Hjemrejseloven § 12

Det fremgår af udlændingelovens § 34, stk. 2, at politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behandling eller udrejsen, kan bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt 1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., 2) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt, 3) udlændingen udviser voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, eller 4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 8, 2. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.

Derudover fremgår det af udlændingelovens § 34, stk. 3, at hvis politiet drager omsorg for en udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt., bestemmer politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.

Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 34, stk. 4, at politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.

Det fremgår desuden af udlændingelovens § 34, stk. 5, at politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.

Endelig fremgår det af udlændingelovens § 34, stk. 6, at politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, eller som er udvist i medfør af § 25, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen.

Hjemrejsestyrelsen har fra den 1. august 2020 som følge af den kongelige resolution af 10. september 2019, jf. bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, overtaget ansvaret for de opgaver vedrørende udrejse fra politiet, som ikke indebærer anvendelse af magt eller tvang.

Hjemrejseloven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver. Den bør således regulere udlændinges forhold fra det tidspunkt, de har modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde sig i Danmark, og indtil udlændingen udrejser.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen eller politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, kan bestemme, at en udlænding skal give møde på nærmere angivne tidspunkter, hvis 1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale, hvortil den pågældende er indkaldt, 2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, jf. § 13, stk. 3, 3) udlændingen ikke efterkommer et pålæg om opholdspligt efter § 13, stk. 1 eller 2, flyttepåbud efter § 9, stk. 2, 2. pkt., eller udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., eller 4) udlændingen ikke medvirker til sin udrejse, jf. § 3, stk. 1.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 1-3, svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 2-4. Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 34, stk. 3, som det samtidig foreslås at ophæve, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25, nr. 14.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, og som ikke medvirker til deres udrejse, vil kunne pålægges meldepligt. Forslaget omfatter således ikke udlændinge, for hvem der endnu ikke er truffet afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, såsom asylansøgere. Udlændingestyrelsen vil som følge af ressortoverførslen – foruden politiet – kunne pålægge andre udlændinge, f.eks. asylansøgere, meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 2, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25, nr. 13.

Forslaget indebærer endvidere, at det ikke nødvendigvis er en betingelse for iværksættelse af meldepligten, at det sker for at sikre udlændingens tilstedeværelse. Meldepligten vil således også kunne iværksættes med henblik på at motivere udlændingen til at medvirke til sagens behandling eller til sin udrejse eller udsendelse af landet.

Meldepligt efter den foreslåede § 12, stk. 1, vil som det klare udgangspunkt skulle pålægges, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3988 og Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3910f, og gældende ret vil således blive videreført. Medvirken til udrejsen omfatter både medvirken til sagens behandling, til sagens oplysning, til tilvejebringelse af rejsedokumenter og medvirken til udrejsen i øvrigt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1.

Hjemrejsestyrelsen eller politiet vil kunne pålægge meldepligt i de i nr. 1-4 nævnte tilfælde, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på det indkvarteringssted, hvor den pågældende udlænding opholder sig, eller hvis det i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt for at sikre, at udlændingen medvirker til sagens behandling eller til udrejsen i øvrigt. Det svarer til gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3988 og Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3910, og gældende ret vil således blive videreført.

En afgørelse om meldepligt efter den foreslåede bestemmelse, vil som følge af den foreslåede bestemmelse om digital kommunikation i § 4, stk. 1, som udgangspunkt skulle forkyndes for udlændingen via den digitale kommunikationsløsning.

Indtil afgørelser om meldepligt vil kunne forkyndes via den digitale kommunikationsløsning, vil meldepligt blive forkyndt for udlændingen af Hjemrejsestyrelsen eller politiet, i det tilfælde politiet har kompetence.

Det vil skulle fremgå af afgørelsen, at udlændingen skal overholde den pålagte meldepligt, og at det er muligt at klage over en afgørelse om meldepligt, samt at overtrædelse af meldepligten vil kunne straffes.

