Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en dagplejer, der blev ansat i en kommune i 2010 med den forudsætning, at hun skulle passe børn i sit eget hjem, som var beliggende i kommunen. Ansættelsen krævede, at dagplejerens private bolig var godkendt af dagplejeformidlingen til pasning af op til fem børn.
I foråret 2012 gik medarbejderen på barselsorlov. Under sin orlov meddelte hun skriftligt til kommunen i juli 2012, at hun og hendes familie var flyttet til Fyn. Hun oplyste samtidig, at hun som følge heraf ikke forventede at genoptage arbejdet i kommunen, når hendes orlov sluttede i april 2013.
Kommunen reagerede ved at betragte ansættelsesforholdet som ophørt fra flyttedatoen. De begrundede dette med, at ansættelse som dagplejer er betinget af, at arbejdet udføres i eget godkendt hjem, og at medarbejderen ved at fraflytte sin adresse i kommunen selv havde bragt ansættelsen til ophør.
Sagen blev efterfølgende genstand for uenighed mellem klager og kommunen, hvor de centrale argumenter var:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Argumenterede for, at ophøret var en uretmæssig afskedigelse i strid med Ligebehandlingsloven. Klager mente ikke, at en dagplejer har pligt til at stille sin bolig til rådighed, mens man har lovligt forfald på grund af barsel. |
| Indklagede | Gjorde gældende, at en godkendt bolig er en fundamental betingelse for ansættelsen. Ved at flytte til en anden landsdel havde klager definitivt opgivet muligheden for at opfylde sin del af kontrakten, uanset orlovsstatus. |
Klager nedlagde påstand om godtgørelse svarende til ni måneders løn samt erstatning for manglende løn i en periode af orloven, da hun mente, at kommunens ageren var direkte begrundet i hendes barselsfravær.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at kommunen ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 9 eller reglerne om beskyttelse mod afskedigelse under barsel.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin afgørelse:
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klager havde ret til løn eller pension i resten af orlovsperioden, erklærede nævnet sig inkompetent. Nævnet henviste til, at dette spørgsmål afhænger af en fortolkning af det kollektive overenskomstgrundlag, hvilket hører under fagretlig behandling og ikke Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Samlet set fandt nævnet det godtgjort i overensstemmelse med Ligebehandlingsloven § 16a, at afbrydelsen af ansættelsen var begrundet i saglige forhold vedrørende bopælskravet og ikke i klagers køn eller orlov.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.


Sagen omhandler en dagplejer, der blev ansat i en kommune i 2007. Efter at have afholdt flere barselsorlovsperioder, senest i forbindelse med sit fjerde barn, vendte klager tilbage til arbejdet i februar 2011. Kort efter hendes tilbagekomst blev hun orienteret om en påtænkt opsigelse.
Grundet et faldende børnetal i kommunen var det nødvendigt at reducere antallet af dagplejere. Ledelsen fastlagde en række kriterier for, hvem der skulle opsiges, herunder geografi, stabilitet, fysiske forhold i hjemmet og muligheden for at visitere børn.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
| Kriterium |
|---|
| Beskrivelse |
|---|
| Geografi | Placering i yderområder |
| Børnetal | Aktuelt behov for pladser i lokalområdet |
| Fysiske forhold | Boligens egnethed efter familieforøgelse |
| Visitering | Forældrenes valg af dagplejer |
Klager gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven, da den fandt sted umiddelbart efter hendes barsel. Hun anførte, at hun under sin seneste orlov var blevet holdt uden for information og møder, og at beslutningen om opsigelse reelt var truffet, mens hun var på orlov. Hun bestred desuden, at hendes boligforhold ikke var optimale.
Indklagede kommune argumenterede for, at opsigelsen udelukkende skyldtes arbejdsmangel. De oplyste, at tre forældrepar havde takket nej til at få deres børn passet hos klager, og at man vurderede, at de fysiske forhold i hjemmet var blevet mindre optimale, efter klagers egen familie var vokset til seks personer på 140 m2.
I løbet af høringsperioden tilbød kommunen klager en anden stilling som dagplejer i et lokalt gæstehus. Denne stilling ville medføre en lønstigning, men klager ville miste muligheden for at optjene en månedlig halv fridag, som er gældende for dagplejere i eget hjem. Klager afslog dette tilbud, hvorefter kommunen fastholdt opsigelsen.

Denne sag omhandler en kvindelig dagplejer, der blev opsagt fra sin stilling i en kommune kort efter, hun var vendt tilb...
Læs mere
Sagen omhandler en social- og sundhedsassistent, der var ansat som vagtkoordinator i en kommunes hjemmepleje fra 2009. K...
Læs mere