Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.v.)
- Indsattes ret til social stofmisbrugsbehandling ændres fra en vurdering af egnethed og motivation til en generel ret, medmindre afgørende sikkerheds- eller ordenshensyn taler imod.
- Behandlingstilbuddet udvides, så indsatte i arresthuse, der ikke kan overføres, også kan modtage primær stofmisbrugsbehandling.
- Justitsministeren får en ny bemyndigelse til at fastsætte specifikke regler for varetægtsarrestanters ret til social stofmisbrugsbehandling.
- Retten til vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling vil som udgangspunkt ikke gælde for udlændinge, der er frihedsberøvet efter udlændingeloven.
- Behandlingen struktureres i et forløb med motivations- og forbehandling, primær behandling og efterbehandling for at sikre en målrettet indsats.
- Der foretages en teknisk lovrettelse, som fjerner en forældet henvisning i straffuldbyrdelsesloven.
- Lovforslaget præciserer, at den vederlagsfri behandling, indsatte har ret til, er af social karakter, hvilket adskiller den fra medicinsk behandling.
Lovforslaget har til formål at styrke og udvide tilbuddet om social stofmisbrugsbehandling for indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Målet er at tilbyde en mere intensiv, effektiv og individuelt tilpasset behandling for at understøtte resocialisering.
Ændringer i straffuldbyrdelsesloven (§ 1)
Ny adgang til behandling
Lovforslaget ændrer den primære betingelse for at modtage behandling. Den nuværende regel, hvor en indsat skal skønnes egnet og motiveret, erstattes af en generel ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug.
Denne ret kan kun fraviges, hvis afgørende sikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod. Dette kan for eksempel være, hvis:
- En indsat udgør en fare for personale eller medindsatte.
- En indsat aktivt modarbejder behandlingen, f.eks. for at undgå anden beskæftigelse.
Struktureret behandlingsforløb
Behandlingen vil blive tilbudt i et struktureret forløb, der typisk omfatter tre faser:
- Motivations- og forbehandling: Afdækning af den indsattes motivation og behandlingsbehov gennem samtaler og visitation.
- Primær behandling: Et mere intensivt forløb med f.eks. gruppeterapi, kognitiv terapi og undervisning, tilpasset afsoningstidens længde.
- Efterbehandling: Giver den indsatte redskaber til at leve en stoffri tilværelse efter løsladelse, primært gennem samtaler og aktiviteter, der forebygger tilbagefald.
Udvidelse til arresthuse
Forslaget udvider behandlingstilbuddet, så indsatte, der afsoner i et arresthus og har gennemført forbehandling, kan tilbydes primær stofmisbrugsbehandling i arresthuset. Dette gælder, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at overføre dem til en anden afsoningsinstitution. Indholdet af behandlingen kan dog være begrænset af de fysiske og sikkerhedsmæssige rammer i arresthuset.
Teknisk lovrettelse
Lovforslaget indeholder en teknisk rettelse i straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 3, hvor en henvisning til et ophævet kapitel (kapitel 13 b om afsoning på bopælen for visse udlændinge) fjernes.
Ændringer i retsplejeloven (§ 2)
Bemyndigelse vedrørende varetægtsarrestanter
Justitsministeren får en ny, specifik bemyndigelse i retsplejelovens § 776 til at fastsætte regler om varetægtsarrestanters ret til social behandling mod stofmisbrug.
Denne bemyndigelse forventes anvendt til at:
- Give varetægtsarrestanter en ret til social stofmisbrugsbehandling på linje med dømte, med samme undtagelser vedrørende sikkerheds- og ordenshensyn.
- Tilbyde det samme tre-fasede behandlingsforløb til varetægtsarrestanter.
- Styrke koordineringen med sociale myndigheder ved løsladelse eller overførsel.
Særlige regler for frihedsberøvede udlændinge
Bemyndigelsen vil også blive brugt til at fastsætte særlige regler for udlændinge, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingeloven. For denne gruppe vil udgangspunktet være, at de ikke har ret til vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling. Behandling kan dog tilbydes, hvis særlige forhold taler for det, f.eks. ved udsigt til langvarig frihedsberøvelse eller af helbredsmæssige årsager. Denne begrænsning gælder kun den sociale behandling og påvirker ikke retten til medicinsk behandling som f.eks. abstinens- eller substitutionsbehandling.
Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde (§§ 3 og 4)
- Ikrafttrædelse: Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for at give kriminalforsorgen tid til at implementere de nødvendige ændringer.
- Territorium: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne i straffuldbyrdelsesloven (§ 1) kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Ændringen i retsplejeloven (§ 2) gælder ikke for nogen af dem, da de har egne retsplejelove.
Lignende afgørelser
