Konkurskarantænesag: Kurator mod Direktør i Konkursramt Genbrugsvirksomhed

Sagen omhandlede en kurators begæring om konkurskarantæne mod sagsøgte, der var direktør for Sagsøger ApS (herefter "Selskabet"), et selskab inden for genanvendelse af bygningsaffald, primært gips. Selskabet blev stiftet i 2006 og gennemgik flere navneændringer og omdannelser. Sagsøgte var direktør fra stiftelsen til konkursdekretets afsigelse den 9. januar 2017.

Selskabets Økonomiske Forhold

Selskabet havde i perioder positive årsresultater (f.eks. 11,7 mio. kr. i 2012-2013), men årsrapporten for 2015-2016 viste et negativt resultat på ca. 16,9 mio. kr. og en negativ egenkapital på ca. 11,5 mio. kr. Revisor tog forbehold for "going concern"-forudsætningen, da der ikke var indgået en rekonstruktionsaftale med kreditorerne, og selskabet havde tabt to retssager i landsretten i 2016, hvilket fjernede markedet for selskabet. Immaterielle rettigheder, tidligere vurderet til 10 mio. kr., blev anset for værdiløse ved konkursen.

Skattegæld og Låneaftaler

Selskabet havde fra januar 2014 og frem til konkursen en betydelig og løbende stigende gæld til SKAT for A-skatter, AM-bidrag og moms. Kurator gjorde gældende, at sagsøgte systematisk havde anvendt SKAT som en "kassekredit". Sagsøgte forklarede, at der var indgået en mundtlig aftale med SKAT om afdragsordning, og at ejerne i august/september 2016 indskød 1 mio. kr. i lån, hvoraf en del gik til SKAT. Sagsøgte bestred størrelsen af den anmeldte gæld og henviste til bogholderiproblemer og en flytning som årsag til manglende indberetninger.

Overdragelse af Aktiver

Kort før konkursen, den 4. og 6. januar 2017, blev Selskabets mobile gipsgenanvendelsesanlæg ("Unit 200") og immaterielle rettigheder (patenter, varemærker, knowhow m.m.) overdraget til et holdingselskab, Virksomhed ApS 3, som sagsøgte også var direktør for. Købesummen på 1 mio. kr. blev berigtiget ved modregning i medarbejderforpligtelser og et tilgodehavende, som holdingselskabet havde hos Selskabet. Kurator anførte, at overdragelsen ikke var forretningsmæssigt begrundet, og at der ikke var foretaget en fagkyndig vurdering af aktivernes værdi. Kurator gjorde gældende, at der ikke bestod en gyldig panteret i patentet, da tinglysning ikke var sket, og at overdragelsen var en kreditorforrykkende disposition.

Konkurrencesituation og Eksterne Omstændigheder

Sagsøgte anførte, at selskabets økonomiske problemer og konkurs skyldtes ydre omstændigheder, herunder ulovlig eksport af gipsaffald til deponering i Tyskland foretaget af en konkurrent (Virksomhed A/S 5), hvilket undergravede Selskabets forretning i Danmark. Sagsøgte havde forsøgt at få myndighederne til at håndhæve lovgivningen, men uden held. Sagsøgte henviste også til tabte retssager, som fjernede markedet for selskabet. Kurator bestred, at de ydre omstændigheder var afgørende for konkursen, og anførte, at politiets efterforskning mod konkurrenten var indstillet uden bevis for strafbart forhold.

Sagsøgtes Baggrund

Sagsøgte havde en lang og bred ledelseserfaring fra de sidste 25 år og var involveret i mange selskaber. Han havde tidligere været involveret i én konkurs i 2011, hvor han dog mente, at kreditorerne ikke led tab. Sagsøgte gjorde gældende, at en konkurskarantæne ville ramme hans levebrød, og at han ikke var en "konkursrytter".

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Retten lagde til grund, at Selskabet systematisk havde oparbejdet gæld til SKAT, samtidig med at andre kreditorer blev betalt, hvorved SKAT led et betydeligt tab. Sagsøgte havde undladt at rette op på disse forhold i perioden mindre end et år før fristdagen.

Retten fandt endvidere, at selskabet fortsatte driften efter det tidspunkt, hvor det måtte have stået klart, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. Overdragelsen af aktiver og salget af gipsgenanvendelsesanlægget kort før konkursen blev ikke anset for forretningsmæssigt begrundet, og dispositionerne blev foretaget på et tidspunkt, hvor sagsøgte måtte indse, at selskabet var insolvent. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at selskabets konkurs skyldtes ydre omstændigheder.

På denne baggrund pålagde retten sagsøgte konkurskarantæne i to år, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2. Karantæneperioden blev fastsat til to år, da der var forløbet mere end et år fra konkursdekretets afsigelse, uden at dette alene skyldtes sagsøgtes forhold, jf. Konkursloven § 158, stk. 1, 2. pkt.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med 75.000 kr. inkl. moms, jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 165, stk. 2.