Dom for overtrædelse af udlændingeloven og straffeloven ved manglende overholdelse af opholds-, underretnings- og meldepligt

Denne sag omhandler en tiltalt, T, der var anklaget for gentagne overtrædelser af sin opholds-, underretnings- og meldepligt som udlænding på Udrejsecenter Kærshovedgård. Sagen blev anket til Vestre Landsret efter en dom i Retten i Herning.

Sagens baggrund og anklager

T var pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt af Udlændingestyrelsen og politiet den 17. december 2018. Han var tidligere idømt fængsel og udvisning for røveri og forsøg herpå og var prøveløsladt den 19. december 2018. Anklagemyndigheden tiltalte T for omfattende overtrædelser af disse pligter i perioden fra den 19. december 2018 til den 25. februar 2020.

Anklagerne omfattede:

• Forhold 1: Undladelse af at overholde meldepligt hos politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård hver mandag, onsdag og fredag fra december 2018 til maj 2019.
• Forhold 2: Undladelse af at overholde opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård i perioderne 19. december 2018 – 20. marts 2019 og 23. marts 2019 – 1. juni 2019.
• Forhold 3: Undladelse af at give underretning til indkvarteringsoperatøren ved ophold uden for Udrejsecenter Kærshovedgård mellem kl. 23.00 og 06.00 i samme perioder som forhold 2.
• Forhold 4: Overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt under særligt skærpende omstændigheder fra 1. juni 2019 til 25. februar 2020. Dette forhold blev af anklagemyndigheden henført under Straffeloven § 143.

Parternes påstande og argumenter

Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, dog med henførelse af forhold 4 under Straffeloven § 143 og skærpelse af straffen samt indrejseforbuddet. De argumenterede for en fællesstraf på ikke under 2 år og 6 måneder, inklusiv reststraf fra tidligere dom.

T påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Han erkendte at have undladt at overholde sine kontrolforpligtelser, men anførte, at der forelå omstændigheder, der burde medføre, at han ikke skulle straffes. Han forklarede, at han ikke var klar over de strafferetlige konsekvenser af sine handlinger, og at han ikke var blevet orienteret om den skærpede straf, der trådte i kraft den 1. juni 2019. Han henviste også til, at han havde informeret politiet om sin opholdsadresse efter et overfald på Kærshovedgård og havde deltaget i møder med myndighederne uden at blive indskærpet pligterne.

Retsgrundlag

Sagen involverede fortolkning af Udlændingeloven § 60, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 34, stk. 5, Udlændingeloven § 42a, stk. 8 og Udlændingeloven § 42a, stk. 10. En central del af sagen var anvendelsen af den nye bestemmelse i Straffeloven § 143, der trådte i kraft den 1. juni 2019, og som omhandler særligt skærpende omstændigheder ved overtrædelse af kontrolforpligtelser. Loven skærpede strafniveauet og ændrede opgørelsesmetoden fra samlet antal overtrædelser til antal overtrædelser pr. kalendermåned. Ved overtrædelser over flere måneder skulle straffen fastsættes efter Straffeloven § 88 om fællesstraf. Flygtningenævnet havde desuden stadfæstet, at T var omfattet af Udlændingeloven § 7, stk. 1, men udelukket fra opholdstilladelse jf. Udlændingeloven § 10, stk. 3, og at Udlændingeloven § 31 var til hinder for udsendelse.

Landsrettens afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med en enkelt ændring vedrørende hjemlen for indrejseforbuddet.

Skyldighed

Landsretten fandt det bevist, at T vidste, at hans handlinger var i strid med de pålagte opholds-, underretnings- og meldepligter. Dette blev baseret på den telefoniske forkyndelse og oversættelse af afgørelserne den 17. december 2018, samt tiltaltes egen forklaring om, at han var informeret om konsekvenserne. Det ændrede ikke vurderingen, at myndighederne ikke tidligere havde indskærpet pligterne, eller at tiltalte muligvis ikke var klar over de strafferetlige konsekvenser. Landsretten tiltrådte derfor, at T var skyldig i overtrædelse af Udlændingeloven § 60, stk. 2.

Forhold 4, der dækkede perioden fra 1. juni 2019 til 25. februar 2020, blev af Landsretten anset for at udgøre en særligt skærpende omstændighed på grund af den langvarige tilsidesættelse af pligterne. Dette medførte, at forholdet faldt ind under Straffeloven § 143, og straffen blev fastsat i medfør af denne bestemmelse.

Strafudmåling

Landsretten tiltrådte, at straffen ikke blev fastsat som en fællesstraf med reststraffen på 155 dage fra tiltaltes tidligere prøveløsladelse.

• For de ca. 370 overtrædelser begået i perioden fra 19. december 2018 til 1. juni 2019, fastsattes straffen isoleret set til fængsel i 40 dage.
• For overtrædelserne efter 1. juni 2019, hvor tiltalte tilsidesatte sine forpligtelser mere end 10 gange pr. måned i ca. 9 måneder, blev der henvist til de skærpede strafniveauer i lovens forarbejder (60 dages fængsel pr. måned i førstegangstilfælde). Landsretten bemærkede, at Straffeloven § 88 om modereret kumulation skulle anvendes, og at straffen for overtrædelse af Straffeloven § 143 skulle overstige de takstmæssige strafpositioner efter Udlændingeloven § 60, stk. 2. Landsretten stadfæstede byrettens straffastsættelse på fængsel i 1 år og 3 måneder.

Udvisning

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år. Indrejseforbuddet blev fastsat i medfør af Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 6. Retten lagde vægt på, at tiltalte tidligere var udvist ved dom, og at der ikke var nye oplysninger, der med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser.