Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra ABB A/S over Udviklingsselskabet By og Havn I/S' (By og Havn) tildeling af en kontrakt om etablering af et landstrømsanlæg i Københavns Havn. ABB A/S anmodede Klagenævnet for Udbud om at tillægge klagen opsættende virkning.
Efter to tidligere annullerede udbudsrunder genudbød By og Havn opgaven som et offentligt udbud i maj 2023. By og Havn modtog tilbud fra ABB A/S og PowerCon A/S, men begge tilbud oversteg det budget, som By og Havn havde fastlagt forud for udbuddet. På denne baggrund besluttede By og Havn at ændre udbudsformen til udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, jf. Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 50, litra a. Efter forhandlingsrunden blev kontrakten tildelt PowerCon A/S.
Undervejs i det offentlige udbud, før tilbudsfristen, udskød By og Havn afleveringsfristen for en enkelt af anlæggets terminaler (LT-2) med 55 dage på grund af kolliderende anlægsarbejder. Ændringen blev meddelt via en ændringsbekendtgørelse, og tilbudsfristen blev samtidig forlænget.
ABB A/S' klage var baseret på fire hovedpåstande:
Klagenævnet for Udbud tillagde ikke klagen opsættende virkning. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af betingelserne i Lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, hvor klagenævnet konkluderede, at betingelsen om, at klagen umiddelbart skal have noget på sig (fumus boni juris), ikke var opfyldt.
Klagenævnet fandt, at By og Havn på det foreliggende grundlag var berettiget til at overgå til udbud med forhandling. Nævnet lagde vægt på, at By og Havn havde dokumenteret et fastlagt budget forud for udbuddet, og at de modtagne tilbud overskred dette. Dermed var betingelserne i opfyldt. Det var uden betydning for lovligheden af selve overgangen, at de endelige priser efter forhandling også oversteg det oprindelige budget.
Nævnet vurderede, at ændringen af afleveringsfristen for en enkelt terminal ikke udgjorde en ændring af et grundlæggende element. Dette blev begrundet med, at den oprindelige frist ikke var fastsat som et mindstekrav, at ændringen kun vedrørte en mindre del af den samlede leverance, og at ændringen blev kommunikeret transparent til markedet før tilbudsfristen.
Klagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte By og Havns skønsmæssige evaluering af tilbuddene. Nævnet henviste til fast praksis om, at en ordregiver har et vidt skøn ved bedømmelsen af kvalitative kriterier, og der var ikke tegn på, at By og Havn havde handlet usagligt eller overskredet grænserne for dette skøn.
Da ingen af klagerens påstande umiddelbart så ud til at kunne føre til medhold, var betingelsen om fumus boni juris ikke opfyldt. Klagenævnet afviste derfor anmodningen om opsættende virkning.
Rapporten analyserer de økonomiske og markedsmæssige faktorer bag udbuddet af 6 GW havvind i 2024, herunder årsagerne til de manglende bud.
Forbrugerombudsmanden
Sagen omhandler en klage fra Nørregård Møllelaug I/S over Energitilsynets afgørelse af 16. juni 2017, som stadfæstede Energinet.dk's beslutning om bortfald af pristillæg til elektricitet produceret på en vindmølle. Bortfaldet skete i medfør af Lov om fremme af vedvarende energi § 35 a og Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 26, nr. 1. Klager anmodede om opsættende virkning af afgørelsen. Energiklagenævnet tog i denne afgørelse alene stilling til spørgsmålet om opsættende virkning.
Klagerens vindmølle blev den 3. september 2014 oprettet i Energinet.dk's Stamdataregister med en typegodkendelse/typecertifikat, og pristillæg blev udbetalt fra den 11. september 2014 i henhold til .
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
I april 2015 konstaterede Energinet.dk, at vindmøllen ikke havde den oplyste typegodkendelse/typecertifikat som anført i Bekendtgørelse om tekniske certificeringsordninger for vindmøller § 5, men derimod kun en ombygningsgodkendelse i henhold til Bekendtgørelse om tekniske certificeringsordninger for vindmøller § 8.
Energinet.dk traf den 3. juni 2016 afgørelse om bortfald af pristillæg, da den oprindelige afgørelse om pristillæg hvilede på en fejlagtig anvendelse af reglerne. Vindmøllen var hverken fabriksny eller certificeret som en ny vindmølletype. Energinet.dk fandt dog, at klager havde været i god tro og krævede derfor ikke de allerede udbetalte pristillæg tilbagebetalt.
Klager indbragte afgørelsen for Energitilsynet den 30. juni 2016 og anmodede om opsættende virkning. Energitilsynet afslog anmodningen den 1. september 2016 og stadfæstede Energinet.dk's afgørelse den 16. juni 2017. Klager indbragte herefter sagen for Energiklagenævnet den 30. juni 2017 og gentog anmodningen om opsættende virkning.
Klager anførte, at afgørelsen havde vidtrækkende konsekvenser, da bortfald af pristillæg havde stor betydning for driften og vedligeholdelsen af vindmøllerne. Det blev fremhævet, at vindmøllerne, til en værdi af ca. 18,2 mio. kr., ikke kunne holdes i drift uden pristillægget og måtte forventes nedtaget, hvis tilskuddet ikke opnåedes. Tilsagnet om pristillæg og udbetalingen heraf var afgørende for vindmøllens rentabilitet.
Energitilsynet fandt ikke, at Energinet.dk's afgørelse vanskeligt lod sig genoprette, hvis klager fik medhold. De vurderede, at en økonomisk risiko ikke kunne tillægges større vægt end interessen i at håndhæve Energinet.dk's afgørelse straks. Skaden kunne oprettes ved udbetaling af pristillæg på ny, og afgørelsen medførte derfor ikke uoprettelig skade.
Energiklagenævnet modtog den 2. oktober 2015 en klage fra Brødrene Hartmann A/S over Energitilsynets afgørelse af 4. sep...
Læs mereKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt udkast til tre nye bekendtgørelser i høring. Formålet er at implementere de...
Læs mere