Klage over manglende beskrivelse af råd i vinduer i tilstandsrapport

Til trods for dommen meddelte Ankenævnet efterfølgende, at de fortsat forventede, at klagerne indbetalte de 3.500 kr. for syns- og skønserklæringen, med henvisning til nævnets oprindelige afgørelse.

Ankenævnet for Huseftersyn fandt ikke grundlag for at pålægge den bygningssagkyndige erstatningsansvar for de to rådskadede vinduer, der ikke var nævnt i tilstandsrapporten. Afgørelsen var baseret på, at udbedringsomkostningerne ikke oversteg nævnets fastsatte mindstegrænse for erstatning. Klager blev derfor pålagt at dække udgifterne til den indhentede syns- og skønserklæring.

Domstolsafgørelse

Sagen blev efterfølgende indbragt for domstolene, hvor Retten i Hørsholm underkendte ankenævnets afgørelse. Retten dømte den bygningssagkyndige til at betale en samlet erstatning på 15.181 kr. til klagerne, hvilket inkluderede dækning af udgifterne til syn og skøn. Derudover blev den bygningssagkyndige pålagt at betale sagens omkostninger.

• Klagerne anførte, at skaden var til stede ved overtagelsen i 2008, og at forholdet vedrørende stuens gulv ikke var nævnt i tilstandsrapporten, hvilket afskærer Topdanmark fra at påberåbe sig forbeholdet. De mente, at de ikke havde mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter på grund af manglende oplysninger i tilstandsrapporten, og at skaden var dækningsberettiget efter forsikringsvilkårene.
• Topdanmark afviste dækning med henvisning til et forbehold i policen for sætningsskader, da der var konstateret flere sætninger i tilstandsrapporten. Selskabet henviste også til, at tilstandsrapportens oplysninger ikke var klart forkerte. De anførte, at klagerne var bekendt med forbeholdet før tegning af forsikringen, og at de anmeldte forhold skyldtes sætningsskader. Selskabet mente, at tilstandsrapporten var tilstrækkeligt beskrivende, og at forbeholdet var konkret begrundet i rapporten.

Dokumentation og sagens forløb

• Tilstandsrapporten fra 2007 nævnte flere forhold med skader, men klagerne anførte, at omfanget af skævheder i stuen ikke fremgik.
• Dansk Fundering A/S konstaterede i 2010, at gulvet i stuen ikke var vandret, og at der var revnedannelser i facaden. De konkluderede, at stuegulvet var fejlfunderet, og at facaden var fejlfunderet.
• Klagerne anmeldte skaden til Topdanmark i 2012, men selskabet afviste dækning med henvisning til forbeholdet for sætningsskader.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagernes erstatningskrav mod den bygningssagkyndige.
• En arkitekt og ingeniør vurderede i 2012, at gulvkonstruktionen var fejlagtigt beskrevet i tilstandsrapporten, og at skævhederne på stuegulvet var så voldsomme, at de burde være bemærket. Disciplinær- og Klagenævnet afslog genoptagelse af sagen.
• Yderligere geotekniske rapporter bekræftede, at store dele af bygningen var fejlfunderet.