Dom om overtrædelse af Straffelovens § 143 og Udlændingelovens bestemmelser om opholds- og meldepligt

Sagen omhandler en tiltalt person, der blev dømt for overtrædelse af opholds- og meldepligt i Danmark efter at have fået afslag på asyl og være udvist af landet. Sagen blev anket til Højesteret med påstand om frifindelse eller formildelse, mens Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen og stadfæstelse af udvisningen.

Sagens Baggrund

Tiltalte blev den 25. januar 2016 ved Københavns Byret fundet skyldig i tyveri efter Straffeloven § 285, stk. 1 jf. Straffeloven § 276 og idømt 30 dages fængsel samt udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

Den 25. august 2016 fik Tiltalte afslag på asyl af Flygtningenævnet, da hans forklaringer blev anset for utroværdige. Han anmodede senere om genoptagelse af asylsagen.

Pålæg om Opholds- og Meldepligt

• Den 9. januar 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om opholdspligt for Tiltalte efter den dagældende Udlændingeloven § 42 a, stk. 8, med krav om ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård, da han var udvist ved dom.
• Den 24. januar 2017 traf Nordsjællands Politi afgørelse om meldepligt efter den dagældende Udlændingeloven § 34, stk. 5, med krav om fremmøde hos politiet i Udrejsecenter Kærshovedgård hver mandag, onsdag og fredag.
• Begge afgørelser blev forkyndt for Tiltalte samme dag, og det blev noteret, at han forstod engelsk og ikke havde sproglige problemer med tolken.

Overtrædelser og Anholdelse

• Tiltalte overholdt ikke sine forpligtelser og var registreret med ukendt adresse og kommune. Udlændingestyrelsen lukkede anmeldelsesperioden i juli 2019, da han havde været forsvundet i over 2 år.
• Den 13. april 2021 blev Tiltalte anholdt og varetægtsfængslet. Han blev sigtet for personelfalsk efter Straffeloven § 174 for at have brugt et dansk sundhedskort og et foto af et engelsk pas tilhørende en anden person. Han erkendte sig skyldig og blev idømt 10 dages fængsel og udvist med indrejseforbud i 6 år.
• Den 25. maj 2021 blev Tiltalte fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød, hvor han blev gjort bekendt med sigtelserne for overtrædelse af opholds- og meldepligt. Han har været varetægtsfængslet i denne sag siden den 25. maj 2021.

Retsgrundlag og Lovændringer

• Ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 (hjemrejseloven), der trådte i kraft den 1. juni 2021, blev de tidligere bestemmelser om opholds- og meldepligt i udlændingeloven ophævet og videreført i Hjemrejseloven § 12, stk. 3, Hjemrejseloven § 13, stk. 2, nr. 2, og Hjemrejseloven § 23, stk. 2.
• Overtrædelse af pålæg om melde- og opholdspligt blev frem til 1. marts 2017 straffet efter den dagældende Udlændingeloven § 60, stk. 1 med bøde eller fængsel indtil 1 år. Ved lov nr. 189 af 27. februar 2017 blev strafmaksimum forhøjet til fængsel i 1 år og 6 måneder (Udlændingeloven § 60, stk. 2).
• Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev strafniveauet yderligere skærpet, og en ny bestemmelse, Straffeloven § 143, blev indsat, hvorefter overtrædelse af pålæg under særligt skærpende omstændigheder straffes med fængsel indtil 4 år. Særligt skærpende omstændigheder anses navnlig at være et betydeligt antal overtrædelser over en længere periode.

Anbringender

Tiltalte anførte, at de pålagte kontrolforpligtelser var et uproportionalt indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Han bestred, at afgørelserne om opholds- og meldepligt var behørigt forkyndt på luganda, hans modersmål, og at han var oplyst om de strafferetlige konsekvenser. Han mente desuden, at forpligtelserne var bragt til ophør ved hans udrejse til Sverige i juni 2017, og at der var indtrådt forældelse for en del af perioden efter Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1. Tiltalte argumenterede for, at Straffeloven § 143 ikke fandt anvendelse, da der ikke var tale om "særligt skærpende omstændigheder", og at han ikke havde forsæt til at overtræde denne lov. Han mente, at sagen skulle vurderes ud fra den mildere strafferamme i Udlændingeloven § 60 før strafskærpelserne trådte i kraft, da disse ikke var påregnelige for ham. Han påpegede, at en langvarig fængselsstraf skulle afbalanceres mod hans homoseksualitet og risiko for forfølgelse i Uganda, samt at han ikke var straffet for alvorlig kriminalitet. Han henviste til Straffeloven § 82, nr. 4 om undskyldelig uvidenhed om retsreglerne og Straffeloven § 88 om modereret kumulation.

Anklagemyndigheden fastholdt, at kontrolforpligtelserne ikke var uproportionale, og at afgørelserne var gyldige og forkyndt korrekt. De anførte, at overtrædelserne af opholds- og meldepligten måtte anses som en fortsat forbrydelse, og at forældelse derfor ikke var indtrådt. De mente, at Straffeloven § 143 var korrekt anvendt, og at straffen burde fastsættes til 3 år og 6 måneders fængsel.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at straffen for Tiltalte blev nedsat til fængsel i 2 år og 6 måneder. Retten fandt, at overtrædelserne af opholdspligten og meldepligten udgjorde en fortsat forbrydelse, og at forældelse derfor ikke var indtrådt. Forhold 1B, der vedrørte overtrædelser af opholdspligten fra juni 2019 til april 2021, blev med rette henført under Straffeloven § 143 på grund af det betydelige antal overtrædelser over en længere periode. Ved straffastsættelsen blev der lagt vægt på antallet af overtrædelser, at Tiltalte aldrig havde opholdt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård, og at der var tale om et førstegangstilfælde for disse specifikke overtrædelser. Udvisningen af Tiltalte med indrejseforbud for bestandig blev tiltrådt, da den ikke stred mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Spørgsmålet om risiko for behandling i strid med artikel 3 i hjemlandet skulle afgøres senere i forbindelse med en eventuel udsendelse.