Krav om overenskomstmæssig løn i udbudsmateriale var ikke et mindstekrav for hver enkelt timeprispost

Sagen omhandlede et offentligt udbud fra Københavns Kommune vedrørende en rammeaftale om tømrerarbejde. Aftalen blev tildelt fem forskellige virksomheder baseret på tildelingskriteriet "pris". A/S Julius Nielsen & Søn, som ikke blev tildelt en kontrakt, men en vedståelsesaftale, klagede over tildelingsbeslutningen.

Klagens kerne

Klageren, A/S Julius Nielsen & Søn, gjorde gældende, at de fem vindende tilbud var ukonditionsmæssige. Argumentet var, at de tilbudte timepriser, særligt for arbejde i weekender og på helligdage, ikke levede op til kravene i den relevante overenskomst. Klager mente, at udbudsmaterialet opstillede et mindstekrav om, at hver enkelt timeprispost som minimum skulle kunne dække de overenskomstmæssige løn- og personaleomkostninger. Da flere af de vindende tilbudsgivere havde afgivet timepriser under dette niveau for visse poster, mente klager, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne i Udbudslovens § 2.

Ordregivers synspunkt

Københavns Kommune afviste klagen og fastholdt, at de vindende tilbud var konditionsmæssige. Kommunen argumenterede for, at kravet i udbudsmaterialet skulle forstås således, at de samlede, vægtede timepriser for en hel "medarbejderkategori" (f.eks. "svend" eller "lærling") skulle kunne dække de overenskomstmæssige lønomkostninger. Det var altså ikke et krav, at hver enkelt underliggende timeprispost isoleret set skulle opfylde kravet. Kommunen fremlagde beregninger, der viste, at de vindende tilbudsgiveres gennemsnitlige, vægtede timepris for kategorien "svend" var tilstrækkelig til at dække overenskomstmæssig løn.

Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give A/S Julius Nielsen & Søn medhold i klagen.

Fortolkning af udbudsmaterialet

Klagenævnet fastslog, at udbudsmaterialet skulle forstås således, at en tilbudsgiver med sine samlede, angivne timepriser skulle kunne leve op til bygningsoverenskomsten. Nævnet var enig med Københavns Kommune i fortolkningen af begrebet "medarbejderkategori". En medarbejderkategori, såsom "svend", omfattede samtlige tilhørende timeprisposter (normal arbejdstid, aften/nat og weekend/helligdage).

Vurdering af tilbuddenes konditionsmæssighed

Kravet i udbudsmaterialet var derfor, at de tre timepriser for en svend sammenlagt og vægtet efter det estimerede timeantal skulle kunne dække de overenskomstmæssige løn- og personaleomkostninger. Der var ikke tale om et mindstekrav for hver enkelt timeprispost isoleret set. Klagenævnet lagde kommunens forholdsmæssige beregning til grund, som viste, at alle de vindende tilbudsgivere havde afgivet en samlet timepris for kategorien "svend", der lå over den overenskomstmæssige timepris. Tilbuddene blev derfor anset for at være konditionsmæssige.