Meldepligten vil i praksis skulle afvikles på indkvarteringsstedet, hvor der som udgangspunkt er etableret en elektronisk meldepligtsløsning. Alternativt vil det kunne foregå ved manuel registrering af udlændingen, når denne melder sig. Hjemrejsestyrelsen vil som led i sit virke skulle føre kontrol med, at kontrolforpligtelserne overholdes og anmelde overtrædelser af meldepligten til politiet, bl.a. på baggrund af oplysningerne fra den elektroniske meldepligtsløsning. Meldepligten vil dog også kunne afvikles på et andet sted, som Hjemrejsestyrelsen eller politiet beslutter.

Overtrædelse af meldepligten vil kunne straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder efter den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til bemærkningerne til § 23 og afsnit 3.19 om straf.

En afgørelse om meldepligt vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand og efter den foreslåede bestemmelse i § 22 kunne påklages til Udlændingenævnet.

Efter stk. 1, nr. 1, vil der kunne pålægges meldepligt, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Hjemrejsestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt.

Hjemrejsestyrelsen vil bl.a. kunne indkalde en udlænding til samtale via den digitale kommunikationsløsning som udlændingen automatisk vil blive tilsluttet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1.

Møder udlændingen ikke op til en samtale hos Hjemrejsestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt, vil udlændingen således kunne pålægges meldepligt af henholdsvis Hjemrejsestyrelsen eller politiet, medmindre udlændingen har haft lovligt forfald som følge af f.eks. sygdom eller hospitalsindlæggelse. Udlændingen vil dog så vidt muligt skulle melde lovligt forfald før tidspunktet for samtalen og efterfølgende kunne godtgøre, at der har været tale om lovligt forfald, f.eks. ved hjælp af en lægeerklæring. Dette svarer til gældende praksis, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3889, og praksis vil således blive videreført.

En udlænding vil derudover kunne pålægges meldepligt efter stk. 1, nr. 2, hvis udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det har en klar konsekvens at opføre sig voldeligt eller truende på det indkvarteringssted, hvor udlændingen opholder sig.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 3, og den foreslåede § 23, stk. 2.

Der vil endvidere skulle pålægges en udlænding meldepligt efter stk. 1, nr. 3, hvis udlændingen ikke efterkommer et pålæg om opholdspligt efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, samt et flyttepåbud efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., eller udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Et pålæg om opholdspligt, kan pålægges efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, når udlændingen ikke medvirker til sin udrejse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1. Der henvises til afsnit 3.11 om kontrolforpligtelser.

Udlændingestyrelsen kan efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., pålægge en udlænding at flytte til et bestemt indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, hvis den pågældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning af indkvarteringssted (flyttepåbud).

Hjemrejsestyrelsen vil kunne pålægge en udlænding at flytte til et bestemt indkvarteringssted, hvis udlændingen ikke medvirker til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af et indkvarteringssted efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt.

Det forudsættes i den forbindelse at indkvarteringsoperatørerne udøver en betydelig indsats for at motivere en udlænding til at udføre de nødvendige opgaver ved driften af indkvarteringsstederne. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3966, og gældende ret vil således blive videreført.

Kun hvis en udlænding – trods indkvarteringsoperatørernes motiverende indsats – nægter at udføre de nødvendige opgaver, vil der blive tale om at give et pålæg. Nægter den pågældende herefter fortsat at udføre de nødvendige opgaver, vil den pågældende udlænding kunne pålægges at flytte til et andet indkvarteringssted, hvis det konkret skønnes nødvendigt. Indkvarteringsoperatørerne forudsættes herefter at søge at motivere den pågældende udlænding til at efterkomme flyttepåbuddet. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3966, og gældende ret vil således blive videreført.

