Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen omhandler spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling (Vf) af T6, et fremtrædende medlem af Loyal to Familia, efter at han i byretten blev idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder.
T6 var i Retten på Frederiksberg dømt for grov personfarlig vold og tyveri, begået i forbindelse med et voldeligt opgør mellem grupperingerne Loyal to Familia og Værebros Hårde Kerne. Han blev dømt for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og Straffeloven § 276, jf. § 285, stk. 1.
Retten lagde til grund, at T6 indtog en ledende rolle i Loyal to Familia og var til stede under voldsudøvelsen, hvor der blev anvendt en Mag-Lite lygte. Retten fandt dog, at T6 ikke deltog aktivt i selve voldsudøvelsen og forsøgte at stoppe den kortvarigt. Den idømte straf var en fællesstraf, der inkluderede 1004 dages reststraf fra en tidligere prøveløsladelse fra 2012.
Anklagemyndigheden begærede T6 fortsat varetægtsfængslet af hensyn til retshåndhævelsen, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 1, henset til den lange samlede straf.
T6 påstod løsladelse. Forsvaret argumenterede for, at en udløst reststraf ikke må tælles med ved vurderingen af, om forholdets grovhed berettiger til varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen. T6 hævdede, at det aktuelle forhold isoleret set kun udløste 9-10 måneders fængsel, hvilket var under praksisgrænsen på 1 års fængsel.
Anklagemyndigheden fastholdt, at T6 ville have fået mindst 1 års fængsel uden reststraffen, og at T6's ledende rolle, hurtige recidiv, og tidligere domme for tilsvarende kriminalitet skulle tælles med i vurderingen af det konkrete forholds grovhed.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse om fortsat varetægtsfængsling af T6, dog med en præcisering af, hvilke elementer der må indgå i vurderingen af forholdets grovhed.
Højesteret fastslog, at varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1, forudsætter, at det aktuelle forhold ved endelig dom må forventes at udløse mindst et års ubetinget fængsel.
Højesteret finder, at det efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er det eller de strafbare forhold, som den aktuelle sag angår, der skal indgå i vurderingen af, om forholdets grovhed indebærer, at der må forventes en straf på mindst et års ubetinget fængsel. Det kan i den forbindelse indgå i vurderingen, om sigtede tidligere er dømt for tilsvarende kriminalitet, jf. herved , og om der foreligger hurtigt tilbagefald til ny kriminalitet. Derimod kan det ikke indgå i vurderingen, hvad den samlede straf (fællesstraffen) vil blive udmålt til som følge af, at en reststraf udløses.
Højesteret fandt, at T6's handlinger isoleret set oversteg 1-års grænsen, selv når reststraffen blev fraregnet. Dette blev begrundet med:
I vurderingen af proportionaliteten, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 3, som ser på den samlede forventede straf, skal reststraffen derimod medregnes. Da den samlede fællesstraf var 3 år og 6 måneder, fandt Højesteret, at den fortsatte varetægtsfængsling ikke var i strid med proportionalitetsprincippet.
AnklagemyndighedenEn ny analyse fra Rigsadvokaten kortlægger årsagerne til, at varetægtsforløb i gennemsnit varer længere, selvom antallet af varetægtsfængslinger er faldet siden 2018.
Anklagemyndigheden
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
T blev i byretten dømt for grov vold mod sin halvbror, F, begået med en hammer den 1. maj 2019. Volden faldt i prøvetiden efter Ts prøveløsladelse fra en dom for drabsforsøg og vold fra 2015. Dommen lød på fængsel i 2 år og 6 måneder, en fællesstraf der udløste reststraffen på 731 dage.
T ankede dommen med påstand om ophævelse og hjemvisning på grund af væsentlige rettergangsfejl i byretten, subsidiært formildelse. De centrale anbringender vedrørte vidneafhøringen af F.
For første gang i retshistorien er en person blevet idømt forvaring ved Retten på Færøerne efter gentagne grove overgreb mod kvinder.
Forebyggelse, dialog og samarbejde er en vigtig vej frem, hvis vold og skyderi i de hårde rocker- og bandemiljøer skal bremses. Det viser et forskningsprojekt, der har samlet erfaringer fra afprøvningen af indsatsen ’Forenet Mod Vold’, som bygger på en amerikansk kriminalpræventiv strategi.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse og argumenterede for, at pålægget om vidnepligt var korrekt, da Fs forklaring var af afgørende betydning, og sagen om grov vold med en hammer (jf. Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1) begået i prøvetiden efter en dom for drabsforsøg (jf. Straffeloven § 237, jf. § 21) var af stor samfundsmæssig vigtighed. Fællesstraffen var i overensstemmelse med Straffeloven § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2 grundet den ligeartede og grove kriminalitet samt hurtigt recidiv.
Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden havde påstået domfældelse i overensstemmelse med...
Læs mereSagen omhandler T, en pakistansk statsborger født og opvokset i Danmark, som var leder af bandegrupperingen Loyal to Fam...
Læs mereOmfattende sag om tyveri, våbenbesiddelse, trusler og brandstiftelse: Fængselsstraffe og konfiskation
