Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen angik en person, D, som i 2013 blev idømt en behandlingsdom for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 (vold mod tjenestemand). Foranstaltningen bestod af ambulant psykiatrisk behandling med mulighed for genindlæggelse, jf. Straffeloven § 68a, og blev idømt uden fastsat længstetid.
D havde anmodet om domsændring i medfør af Straffeloven § 72 og påstod primært, at foranstaltningen skulle ophæves, og subsidiært at der skulle fastsættes en kortere længstetid for behandlingen og ophold på institution.
Regionspsykiatrien og Kriminalforsorgen afgav udtalelser, hvori de kraftigt anbefalede, at foranstaltningen blev opretholdt. D led af paranoid skizofreni, og hans aktuelle tilstand blev vurderet som ustabil med hyppige psykotiske symptomer, herunder forfølgelses- og storhedsforestillinger, samt vrede og trusler mod personalet.
Regionspsykiatrien konkluderede, at risikoen for fornyet kriminalitet (vold, trusler og absentering) ville være meget høj, hvis D blev udskrevet på daværende tidspunkt. Der var fortsat behov for længerevarende indlæggelse mhp. behandling og rehabilitering.
D forklarede, at han havde fået det bedre med ny medicin og regnede med snart at blive udskrevet til sin lejlighed. Han fastholdt, at han selv kunne passe sin sygdom og medicinering uden en behandlingsdom, og at han blev syg af at være lukket inde på institution.
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Holstebros kendelse om opretholdelse af den idømte foranstaltning.
Landsretten foretog en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder Regionspsykiatriens udtalelse, og lagde til grund, at der var en nærliggende risiko for, at D ville begå ny ligeartet kriminalitet, hvis foranstaltningen blev ophævet.
Landsretten fandt, at proportionalitetshensyn ikke kunne føre til ophævelse af foranstaltningen på nuværende tidspunkt, når den blev afvejet over for risikoen for ny, ligeartet kriminalitet.
Landsretten afviste D's subsidiære påstand om fastsættelse af en længstetid for foranstaltningen.
Dette skyldtes, at foranstaltningen oprindeligt var idømt uden længstetid, jf. Straffeloven § 68a, stk. 2. Landsretten fastslog, at der ikke var hjemmel i , jf. , til senere, i forbindelse med opretholdelse, at fastsætte en længstetid.
Høringssvar vedrørende ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter.
Dette lovforslag har til formål at gøre eftergivelse af gæld til det offentlige betinget. Forslaget bygger på en politisk aftale og skal sikre, at borgere, der modtager en økonomisk håndsrækning fra fællesskabet i form af gældseftergivelse, ikke efterfølgende begår kriminalitet. Hvis dette sker, vil den eftergivne gæld genopstå.
I denne pjece kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling eller udsættes for tvang under deres indlæggelse.
Antallet af retspsykiatriske patienter er steget markant de senere år. Det har fået Det Etiske Råd til at undersøge området og udarbejde en udtalelse, der afdækker en række etisk problematiske forhold i retspsykiatrien.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. De nye regler vil kun gælde for afgørelser om eftergivelse, der træffes på eller efter denne dato. Afgørelser truffet før ikrafttrædelsen er ikke omfattet.
Sundhedsstyrelsen har sendt en ny vejledning i høring, som præciserer ansvaret for cheflæger og behandlingsansvarlige ov...
Læs mere
KÆ blev i 2012 dømt for overtrædelse af et tilhold samt fremsættelse af trusler i henhold til [Straffeloven § 266](/love...
Læs mere
Prøvelse af udvisning af skizofren dømt for dobbeltdrab: Højesteret ophæver udvisning grundet risiko for intens lidelse (EMRK artikel 3)