Muligheden for anvendelse af meldepligt efter den foreslåede bestemmelse vil således først kunne overvejes, når det vurderes umuligt at motivere den pågældende til at efterkomme et flyttepåbud. Det vil i den forbindelse være tilstrækkeligt for at iværksætte meldepligt, at det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på det indkvarteringssted, hvor Udlændingestyrelsen har bestemt, at udlændingen skal tage ophold. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3966, og gældende ret vil således blive videreført. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8 om nødvendige opgaver.

Det bemærkes i øvrigt, at hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om flyttepåbud efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., vedrørende en udlænding, som ikke har fået en afgørelse om afvisning, overførsel, udvisning eller udsendelse, og som dermed ikke er pålagt at udrejse, er der fortsat mulighed for at pålægge den pågældende udlænding meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 4, at en udlænding vil kunne pålægges meldepligt, hvis den pågældende ikke medvirker til sin udrejse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1.

Forslaget indebærer, at Hjemrejsestyrelsen eller politiet vil kunne bestemme, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, at en udlænding skal give møde på nærmere angivne tidspunkter. For en nærmere beskrivelse af medvirken henvises til afsnit 3.3.

Hjemrejsestyrelsen og politiet skal konsekvent gøre brug af meldeligt over for afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold, der ikke medvirker til udrejsen, hvis de pågældende ikke kan frihedsberøves. Formålet hermed er at bidrage til, at de pågældende udrejser af Danmark snarest muligt. Afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold skal herefter som det klare udgangspunkt pålægges meldepligt. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 62 som fremsat, side 26, og gældende ret vil således blive videreført.

Det forudsættes, at der vil blive pålagt meldepligt, når det kan konstateres, at udlændingen ikke medvirker til udrejsen og senest i forbindelse med, at den pågældende udlænding pålægges opholdspligt på et indkvarteringssted. Meldepligt vil også kunne pålægges en udlænding, der f.eks. umiddelbart efter endeligt afslag på asyl i en periode fortsat opholder sig på et asylcenter, hvor den pågældende er pålagt opholdspligt. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 62 som fremsat, side 26, og gældende ret vil således blive videreført.

Meldepligt vil skulle pålægges, medmindre særlige grunde taler derimod. Det kan således undlades at pålægge en udlænding meldepligt i konkrete tilfælde, hvor udlændingen f.eks. er alvorligt syg, har et handicap eller lignende, og hvor det som følge heraf ikke vil være muligt for den pågældende at opfylde kravet om meldepligt. Dette gælder allerede i dag jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 62 som fremsat, side 26, og gældende ret vil således blive videreført.

Der kan derudover gives dispensation fra en allerede pålagt meldepligt i konkrete tilfælde, f.eks. hvor udlændingen er syg og har behov for lægehjælp. I sådanne situationer forudsættes det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til Hjemrejsestyrelsen forinden og anmoder om dispensation fra overholdelse af meldepligt med angivelse af en begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for Hjemrejsestyrelsen, at de oplysninger, den pågældende har givet om begrundelsen for den manglende overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks. ved fremlæggelse af lægeerklæring. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 62 som fremsat, side 26, og gældende ret vil således blive videreført.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil blive pålagt meldepligt tre gange om ugen. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 62 som fremsat, side 26, og gældende ret vil således blive videreført.

Det foreslås desuden i § 12, stk. 2, at Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, eller en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller udlændingelovens § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at myndighederne har kendskab til udlændingens opholdssted, medmindre særlige grunde taler derimod.

Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden tilsiger, at udlændinge på tålt ophold underlægges en skærpet meldepligt.

Den foreslåede ordning indebærer, at Hjemrejsestyrelsen som udgangspunkt vil skulle pålægge en udlænding på tålt ophold daglig meldeligt, medmindre særlige grunde taler derimod.

Hjemrejsestyrelsen vil kun kunne undlade at pålægge meldepligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde vil meldepligt skulle pålægges efter Hjemrejsestyrelsens nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum. Det gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 165 som fremsat, side 26, og gældende ret vil således blive videreført.

