at de skulle fjerne hans navn fra en intern, fortrolig liste over personer, der blev anset for at være 'stråmænd' ('biele kone') i selskaber, og som blev anvendt i forbindelse med skatteopkrævning og bekæmpelse af skattesvig. Puškár hævdede, at opførelsen af hans navn på listen udgjorde en ulovlig behandling af personoplysninger og en krænkelse af hans grundlæggende rettigheder.
De centrale spørgsmål, som Domstolen skulle tage stilling til, vedrørte især betingelserne for at opnå effektiv domstolsbeskyttelse i sager om databeskyttelse, lovligheden af statslig databehandling uden samtykke i skattemæssige øjemed, og antageligheden af den fortrolige liste som bevismiddel i en retssag, når sagsøgeren havde fremskaffet den uden de registeransvarliges samtykke.
Domstolen leverede en detaljeret fortolkning af databeskyttelsesdirektivet og Chartrets artikel 47, idet den fastslog betingelserne for, hvornår national lovgivning kan stille krav om forudgående administrative retsmidler, og hvornår et ulovligt fremskaffet dokument kan afvises som bevismiddel.
Domstolen fastslog, at Chartrets artikel 47 ikke er til hinder for en national lovgivning, der gør gennemførelsen af et søgsmål betinget af en forudgående udtømning af tilgængelige administrative retsmidler. Dette er dog underlagt strenge proportionalitetskrav for at sikre den enkeltes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.
Artikel 7, litra e), i direktiv 95/46/EF, der vedrører behandling nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, er ikke til hinder for, at en medlemsstats myndigheder behandler personoplysninger – såsom oprettelsen af en 'stråmand'-liste – uden de registreredes samtykke. Dette kræver, at følgende betingelser er opfyldt:
Domstolen fastslog, at Chartrets artikel 47 som udgangspunkt er til hinder for, at en national ret afviser en liste som den omtvistede som bevismiddel for en databeskyttelseskrænkelse, selvom listen er fremskaffet uden retmæssigt samtykke fra den registeransvarlige myndighed.
En sådan afvisning er kun tilladt, hvis den er fastsat i national lovgivning, og hvis den overholder både det væsentligste indhold af retten til effektivt søgsmål og proportionalitetsprincippet. Afvisningen anses for uforholdsmæssig, hvis den pågældende person, hvis personoplysninger optræder på listen, under alle omstændigheder havde ret til indsigt i og adgang til disse oplysninger i henhold til EU-retten.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en virksomhed havde tilgået og downloadet e-mails fra en tidligere ansats private e-mailkonto som led i en tvist mellem parterne.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj (appelretten i Cluj, Rumænien) vedrørende fortolkningen af artikel 124 TEUF samt artikel 10, 11 og 13 i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger.
Smaranda Bara m.fl. anlagde sag mod Președintele Casei Naționale de Asigurări de Sănătate (formanden for det nationale sygeforsikringsinstitut), Casa Națională de Asigurări de Sănătate (det nationale sygeforsikringsinstitut, herefter »CNAS«) og Agenția Națională de Administrare Fiscală (skattestyrelsen, herefter »ANAF«) vedrørende behandling af bestemte oplysninger.
Sagsøgerne i hovedsagen er personer, der oppebærer indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed. ANAF har overført oplysninger om deres angivne indtægter til CNAS. På grundlag af disse oplysninger har CNAS krævet efterbetaling af deres bidrag til sygeforsikringsordningen.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger.
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.
Sagsøgerne anfægtede lovligheden af videregivelsen af skatteoplysninger vedrørende deres indtægter, idet de gjorde gældende, at disse personoplysninger på grundlag af en simpel intern protokol er blevet overført og anvendt til andre formål end det formål, hvortil de oprindeligt var blevet indberettet til ANAF, uden sagsøgernes udtrykkelige samtykke, og uden at de forinden var blevet oplyst herom.
Den forelæggende ret ønskede oplyst, om CNAS’ behandling af oplysningerne nødvendiggjorde, at de registrerede forudgående skulle være blevet oplyst om identiteten på den registeransvarlige og formålet med videregivelsen af oplysningerne, og om videregivelsen af oplysningerne på grundlag af 2007-protokollen er i strid med bestemmelserne i direktiv 95/46.
Appelretten i Cluj forelagde Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
Domstolen afviste at besvare de tre første spørgsmål, da de ikke havde nogen forbindelse med realiteten i hovedsagen. Domstolen besvarede det fjerde spørgsmål.

Sagen omhandler Maximillian Schrems' klage over Facebook Irelands videregivelse af hans personoplysninger til USA, hvor ...
Læs mere
František Ryneš installerede et kamera ved sin private bolig for at beskytte sin families ejendom, sundhed og liv efter ...
Læs mere