Sag om løsørepantebrev og overtrædelse af anpartsselskabsloven og konkursloven

Denne sag omhandler spørgsmålet, hvorvidt et løsørepantebrev, udstedt af et selskab under konkurs, var i strid med anpartsselskabsloven og konkursloven. Kernen i sagen var, om pantebrevet blev udstedt med det formål at indfri en gæld, der påhvilede et familiemedlem til selskabets ledelse og anpartshaver, og om denne disposition var utilbørlig eller omstødelig.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt af Virksomhed ApS under konkurs (herefter kaldet Selskabet) mod Restaurant Kredit ApS. Der var desuden tre adciterede parter: advokat Adciterede 1, Adciterede 2 og Adciterede 3.

Parterne

Selskabets Historie og Økonomi

Selskabet blev stiftet i 1996 og drev restaurationsvirksomhed. Anmodning om tvangsopløsning blev indgivet i december 2002, og konkursbehandling blev indledt i juni 2003. Selskabets direktør var fra december 2001 Adciterede 2, og anparterne ejedes af hans søster, Person 1. Selskabet solgte sin restaurationsvirksomhed i august 2002.

Låneforholdet og Løsørepantebrevet

Adciterede 3 havde i 2000 optaget to lån hos Restaurant Kredit ApS på henholdsvis 750.000 kr. og 500.000 kr. til finansiering af et privat boligbyggeri. Disse lån var sikret ved håndpant i Selskabets anparter, og Adciterede 2 underskrev som selvskyldnerkautionist. Lånene blev ikke indfriet inden for den aftalte frist. I oktober 2001 krævede Restaurant Kredit ApS indfrielse af gælden eller salg af restauranten.

Som løsning blev der i november 2001 udstedt et løsørepantebrev på 1.000.000 kr. af Selskabet til Restaurant Kredit ApS. Pantebrevet var sikret i Selskabets driftsmidler, driftsmateriel, goodwill og lejerettigheder. Lånet på 1.000.000 kr. blev udbetalt til kurs 75, hvilket dækkede indfrielsen af de oprindelige gældsbreve på 750.000 kr. og 500.000 kr. Løsørepantebrevet blev senere overdraget til Alm. Brand Bank som sikkerhed for et krav mod Restaurant Kredit ApS.

Parternes Påstande

Sagsfremstilling og Argumentation

Sagsøgerens Argumenter

Sagsøgeren gjorde gældende, at udstedelsen af løsørepantebrevet var en disposition, hvorved Selskabets aktiver blev anvendt til fordel for Adciterede 3 og Adciterede 2, og at Restaurant Kredit ApS måtte have været bekendt hermed. Dette var i strid med Anpartsselskabsloven § 49, jf. Anpartsselskabsloven § 25, stk. 1, nr. 1 og Anpartsselskabsloven § 27. Dispositionen blev også anset for omstødelig i medfør af Konkursloven § 74, da Selskabet var insolvent ved udstedelsen, og dispositionen var en utilbørlig begunstigelse af en nærstående.

Sagsøgtes Argumenter

Restaurant Kredit ApS påstod frifindelse og gjorde gældende, at dispositionerne ikke var i strid med anpartsselskabsloven, idet Adciterede 3 havde et tilgodehavende hos Selskabet, som dækkede gælden. Restaurant Kredit ApS var i god tro med hensyn til en eventuel overtrædelse af anpartsselskabsloven. De bestred også, at dispositionerne var omstødelige efter konkursloven, da Selskabet ikke var insolvent på tidspunktet for udstedelsen af pantebrevet.

Adciterede Parters Argumenter

• Advokat Adciterede 1 påstod frifindelse og gjorde gældende, at han ikke havde pådraget sig erstatningsansvar. Han havde ikke bistået Restaurant Kredit ApS eller ydet rådgivning vedrørende deres økonomiske relationer til Selskabet og havde intet med pantebrevsudstedelsen at gøre.
• Adciterede 2 og Adciterede 3 påstod frifindelse og gjorde gældende, at udstedelsen af løsørepantebrevet ikke var i strid med anpartsselskabsloven, da Adciterede 3 havde et tilgodehavende hos Selskabet, der oversteg gælden til Restaurant Kredit ApS. De bestred også grundlag for omstødelse efter konkursloven. De gjorde desuden gældende, at Restaurant Kredit ApS de facto havde kontrol over Selskabet og udtrykkeligt havde krævet udarbejdelse og indgåelse af løsørepantebrevet. De påstod også, at advokat Adciterede 1 havde ydet mangelfuld rådgivning og var erstatningsansvarlig overfor dem.

Landsrettens Begrundelse

Vurdering af Anpartsselskabsloven

Landsretten fastslog, at det følger af Anpartsselskabsloven § 49, stk. 1, at et selskab ikke må yde lån til eller stille sikkerhed for nærtstående, herunder en mor til en anpartshaver og direktør. Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor selskabet indfrier tredjemands krav mod en sådan person. En sådan indfrielse er dog ikke i strid med bestemmelsen, hvis den nærtstående har et krav mod selskabet, der udlignes ved indfrielsen, og hvis selskabet ikke kan gøre et krav gældende, fordi Restaurant Kredit ikke havde kendskab til overtrædelsen af Anpartsselskabsloven § 49, stk. 1, jf. Anpartsselskabsloven § 49, stk. 3.

Det blev anset for ubestridt, at Restaurant Kredit var bekendt med, at løsørepantebrevet blev udstedt til indfrielse af en gæld, der påhvilede Adciterede 3 (mor til Selskabets anpartshaver og direktør). Retten fandt dog, at der var holdepunkter for, at Adciterede 3 havde et tilgodehavende hos Selskabet, og at Restaurant Kredit havde grund til at antage, at låneomlægningen var i Selskabets interesse. Det blev tillagt betydning, at Selskabet var bistået af en advokat, og at en lignende omlægning tidligere var forsøgt gennemført med andre investorer. På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsretten, at Restaurant Kredit ikke havde været i ond tro med hensyn til, at låneomlægningen var i strid med Anpartsselskabsloven § 49, stk. 1. Derfor var det ufornødent at tage stilling til, om og i hvilket omfang Adciterede 3 havde et tilgodehavende hos Selskabet. Bestemmelserne i Anpartsselskabsloven § 25, stk. 1, nr. 1 og Anpartsselskabsloven § 27 kunne ikke føre til et andet resultat.

Vurdering af Konkursloven

Landsretten fandt, at udstedelsen af løsørepantebrevet ikke var omstødelig i medfør af Konkursloven § 74. Det var ikke bevist, at Selskabet var eller blev insolvent på tidspunktet for udstedelsen af pantebrevet. Selskabet fortsatte driften i lang tid efter dispositionerne, fik ny bankforbindelse, nedbragte gæld, og der gik lang tid inden konkursen. Der var ingen holdepunkter i regnskaberne for insolvens. Da der ikke var ført bevis for insolvens, var der ikke grundlag for omstødelse.

Afgørelse

Domskonklusion

Sagsøgte, Restaurant Kredit ApS, blev frifundet for de af sagsøgeren, Virksomhed ApS under konkurs, nedlagte påstande.

Sagsomkostninger

I forholdet mellem adciterede 1, advokat Adciterede 1, og adciterede 2 og 3, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten eller statskassen. Omkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.