Anmodning om opsættende virkning imødekommet i sag om energimærke

Dansk Bygge- og Energirådgivning (DBE) klagede til Energiklagenævnet over en afgørelse fra Energistyrelsen af 2. juni 2016. Klagen omhandlede, hvorvidt DBE var den rette adressat for Energistyrelsens afgørelse og dermed ansvarlig for et energimærke og dets berigtigelse. Energistyrelsens afgørelse fastslog, at energimærket indeholdt fejl, herunder ukorrekt registrering af en gaskedel, og påbød DBE at berigtige energimærket.

DBE anmodede Energiklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning, hvilket blev genfremsat efter en dialog med Energistyrelsen, hvor DBE fik den opfattelse, at berigtigelsen skulle afvente nævnets afgørelse. Energistyrelsen rykkede dog DBE for kladder til et berigtiget energimærke med en frist til den 15. juli 2016.

DBE's synspunkter

DBE anførte, at de ikke havde udarbejdet det pågældende energimærke og derfor ikke måtte berigtige det. Til støtte herfor fremlagde DBE en bestillingsseddel, der viste, at et andet firma, EBAS, var blevet antaget til opgaven. DBE oplyste desuden, at de ikke havde sendt faktura til rekvirenten og ikke var blevet betalt for opgaven, som blev udført af en selvstændig energikonsulent, der ikke var ansat hos DBE. Det blev også anført, at det var en fejl, at DBE og en specifik energikonsulent var angivet som ansvarlige på energimærket, hvilket skyldtes, at DBE i 2012 havde udlånt to medarbejdere til EBAS, som ved en fejl havde indført DBE's navn.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen oplyste, at de kunne acceptere, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Styrelsen udtrykte samtidig tvivl om værdien og gyldigheden af et berigtiget energimærke, da der efter udarbejdelsen af det oprindelige energimærke var foretaget ændringer, som i væsentligt omfang påvirkede bygningens energimæssige ydeevne.

Retsgrundlag for opsættende virkning

Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38 indeholder ikke bestemmelser om opsættende virkning. Energiklagenævnet traf derfor afgørelse efter almindelige forvaltningsretlige regler. Disse regler indebærer en konkret afvejning af forskellige hensyn, herunder om underinstansens afgørelse vil miste sin betydning, eller om klageadgangen vil blive gjort illusorisk, hvis klagen ikke tillægges opsættende virkning. Der lægges også vægt på sandsynligheden for, at rekursinstansen ændrer afgørelsen, og om fuldbyrdelse af et påbud vil have følger, der vanskeligt lader sig genoprette.

Energiklagenævnet imødekom anmodningen om opsættende virkning.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der berettigede en fravigelse fra udgangspunktet om, at en klage ikke tillægges opsættende virkning. Ved vurderingen lagde Energiklagenævnet vægt på:

• DBE's oplysninger om, at de ikke havde udarbejdet energimærket og dermed ikke var ansvarlige for hverken energimærket eller dets berigtigelse. DBE havde fremlagt en bestillingsseddel, der viste, at opgaven blev bestilt hos et andet firma, og oplyste, at de ikke havde faktureret eller modtaget betaling for opgaven, som blev udført af en selvstændig konsulent.
• Nævnet vurderede, at klageadgangen i den konkrete sag ville blive gjort mere eller mindre illusorisk, hvis DBE skulle berigtige energimærket inden den af Energistyrelsen fastsatte frist.
• Energistyrelsens accept af, at klagen blev tillagt opsættende virkning, og styrelsens tvivl om gyldigheden af et berigtiget energimærke på grund af efterfølgende ændringer i bygningens energimæssige ydeevne.

Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand i henhold til Energiklagenævnets forretningsorden § 6, stk. 3 og på grundlag af Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.