Gyldigheden af forordning om biometriske pas: Fingeraftryk og grundlæggende rettigheder

Michael Schwarz anlagde sag mod Stadt Bochum, da han ønskede at få udstedt et pas uden at afgive fingeraftryk. Stadt Bochum afviste hans anmodning med henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004, som kræver, at der optages fingeraftryk ved udstedelse af pas.

Schwarz anfægtede gyldigheden af forordningen og argumenterede for, at den var baseret på en forkert hjemmel, at proceduren for vedtagelse var mangelfuld, og at den tilsidesatte retten til beskyttelse af personoplysninger, som er forankret i artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Verwaltungsgericht Gelsenkirchen forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 er gyldig.

• Schwarz argumenterede for, at forordningen mangler et korrekt retsgrundlag, da artikel 62 EF ikke eksplicit nævner pas.
• Han anførte også, at Europa-Parlamentet ikke blev hørt korrekt under lovgivningsprocessen.
• Endelig hævdede han, at forordningen krænker retten til privatliv og databeskyttelse.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union argumenterede for, at forordningen er gyldig og nødvendig for at sikre pas mod forfalskning og svigagtig brug. De fremhævede, at forordningen har et passende retsgrundlag, og at den er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 ikke er ugyldig. Domstolen begrundede afgørelsen med, at optagelse og lagring af fingeraftryk i pas er et indgreb i retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, men at dette indgreb er berettiget.

• Domstolen fandt, at forordningen har et mål af almen interesse, nemlig at forhindre forfalskning af pas og svigagtig brug heraf, hvilket bidrager til at forhindre ulovlig indrejse i EU.
• Domstolen vurderede, at foranstaltningen er proportional, idet den er egnet til at nå målet og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt. Domstolen lagde vægt på, at fingeraftrykkene kun må anvendes til at kontrollere passets ægthed og indehaverens identitet, og at forordningen sikrer beskyttelse mod uautoriseret adgang til oplysningerne.
• Domstolen afviste argumentet om, at der findes mindre indgribende alternativer, idet ingen af de fremlagte alternativer (f.eks. iris-scanning) var mindre indgribende eller mere effektive.
• Domstolen understregede, at forordningen ikke giver hjemmel til central lagring af fingeraftryk eller anvendelse af disse til andre formål end dem, der er fastsat i forordningen.

Retlige Principper

Domstolen baserede sin afgørelse på følgende EU-retlige principper:

• Grundlæggende rettigheder: Retten til privatliv (artikel 7 i EU-chartret) og retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8 i EU-chartret) er ikke absolutte og kan begrænses under visse betingelser.
• Proportionalitetsprincippet: Indgreb i grundlæggende rettigheder skal være nødvendige og proportionale i forhold til det mål, der søges opnået (artikel 52, stk. 1, i EU-chartret).
• Hjemmel: EU-lovgivning skal have et tilstrækkeligt retsgrundlag i traktaterne. Artikel 62, nr. 2), litra a), EF (nu artikel 77, stk. 2, TEUF) udgør et gyldigt retsgrundlag for forordning nr. 2252/2004.
• Databeskyttelse: Behandling af personoplysninger skal ske på et lovligt grundlag og med passende garantier for at beskytte oplysningerne mod misbrug (direktiv 95/46/EF).

Domstolen understregede, at selvom optagelse og lagring af fingeraftryk udgør et indgreb i de grundlæggende rettigheder, er dette indgreb berettiget, når det er fastsat i lovgivningen, forfølger et mål af almen interesse, respekterer rettighedernes væsentligste indhold og er proportionalt med det mål, der søges opnået.