Planklagenævnet afviser klage over byggetilladelse til villa, da ejendommen alene var reguleret af kommuneplanen

Middelfart Kommune gav den 3. juni 2025 byggetilladelse til opførelse af en villa med integreret garage. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bygningsreglement 2018 (BR18). Ejendommen, som tilladelsen vedrørte, var ikke omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, men var alene reguleret af kommuneplanen.

En beboer i området klagede over tilladelsen, idet projektet – herunder en tagterrasse – angiveligt medførte væsentlige indbliksgener og afveg markant fra områdets karakter.

Klagerens primære anbringender

Klageren gjorde gældende, at kommunen havde foretaget væsentlige sagsbehandlingsfejl ved:

• Ikke at foretage naboorientering i overensstemmelse med Planloven § 20.
• Ikke at foretage partshøring efter Forvaltningsloven § 19, på trods af projektets væsentlige betydning for de omkringliggende ejendomme.
• At byggeriet ikke overholdt byggeretten, da det stred mod byggelinjerne i en tinglyst servitut, hvilket burde have nødvendiggjort en helhedsvurdering fra kommunens side.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, idet nævnet ikke havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Begrundelse for manglende kompetence

Planklagenævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af kommunen efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for klageadgang, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven om det forhold, der klages over.

Da ejendommen i denne sag hverken var omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, og alene var reguleret af kommuneplanen, havde kommunen med byggetilladelsen ikke truffet en afgørelse i henhold til planloven.

Videresendelse af sagen

Planklagenævnet videresendte herefter sagen til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, da denne enhed er den rette klageinstans for afgørelser truffet efter byggelovgivningen. Videresendelsen skete i medfør af Forvaltningsloven § 7, stk. 2, som fastsætter, at en myndighed skal videresende skriftlige henvendelser, der ikke vedrører dens sagsområde, til rette myndighed.