I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det således for så vidt angår udlændinge på tålt ophold skulle vurderes, om meldepligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv.

Proportionalitetsbetingelsen vil løbende skulle være opfyldt. Hjemrejsestyrelsen vil således som minimum skulle foretage halvårlige revurderinger af et pålæg om meldepligt, eller når det i øvrigt er nødvendigt for at vurdere, om en pålagt meldepligt fortsat er proportional i forhold til at sikre muligheden for udsendelse af en udlænding på tålt ophold over for den nævnte artikel i EMRK. Udlændingemyndighederne vil i den forbindelse skulle sikre, at indgrebet over for hver enkelt udlænding på tålt ophold til enhver tid er proportionalt. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.

Meldepligt vil skulle pålægges, medmindre særlige grunde taler derimod. Det kan således undlades at pålægge en udlænding meldepligt i konkrete tilfælde, hvor udlændingen f.eks. er alvorligt syg, har et handicap eller lignende, og hvor det som følge heraf ikke vil være muligt for den pågældende at opfylde kravet om meldepligt.

Der kan derudover gives dispensation fra en allerede pålagt meldepligt i en situation, hvor der foreligger ganske specielle omstændigheder, der betyder, at udlændingen er afskåret fra at overholde meldepligten. Det kan f.eks. være i en situation, hvor udlændingen er syg og har behov for lægehjælp. I sådanne situationer forudsættes det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til Hjemrejsestyrelsen forinden og anmoder om dispensation fra overholdelse af meldepligt med angivelse af en begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for Hjemrejsestyrelsen, at de oplysninger, den pågældende har givet om begrundelsen for den manglende overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks. ved fremlæggelse af lægeerklæring.

En afgørelse om meldepligt efter den foreslåede bestemmelse, vil som følge af bestemmelsen om digital kommunikation i § 4, stk. 1, skulle forkyndes for udlændingen via den digitale kommunikationsløsning.

Indtil afgørelser om meldepligt vil kunne forkyndes via den digitale kommunikationsløsning, vil meldepligt skulle forkyndes for udlændingen af Hjemrejsestyrelsen.

Det vil skulle fremgå af afgørelsen, at udlændingen skal overholde den pålagte meldepligt, og at det er muligt at klage over en afgørelse om meldepligt samt at overtrædelse af meldepligten vil kunne straffes.

Meldepligten vil i praksis skulle afvikles på indkvarteringsstedet ved hjælp af den elektroniske meldepligtsløsning, hvori der kan registreres med nøglekort med fingeraftryksbiometri. I visse tilfælde vil registreringen ske med et kort med et foto og en stregkode samt en såkaldt brik, eller der vil kunne foretages manuel registrering.

Hjemrejsestyrelsen vil som led i sit virke skulle føre kontrol med, at kontrolforpligtelserne overholdes og anmelde overtrædelser af meldepligten til politiet.

Overtræder en udlænding på tålt ophold et pålæg om meldepligt vil det kunne straffes med fængsel indtil 2 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2.

Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, indebærer, at retten som udgangspunkt vil skulle udmåle straffen for overtrædelser af meldepligten efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau. De gældende strafniveauer i udlændingelovens § 60, stk. 2, videreføres således i den foreslåede hjemrejselov. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 23, stk. 2, og afsnit 3.19 om straf.

En afgørelse om meldepligt vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand og efter den foreslåede bestemmelse i § 22 vil den kunne påklages til Udlændingenævnet.

Forslaget svarer til den gældende udlændingelovs § 34, stk. 4, og det er ikke hensigten med forslaget, at anvendelsesområdet for bestemmelsen skal ændres. Gældende ret vil således blive videreført med den foreslåede bestemmelse.

Derudover foreslås det i § 12, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod.

