Tidsubegrænset rammeaftale for IT-udstyr i strid med udbudsreglerne

Sagen omhandler en klage fra Unicomputer A/S over Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) vedrørende et begrænset udbud fra 1998 om rammeaftaler for køb af datamateriel. Rammeaftalerne, der blev indgået med 10 leverandører den 1. juli 1999, var tidsubestemte og beregnet til brug for en lang række offentlige myndigheder og institutioner.

Klagerens centrale påstande

Unicomputer A/S (klager) gjorde gældende, at rammeaftalerne var i strid med Indkøbsdirektivet (direktiv 92/50) på flere punkter:

• Variable priser og sortiment: Aftalerne fastlagde ikke bindende priser eller et fuldstændigt produktsortiment, da begge dele løbende kunne ændres af leverandørerne.
• Antal leverandører: Det var i strid med udbudsreglerne at indgå rammeaftaler med et så stort antal som 10 leverandører.
• Manglende tidsbegrænsning: Aftalerne var indgået uden en tidsmæssig afgrænsning, hvilket satte konkurrencen ud af kraft.

Indklagedes forsvar

SKI (indklagede) argumenterede for, at markedet for IT-udstyr er så dynamisk, at faste priser og et statisk sortiment ville være uhensigtsmæssigt. SKI mente desuden, at hverken antallet af leverandører eller den tidsubegrænsede varighed var i strid med EU-udbudsretten. Greve Kommune indtrådte i sagen til støtte for SKI i medfør af Lov om Klagenævnet for Udbud § 4, stk. 2.

Sagen involverede også korrespondance med Europa-Kommissionen, som i en skrivelse fra 2005 vurderede, at rammeaftalen på det foreliggende grundlag så ud til at fastsætte sortiment og prisstruktur i tilstrækkelig grad, men understregede, at dette var en foreløbig vurdering, og at den endelige afgørelse afhang af national ret.

Klagenævnet for Udbud gav klager, Unicomputer A/S, delvist medhold i klagen.

Priser, sortiment og antal leverandører

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at rammeaftalerne var i strid med EU-udbudsreglerne, for så vidt angik de variable priser og det justerbare varesortiment. Nævnet anerkendte, at der i en dynamisk branche som IT kan være behov for fleksibilitet, så længe de overordnede rammer, som f.eks. rabatsatser, er fastlagt. Ligeledes vurderede nævnet, at det at indgå aftale med 10 leverandører ikke var i strid med reglerne, når man tog hensyn til det forventede indkøbs omfang, tekniske beskaffenhed og geografiske spredning. Klagerens påstand 1 blev derfor ikke taget til følge.

Rammeaftalernes varighed