Ophævelse af varemærket MOZELL grundet vildledende lighed med vinregionen Moselle

Sagen omhandlede gyldigheden af varemærkeregistreringen VR 1995 03175 MOZELL, som var registreret for Ringnes A/S i klasse 32 for bl.a. læskedrikke indeholdende druesaft. Registreringen blev mødt med en indsigelse fra den franske myndighed Institut National des Appellations d'Origine (INAO), der varetager beskyttelsen af franske oprindelsesbetegnelser.

Grundlaget for konflikten og parternes argumenter

Kernen i tvisten var forholdet mellem varemærket MOZELL og den geografiske oprindelsesbetegnelse MOSELLE (Mosel), som er et verdensberømt vindistrikt i Frankrig, Tyskland og Luxembourg. INAO gjorde gældende, at MOZELL var en fonetisk efterligning af MOSELLE, og at anvendelsen af dette navn til læskedrikke baseret på druer ville være vildledende for forbrugerne. De argumenterede for, at forbrugeren ville få den fejlagtige opfattelse, at drikkevaren stammede fra Mosel-regionen eller indeholdt vin eller druer derfra.

Indehaveren, Ringnes A/S, anførte modsat, at MOZELL var et fantasinavn uden geografisk betydning for den gennemsnitlige danske læskedriksforbruger. De påpegede endvidere, at der var tale om vidt forskellige varer (alkoholfrie læskedrikke over for vin), og at stavemåden med 'Z' og dobbelt 'L' adskilte mærket tilstrækkeligt fra den geografiske betegnelse.

Den retlige vurdering af vildledningsrisikoen

Ved vurderingen af sagen lagde Ankenævnet vægt på Varemærkeloven § 14, stk. 1, nr. 2, som forbyder registrering af varemærker, der er egnede til at vildlede offentligheden, navnlig med hensyn til varens art, kvalitet eller geografiske oprindelse. Nævnet fandt, at navnet MOSELLE er særdeles velkendt i Danmark som betegnelse for vin fra Mosel-distriktet.

Nævnet konstaterede, at MOZELL udtales identisk med MOSELLE på dansk. Da de omfattede varer i klasse 32 specifikt inkluderede drikkevarer baseret på druesaft, var der en direkte sammenhæng til råmaterialet for vinproduktion. Dette skabte en væsentlig risiko for, at forbrugerne ville tro, at produktet havde en særlig tilknytning til det franske eller tyske vindistrikt.

"Ankenævnet finder, at varemærket MOZELL ved sin lydlige identitet med den geografiske betegnelse MOSELLE er egnet til at vildlede forbrugerne til at tro, at varerne hidrører fra dette distrikt eller har en særlig kvalitet herfra, jf. varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2."

Nævnet behandlede også spørgsmålet om særpræg efter Varemærkeloven § 13, men da vildledningsaspektet var tilstrækkeligt til at ophæve registreringen, blev dette det afgørende punkt i afgørelsen.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker traf afgørelse om at tage indsigelsen til følge og ophæve varemærkeregistreringen for MOZELL i sin helhed. Begrundelsen var, at mærket var vildledende i henhold til varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 2. Nævnet lagde afgørende vægt på den fonetiske identitet mellem MOZELL og den beskyttede geografiske betegnelse MOSELLE. Da mærket blev anvendt på læskedrikke indeholdende druesaft, fandtes der en konkret risiko for, at publikum ville antage en geografisk eller kvalitetsmæssig oprindelse fra Mosel-distriktet, hvilket ikke var tilfældet.