Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen omhandler to afghanske forældre (T1 og T2), der er tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 (legemsangreb af særlig rå karakter eller mishandling) og Straffeloven § 266 (trusler) mod deres fire børn i perioden 2014 til 2019. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt udvisning af forældrene. Børnene, F1 og F2, blev anbragt uden for hjemmet og videoafhørt af politiet kort efter anmeldelsen i 2019.
Forsvarerne for T1 og T2 samt børnenes bistandsadvokat protesterede mod, at videoafhøringerne blev brugt som bevis. De gjorde gældende, at døtrene som nærmeste pårørende til de tiltalte var omfattet af vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1. De hævdede, at betingelserne i Retsplejeloven § 171, stk. 3 for at gennembryde vidnefritagelsen ikke var opfyldt.
En hovedpåstand fra forsvarerne og bistandsadvokaten var, at afspilning af afhøringerne ville udsætte døtrene for tab af velfærd ([Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1]). Dette skyldtes risikoen for, at en domfældelse og udvisning af forældrene, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 1, ville medføre, at døtrene mistede deres opholdsgrundlag i Danmark og risikerede udsendelse til Afghanistan, hvor kvinders stilling var særligt sårbar.
Anklagemyndigheden påstod, at kendelsen skulle stadfæstes. De anførte, at sagen omhandlede alvorlig personfarlig kriminalitet mod egne børn, og at videoafhøringerne var af afgørende betydning for sagens udfald. Da døtrene blev vejledt om deres ret til ikke at udtale sig og alligevel indvilgede, og da udlændingemyndighederne ville vurdere børnenes selvstændige opholdsgrundlag under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser, afviste anklagemyndigheden, at der forelå en tilstrækkelig risiko for tab af velfærd.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse og tillod anklagemyndigheden at afspille videoafhøringerne af F1 og F2 under hovedforhandlingen.
Højesteret vurderede, om afspilningen af videoafhøringerne kunne antages at udsætte døtrene for tab af velfærd, jf. Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1, primært i lyset af en potentiel udvisning af forældrene og døtrenes opholdsret.
Med henvisning til sagens grovhed – tiltale for alvorlige overgreb mod egne børn – tiltrådte Højesteret landsrettens vurdering af, at betingelserne for at gennembryde vidnefritagelsen og meddele vidnepålæg efter Retsplejeloven § 171, stk. 3 var opfyldt. Videoafhøringerne blev dermed tilladt som bevis.
Justitsministeren afsætter 15 millioner kroner årligt til flere retsmedicinske screeninger af børn for at sikre bedre opsporing af vold og styrke børns retssikkerhed.

Sagen angik en anke over en dom for vold efter Straffeloven § 244, som ifølge tiltalen var begået mod børnene F1 og F2 i perioden fra oktober 2014 til oktober 2016. Sagen var rejst på baggrund af underretninger fra børnenes skole.
I februar 2017 blev der foretaget videoafhøringer af børnene i medfør af Retsplejeloven § 745 e, hvilke indgik som centrale beviser i straffesagen. De tiltaltes forsvarere anmodede Landsretten om at genafhøre børnene.
Anmodningen var begrundet i, at forsvareren for T1 havde modtaget tre lydfiler fra sin klient. På lydoptagelserne fragik børnene angiveligt de forklaringer, de oprindeligt havde afgivet under videoafhøringerne.
Børnerådet advarer mod at indføre begrebet forældrefremmedgørelse i lovgivningen, da det risikerer at overskygge barnets perspektiv og svække beskyttelsen af børn i konfliktfyldte sager.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger.
Lovforslaget har til formål at styrke Danmarks indsats mod de mest alvorlige internationale forbrydelser ved at indføre ...
Læs mere
Sagen omhandlede tiltalte T1, der var anklaget for gentagne og alvorlige seksuelle overgreb mod sin biologiske datter F2...
Læs mereRetssag om afspilning af videooptagelser under vidneafhøringer i straffesag