Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
En landmand, T, blev tiltalt for overtrædelse af harmonireglerne i planperioden 2012/2013, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3. Kontrollen viste, at T havde udbragt en husdyrgødningsmængde på 1,55 dyreenheder (DE) pr. hektar, hvilket oversteg det tilladte harmonikrav på 1,4 DE/ha, og resulterede i et manglende udbringningsareal på 21,31 hektar.
Byretten fandt T skyldig, idet fremlagte beviser, herunder luftfotografier af markstakken og gødningsregnskabet, understøttede, at husdyrgødningen var udbragt i den relevante planperiode. Retten afviste Ts forklaring om en indberetningsfejl og fastsatte straffen til en bøde på 7.000 kr. Bøden blev nedsat på grund af den urimeligt lange sagsbehandlingstid.
T ankede dommen til Landsretten med påstand om frifindelse, idet han gjorde gældende, at forholdet var forældet. Han argumenterede subsidiært for formildelse. Det centrale spørgsmål i Landsretten var, hvorvidt overtrædelsen af harmonireglerne var underlagt en forældelsesfrist på 2 år, jf. Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1, eller 5 år, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 10.
Anklagemyndigheden fastholdt, at fristen var 5 år, da harmonireglerne var udstedt i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 5. T påpegede derimod, at hjemlen rettelig var Miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, hvilket ville medføre en 2-årig forældelse. Desuden gjorde T gældende, at uanset fristens længde, kunne det ikke bevises, at den sidste udbringning var sket efter skæringsdatoen for forældelsesafbrydelsen (22. marts 2018).
Landsretten stadfæstede først, at forældelsesfristen for overtrædelse af harmonireglerne var 5 år.
Landsretten fandt, baseret på lovens forarbejder og den historiske anvendelse af bestemmelserne, at Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 5, giver hjemmel til fastsættelse af harmoniregler. Henvisningen til Miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 11 i bekendtgørelsen ændrede ikke på, at reglerne fortsat (også) var udstedt i medfør af § 19, stk. 5. Dermed fulgte det af Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 10, at forældelsesfristen var 5 år.
Landsretten konstaterede, at forældelsesfristen på 5 år blev afbrudt den 22. marts 2018 ved sigtelsen. Forholdet var dermed forældet, hvis den sidste udbringning af husdyrgødning fandt sted den 22. marts 2013 eller tidligere.
Landsretten lagde til grund, at datoen den 3. april 2013 i tiltaltes gødningsplan, som anklagemyndigheden havde henvist til, alene var et estimeret udbringningstidspunkt, hvilket T’s forklaring understøttede. Landsretten fandt, at der ikke var det fornødne grundlag for at anse det for bevist, at der var bragt gødning ud efter den 22. marts 2013.
Konsekvenser af afgørelsen:
BeskæftigelsesministerietFra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft om bl.a. entreprenørstop, højere seniorpræmie, forbedrede barselsvilkår og et styrket sikkerhedsnet for iværksættere.
Skatteministeriet
Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af Gødningsanvendelsesloven § 5 ved at have gødsket med væsentligt mere kvælstof end tilladt i planperioderne 2006/2007 (Forhold 1) og 2008/2009 (Forhold 2). Den centrale problemstilling var, om T skulle frifindes, fordi en lovændring i 2016 (Fødevare- og Landbrugspakken) lempede kvælstofnormerne, så overgødskningen efter de nye regler ville have været lovlig.
T gjorde gældende, at han skulle frifindes i medfør af princippet om mildere lovgivning, jf. Straffeloven § 3, stk. 1, 1. pkt. Han anførte, at lempelsen af gødningsnormerne i 2016 var baseret på politiske og samfundsmæssige betragtninger om at fremme dansk fødevareproduktion, og derfor ikke faldt ind under undtagelsen for tekniske forhold i § 3, stk. 1, 2. pkt.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Oversigt over de aktuelle afgiftssatser for deponering af affald og indvinding af råstoffer for 2025 og 2026.
Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.
Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.
Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.
| Instans | Forhold 1 (2006/2007) | Forhold 2 (2008/2009) | Straf for Forhold 2 |
|---|---|---|---|
| Retten i Holstebro | Frifindelse (pga. § 3) | Frifindelse (pga. § 3) | - |
| Vestre Landsret | Frifindelse (pga. forældelse) | Domfældelse | Bøde 24.500 kr. (reduceret pga. sagsbehandlingstid) |
Dette lovforslag har til formål at justere og præcisere reglerne for miljøansvar i Danmark for at sikre en mere korrekt ...
Læs mere
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte for 2012 som f...
Læs mere
