Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandlede et offentligt udbud fra Københavns Kommune vedrørende en rammeaftale om tømrerarbejde. Aftalen blev tildelt fem forskellige virksomheder baseret på tildelingskriteriet "pris". A/S Julius Nielsen & Søn, som ikke blev tildelt en kontrakt, men en vedståelsesaftale, klagede over tildelingsbeslutningen.
Klageren, A/S Julius Nielsen & Søn, gjorde gældende, at de fem vindende tilbud var ukonditionsmæssige. Argumentet var, at de tilbudte timepriser, særligt for arbejde i weekender og på helligdage, ikke levede op til kravene i den relevante overenskomst. Klager mente, at udbudsmaterialet opstillede et mindstekrav om, at hver enkelt timeprispost som minimum skulle kunne dække de overenskomstmæssige løn- og personaleomkostninger. Da flere af de vindende tilbudsgivere havde afgivet timepriser under dette niveau for visse poster, mente klager, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne i Udbudslovens § 2.
Københavns Kommune afviste klagen og fastholdt, at de vindende tilbud var konditionsmæssige. Kommunen argumenterede for, at kravet i udbudsmaterialet skulle forstås således, at de samlede, vægtede timepriser for en hel "medarbejderkategori" (f.eks. "svend" eller "lærling") skulle kunne dække de overenskomstmæssige lønomkostninger. Det var altså ikke et krav, at hver enkelt underliggende timeprispost isoleret set skulle opfylde kravet. Kommunen fremlagde beregninger, der viste, at de vindende tilbudsgiveres gennemsnitlige, vægtede timepris for kategorien "svend" var tilstrækkelig til at dække overenskomstmæssig løn.
Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give A/S Julius Nielsen & Søn medhold i klagen.
Klagenævnet fastslog, at udbudsmaterialet skulle forstås således, at en tilbudsgiver med sine samlede, angivne timepriser skulle kunne leve op til bygningsoverenskomsten. Nævnet var enig med Københavns Kommune i fortolkningen af begrebet "medarbejderkategori". En medarbejderkategori, såsom "svend", omfattede samtlige tilhørende timeprisposter (normal arbejdstid, aften/nat og weekend/helligdage).
Kravet i udbudsmaterialet var derfor, at de tre timepriser for en svend sammenlagt og vægtet efter det estimerede timeantal skulle kunne dække de overenskomstmæssige løn- og personaleomkostninger. Der var ikke tale om et mindstekrav for hver enkelt timeprispost isoleret set. Klagenævnet lagde kommunens forholdsmæssige beregning til grund, som viste, at alle de vindende tilbudsgivere havde afgivet en samlet timepris for kategorien "svend", der lå over den overenskomstmæssige timepris. Tilbuddene blev derfor anset for at være konditionsmæssige.
Da tilbuddene var konditionsmæssige, og klagers tilbud ikke var blandt de fem økonomisk mest fordelagtige, havde Københavns Kommune ikke handlet i strid med Udbudslovens § 2. Klagen blev derfor ikke taget til følge.
Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Det offentlige får mere ud af sine penge, og det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, når det lykkes at skabe konkurrence om opgaverne. Sidste år inviterede kommunerne private aktører til at byde på mere end en fjerdedel af de opgaver, som det er muligt at skabe konkurrence om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet analysen ”Status for offentlig konkurrence 2025”.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
| Område | Nuværende/Gammel Regel | Foreslået Ændring | Formål |
|---|---|---|---|
| Sanktion ved manglende opdeling | Ingen specifik sanktion. | Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter. | At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter. |
| Omsætningskrav | Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium. | Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. | At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder. |
| Åbning af tilbud (Tilbudsloven) | Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation. | Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav. | At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse. |
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslaget har til formål at modernisere og styrke udbudsreglerne for at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd, understøt...
Læs mereKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt udkast til tre nye bekendtgørelser i høring. Formålet er at implementere de...
Læs mere
Begrænsning af underentreprise og krav om proportional faglig formåen i fælles bud ved offentlige kontrakter med grænseoverskridende interesse (Borta-sagen)