Bestemmelsen finder anvendelse på udlændinge der er udvist efter udlændingelovens §§ 22-24, som følge af et kriminelt forhold, og som på tidspunktet for pålæg af meldepligt ikke er varetægtsfængslet efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2. Det har ikke betydning om udlændingen medvirker til sin udrejse.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil blive pålagt meldepligt tre gange om ugen.

Hjemrejsestyrelsen vil kun kunne undlade at pålægge meldepligt tre gange om ugen, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde vil meldepligt skulle pålægges efter Hjemrejsestyrelsens nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum.

I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det således skulle vurderes, om meldepligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv.

Den skærpede meldepligt må som udgangspunkt anses for proportional, idet det – for at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse – kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende.

Hjemrejsestyrelsen skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt tilfælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.

Det vil kunne undlades at pålægge en udlænding meldepligt i konkrete tilfælde, hvor udlændingen f.eks. er alvorligt syg, har et handicap eller lignende, og hvor det som følge heraf ikke vil være muligt for den pågældende at opfylde kravet om meldepligt.

Der kan derudover gives dispensation fra en allerede pålagt meldepligt i konkrete tilfælde, hvor udlændingen er syg og har behov for lægehjælp. I sådanne situationer forudsættes det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til Hjemrejsestyrelsen forinden og anmoder om dispensation fra overholdelse af meldepligt med angivelse af en begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for Hjemrejsestyrelsen, at de oplysninger, den pågældende har givet om begrundelsen for den manglende overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks. ved fremlæggelse af lægeerklæring.

En afgørelse om meldepligt efter den foreslåede bestemmelse, vil som følge af bestemmelsen om digital kommunikation i den foreslåede § 4, stk. 1, skulle forkyndes for udlændingen via den digitale kommunikationsløsning.

Indtil afgørelser om meldepligt vil kunne forkyndes via den digitale kommunikationsløsning, vil meldepligt skulle forkyndes for udlændingen af Hjemrejsestyrelsen.

Det vil skulle fremgå af afgørelsen, at udlændingen skal overholde den pålagte meldepligt, og at det er muligt at klage over en afgørelse om meldepligt samt at overtrædelse af meldepligten vil kunne straffes.

Meldepligten vil i praksis skulle afvikles på indkvarteringsstedet ved hjælp af den elektroniske meldepligtsløsning, hvori der kan registreres med nøglekort med fingeraftryksbiometri. I visse tilfælde vil registreringen ske med et kort med et foto og en stregkode samt en såkaldt brik, eller der vil kunne foretages manuel registrering.

Hjemrejsestyrelsen vil som led i sit virke skulle føre kontrol med, at kontrolforpligtelserne overholdes og anmelde overtrædelser af meldepligten til politiet.

Overtræder en udlænding der er udvist ved endelig dom et pålæg om meldepligt vil det kunne straffes med fængsel indtil 2 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2.

Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, indebærer, at retten som udgangspunkt vil skulle udmåle straffen for overtrædelser af meldepligten efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau. De gældende strafniveauer i udlændingelovens § 60, stk. 2, videreføres således i den foreslåede hjemrejselov. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 23, stk. 2, og afsnit 3.19 om straf.

En afgørelse om meldepligt vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede § 22.

Forslaget svarer til den gældende udlændingelovs § 34, stk. 5, og det er ikke hensigten med forslaget, at anvendelsesområdet for bestemmelsen skal ændres. Gældende ret vil således blive videreført med den foreslåede bestemmelse.

Endvidere foreslås det i § 12, stk. 4, at Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller en udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen, medmindre særlige grunde taler derimod.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller udlændinge, som er udvist efter udlændingelovens § 25 som udgangspunkt vil skulle pålægges meldepligt, med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at meldepligten skal pålægges uanset om den pågældende medvirker til sin udrejse eller udsendelse.

