Ophør af ansættelse for dagplejer efter fraflytning af godkendt bolig under barsel var ikke i strid med ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at kommunen ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 9 eller reglerne om beskyttelse mod afskedigelse under barsel.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin afgørelse:

• Karakteren af fraflytningen: Da klager valgte at fraflytte sin godkendte bopæl og flytte til en anden landsdel, mens hun samtidig tilkendegav, at hun ikke forventede at vende tilbage, måtte dette juridisk anses som en egen opsigelse af ansættelsesforholdet.
• Ligebehandlingsprincippet: Nævnet vurderede, at kommunens beslutning om at betragte forholdet som ophørt ikke var begrundet i barselsorloven. Det samme resultat ville have gjort sig gældende for enhver anden medarbejder (uanset årsag til fravær), der definitivt opgav sin godkendte arbejdsplads (boligen).
• Definition af fravær: Nævnet skelnede mellem midlertidigt fravær (som f.eks. en udlandsrejse under barsel) og den foreliggende situation, hvor klager definitivt havde opgivet sin bopæl og dermed muligheden for at genoptage arbejdet.

Kompetence og afvisning af lønkrav

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klager havde ret til løn eller pension i resten af orlovsperioden, erklærede nævnet sig inkompetent. Nævnet henviste til, at dette spørgsmål afhænger af en fortolkning af det kollektive overenskomstgrundlag, hvilket hører under fagretlig behandling og ikke Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Samlet set fandt nævnet det godtgjort i overensstemmelse med Ligebehandlingsloven § 16a, at afbrydelsen af ansættelsen var begrundet i saglige forhold vedrørende bopælskravet og ikke i klagers køn eller orlov.

Parternes argumenter

Klager gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven, da den fandt sted umiddelbart efter hendes barsel. Hun anførte, at hun under sin seneste orlov var blevet holdt uden for information og møder, og at beslutningen om opsigelse reelt var truffet, mens hun var på orlov. Hun bestred desuden, at hendes boligforhold ikke var optimale.

Indklagede kommune argumenterede for, at opsigelsen udelukkende skyldtes arbejdsmangel. De oplyste, at tre forældrepar havde takket nej til at få deres børn passet hos klager, og at man vurderede, at de fysiske forhold i hjemmet var blevet mindre optimale, efter klagers egen familie var vokset til seks personer på 140 m2.

Forsøg på omplacering

I løbet af høringsperioden tilbød kommunen klager en anden stilling som dagplejer i et lokalt gæstehus. Denne stilling ville medføre en lønstigning, men klager ville miste muligheden for at optjene en månedlig halv fridag, som er gældende for dagplejere i eget hjem. Klager afslog dette tilbud, hvorefter kommunen fastholdt opsigelsen.