Adgang til at afspille videoafhøring af børn i sag om forældres mishandling, når udvisning af forældrene kan true børnenes opholdsgrundlag

Sagen omhandler to afghanske forældre (T1 og T2), der er tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 (legemsangreb af særlig rå karakter eller mishandling) og Straffeloven § 266 (trusler) mod deres fire børn i perioden 2014 til 2019. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt udvisning af forældrene. Børnene, F1 og F2, blev anbragt uden for hjemmet og videoafhørt af politiet kort efter anmeldelsen i 2019.

Parternes Centrale Argumenter

Forsvarerne for T1 og T2 samt børnenes bistandsadvokat protesterede mod, at videoafhøringerne blev brugt som bevis. De gjorde gældende, at døtrene som nærmeste pårørende til de tiltalte var omfattet af vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1. De hævdede, at betingelserne i Retsplejeloven § 171, stk. 3 for at gennembryde vidnefritagelsen ikke var opfyldt.

En hovedpåstand fra forsvarerne og bistandsadvokaten var, at afspilning af afhøringerne ville udsætte døtrene for tab af velfærd ([Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1]). Dette skyldtes risikoen for, at en domfældelse og udvisning af forældrene, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 1, ville medføre, at døtrene mistede deres opholdsgrundlag i Danmark og risikerede udsendelse til Afghanistan, hvor kvinders stilling var særligt sårbar.

Anklagemyndigheden påstod, at kendelsen skulle stadfæstes. De anførte, at sagen omhandlede alvorlig personfarlig kriminalitet mod egne børn, og at videoafhøringerne var af afgørende betydning for sagens udfald. Da døtrene blev vejledt om deres ret til ikke at udtale sig og alligevel indvilgede, og da udlændingemyndighederne ville vurdere børnenes selvstændige opholdsgrundlag under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser, afviste anklagemyndigheden, at der forelå en tilstrækkelig risiko for tab af velfærd.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse og tillod anklagemyndigheden at afspille videoafhøringerne af F1 og F2 under hovedforhandlingen.

Højesterets Begrundelse

Højesteret vurderede, om afspilningen af videoafhøringerne kunne antages at udsætte døtrene for tab af velfærd, jf. Retsplejeloven § 171, stk. 2, nr. 1, primært i lyset af en potentiel udvisning af forældrene og døtrenes opholdsret.

• Højesteret lagde vægt på, at udlændingemyndighederne ved en eventuel afgørelse om døtrenes ophold i Danmark efter forældrenes udvisning ville være forpligtet til at iagttage Danmarks og hensynet til døtrenes personlige forhold. Dette gjaldt særligt i lyset af, at forældrene i så fald ville være fundet skyldige i alvorlige overgreb mod børnene.