Det forudsættes, at pålægget om meldepligt vil skulle meddeles så snart det er konstateret, at udlændingen ikke er udrejst – uanset om udlændingen medvirker eller ej til at udrejse – og at der som udgangspunkt vil blive pålagt meldepligt tre gange om ugen.

Det forhold, at en udlænding, der er pålagt meldepligt efter den foreslåede ordning, efterfølgende giver udtryk for at medvirke til sin udsendelse, ændrer ikke ved, at den pågældende fortsat skal være pålagt meldepligt. Dette gælder uanset om Hjemrejsestyrelsen vurderer, at der er tale om reel medvirken.

Meldepligt vil således blive pålagt for at sikre, at myndighederne er bekendt med udlændingens opholdssted til brug for udlændingens eventuelle tvangsmæssige udsendelse.

Det forudsættes endvidere, at meldepligt skal pålægges, medmindre særlige grunde taler derimod. Der kan være behov for at give dispensation i forhold til en pålagt meldepligt i konkrete tilfælde. Det gælder f.eks. i en situation, hvor udlændingen er alvorligt syg, har et handicap eller lignende, således at det ikke vil være muligt for den pågældende at opfylde kravet om meldepligt. I sådanne situationer forudsættes det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til Hjemrejsestyrelsen forinden og anmoder om dispensation for overholdelse af meldepligt med angivelse af begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen blive anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for Hjemrejsestyrelsen, at de oplysninger, den pågældende har givet om begrundelsen for den manglende overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks. ved fremlæggelse af lægeerklæring.

Hjemrejsestyrelsen vil kun kunne undlade at pålægge meldepligt tre gange om ugen, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde vil meldepligt skulle pålægges efter Hjemrejsestyrelsens nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum.

I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det således skulle vurderes, om meldepligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv.

Den skærpede meldepligt må som udgangspunkt anses for proportional, idet det – for at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse – kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende.

Hjemrejsestyrelsen skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt tilfælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.

En afgørelse om meldepligt efter den foreslåede bestemmelse, vil som følge af bestemmelsen om digital kommunikation i § 4, stk. 1, skulle forkyndes for udlændingen via den digitale kommunikationsløsning.

Indtil afgørelser om meldepligt vil kunne forkyndes via den digitale kommunikationsløsning, vil meldepligt skulle forkyndes for udlændingen af Hjemrejsestyrelsen.

Det vil skulle fremgå af afgørelsen, at udlændingen skal overholde den pålagte meldepligt, og at det er muligt at klage over en afgørelse om meldepligt samt at overtrædelse af meldepligten vil kunne straffes.

Meldepligten vil i praksis skulle afvikles på indkvarteringsstedet, hvor der som udgangspunkt er etableret en elektronisk meldepligtsløsning, hvori der kan registreres med nøglekort med fingeraftryksbiometri. I visse tilfælde vil registreringen ske med et kort med et foto og en stregkode samt en såkaldt brik, eller der foretages manuel registrering.

Hjemrejsestyrelsen vil som led i sit virke skulle føre kontrol med, at kontrolforpligtelserne overholdes og anmelde overtrædelser af meldepligten til politiet, bl.a. på baggrund af oplysningerne fra den elektroniske meldepligtsløsning.

Overtræder en udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25 et pålæg om meldepligt, vil det kunne straffes med fængsel indtil 2 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2.

Bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, indebærer, at retten som udgangspunkt vil skulle udmåle straffen for overtrædelser af meldepligten efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau. De gældende strafniveauer i udlændingelovens § 60, stk. 2, videreføres således i hjemrejseloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 23, stk. 2, og afsnit 3.19 om straf.

En afgørelse om meldepligt vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand og efter den foreslåede bestemmelse i § 22 vil den kunne påklages til Udlændingenævnet.

Forslaget svarer til den gældende udlændingelovs § 34, stk. 6, og det er ikke hensigten med forslaget, at anvendelsesområdet for bestemmelsen skal ændres. Gældende ret vil således blive videreført med den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til 3.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.