Klage over mangelfuld beskrivelse af fugt i tilstandsrapport for ejendom fra 1905

Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport for en ejendom opført i 1905. Klager anførte, at rapporten ikke i tilstrækkelig grad beskrev omfanget af fugt i ejendommens skille- og ydervægge.

Skønsmandens konstateringer

En skønsmand blev udpeget til at vurdere forholdene og konstaterede udbredte fugtproblemer i hele stueetagen. Huset er opført på et sylstensfundament uden en fugtstandsende membran (sokkelpap), hvilket er typisk for byggeperioden.

Skønsmanden foretog fugtmålinger flere steder i ejendommen og fandt forhøjede værdier:

• Køkken: Fugtprocent på 34-42% med porøst og afskallet puds.
• Stue: Fugtprocent på over 30% med porøst puds og angreb af borebiller i fodlister.
• Entré: Fugtprocent på ca. 24% og fodlister angrebet af borebiller.
• Hall: Vægge opfugtet til ca. 28% med kraftig opfugtning under trappen.
• Soveværelse: Fugtprocent målt til 34%.
• Østlig lejlighed: Vægge opfugtet til ca. 34% med misfarvning af tapet og porøst puds.

Skønsmanden konkluderede, at opfugtningen i flere områder var ud over det normale, og at problemerne med overvejende sandsynlighed var til stede, da tilstandsrapporten blev udarbejdet.

Vurdering af tilstandsrapporten

Den bygningssagkyndige havde i tilstandsrapporten anført løst tapet og forhøjet fugtindhold i enkelte afgrænsede områder med en karakter K2. Skønsmanden vurderede dog, at den sagkyndige havde overset væsentlige fugtproblemer, herunder porøst og afskallet puds i køkkenet, under trappen og i den østlige lejlighed.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt på baggrund af skønserklæringen, at den indklagede bygningssagkyndige havde begået fejl og forsømmelser. Selvom tilstandsrapporten nævnte visse fugtproblemer, var beskrivelsen mangelfuld og afspejlede ikke det reelle omfang af skaderne.

Skadernes omfang og årsag

Skønsmanden fastslog, at samtlige skille- og ydervægge i stueetagen var ramt af opstigende grundfugt. Årsagen var den manglende fugtspærre mellem fundament og murværk, hvilket er en kendt problematik for huse fra denne periode. Den bygningssagkyndige havde undladt at beskrive flere alvorlige tegn på fugt, såsom porøst og afskallet puds i flere rum.

Udbedring og omkostninger

For at løse fugtproblemet permanent blev det vurderet som nødvendigt at indpresse stålplader som en ny fugtspærre. Dette kræver en omfattende renovering, herunder opbrydning og udskiftning af gulve.