Lovforslaget forenkler ansøgningsprocessen for forsøg med selvkørende motorkøretøjer, bl.a. ved at fjerne kravet om forelæggelse for et folketingsudvalg for hvert forsøg.
Forsøg med selvkørende motorkøretøjer kan fremover gennemføres i afgrænsede områder i stedet for kun på specifikke vejstrækninger, hvilket giver øget fleksibilitet.
Forsøgsordningen for mindre, selvkørende enheder udvides markant, så de kan køre i områder med almindelig færdsel, og tidligere grænser for vægt og dimensioner ophæves.
Kommuner får mulighed for at udpege særlige testzoner, hvor virksomheder kan teste og udvikle selvkørende enheder i et testegnet miljø.
Der indføres hjemmel til at gøre det obligatorisk for virksomheder at bruge en digital løsning til at indberette oplysninger om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods.
Der indføres mulighed for at opkræve gebyr for myndighedernes behandling af ansøgninger om forsøg med selvkørende køretøjer.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Dette lovforslag har til formål at revidere og modernisere de eksisterende forsøgsordninger for selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder. Formålet er at gøre det enklere og mere fleksibelt at gennemføre forsøg, baseret på evalueringer og feedback fra branchen. Samtidig indføres der hjemmel til at kræve obligatorisk digital indberetning af sikkerhedsrådgivere for farligt gods for at effektivisere administrationen.
Revision af forsøgsordning for selvkørende motorkøretøjer
Lovforslaget strømliner ansøgningsprocessen for at opnå tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer.
Forenklet godkendelse: Processen forenkles ved, at sager om forsøg ikke længere skal forelægges for et folketingsudvalg. I stedet for at udstede en særskilt bekendtgørelse for hvert enkelt forsøg, vil der blive udarbejdet en generel rammebekendtgørelse. Tilladelser vil blive givet som administrative afgørelser. Transportministeren vil dog fortsat kunne fastsætte specifikke regler for enkelte forsøg, hvis det er nødvendigt.
Geografisk fleksibilitet: Forsøg kan fremover godkendes til at finde sted i bestemte områder i stedet for kun på 'bestemte vejstrækninger'. Dette giver ansøgere større fleksibilitet til f.eks. at omlægge ruter ved vejarbejde.
Assessorvurdering: Der indføres mulighed for at genanvende dele af en sikkerhedsvurdering (assessorvurdering), hvis en ansøger ønsker at starte et nyt forsøg med samme type køretøj i et nyt område. Der kan også fastsættes lempeligere krav til vurderingen for FN- eller EU-typegodkendte køretøjer, samt for køretøjer med en sikkerhedschauffør ombord.
Gebyrer: Der indføres en ny bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger. Dette skal dække statens omkostninger ved administration af ordningen.
Straf og ansvar: Reglerne om straf og ansvar, herunder muligheden for at pålægge tilladelsesindehaveren objektivt bødeansvar, flyttes og samles i færdselslovens § 92 g, men videreføres indholdsmæssigt.
Revision af forsøgsordning for selvkørende enheder
Forsøgsordningen for mindre, førerløse enheder (f.eks. leveringsrobotter eller robotplæneklippere) ændres på flere centrale punkter for at fremme udvikling og anvendelse.
Udvidet anvendelsesområde: Den nuværende begrænsning, der kun tillader forsøg i områder med begrænset almindelig færdsel, ophæves. Fremover vil tilladelse blive givet efter en konkret helhedsvurdering af færdselssikkerheden, hvor bl.a. enhedens egenskaber, trafikken i området og planlagte sikkerhedsforanstaltninger indgår.
Kommunale testzoner: Kommuner får mulighed for at udpege afgrænsede testzoner ('sandkasser'), hvor virksomheder kan teste og udvikle selvkørende enheder i et testegnet miljø. Inden for disse zoner skal der stadig søges om en konkret tilladelse til hver test, men processen forventes at være smidigere.
Fleksible krav: Tidligere begrænsninger på enhedernes vægt og dimensioner fjernes. Desuden kan transportministeren i konkrete tilfælde dispensere fra kravet om, at enheden skal være emissionsfri.
Udvidet ansøgerkreds: Kredsen af, hvem der kan søge om tilladelse, udvides til også at omfatte bl.a. foreninger, organisationer, selskaber og private institutioner.
Tilbagekaldelse af tilladelse: Det præciseres, at en tilladelse til forsøg eller test kan tilbagekaldes til enhver tid, hvis der opstår tvivl om den færdselssikkerhedsmæssige forsvarlighed.
Obligatorisk digital selvbetjening for sikkerhedsrådgivere
For at reducere administrative byrder og papirarbejde indføres en ny bestemmelse i færdselslovens § 82. Den giver transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheder skal anvende en digital løsning (f.eks. via virk.dk) til at indsende oplysninger om deres udpegede sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods.
Lovforslaget har til formål at skabe de juridiske rammer for en forsøgsordning for selvkørende enheder i Danmark. Formålet er at muliggøre test og udvikling af ny teknologi, såsom små leveringsrobotter eller serviceenheder, på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Loven ændrer færdselsloven for at regulere disse forsøg og lov om registrering af køretøjer for at undtage enhederne fra almindelig registrering.
Definition og Anvendelsesområde
Lovforslaget indfører en ny paragraf i færdselsloven, § 92 l, som definerer en selvkørende enhed som:
Ny bekendtgørelse om forsøg med og test af selvkørende enheder
Ændringerne lemper kravene til forsøg med selvkørende enheder
Enklere regler skal gøre det lettere at søge om indsamlingstilladelse - samtidig styrkes kontrollen med indsamlinger.
Nye regler gør det enklere for enkeltpersoner at søge om indsamlingstilladelse, mens kontrollen med indsamlinger og it-kompetencerne i Indsamlingsnævnet styrkes.
Et førerløst og emissionsfrit køretøj (f.eks. el-drevet).
Indrettet til at køre med lav hastighed (som udgangspunkt op til 6 km/t, maksimalt 15 km/t).
Teknisk indrettet således, at en fysisk person kan overtage kontrollen.
Kørsel med disse enheder på færdselslovens område må kun ske efter tilladelse fra transportministeren. Tilladelse kan kun gives til kørsel på strækninger og områder, der kun i begrænset omfang anvendes til almindelig færdsel, f.eks. interne veje på virksomhedsområder, stisystemer, havneområder eller byggepladser. Der kan ikke gives tilladelse til kørsel på almindelige kørebaner eller cykelstier, hvor den almindelige trafik afvikles.
Tilladelsesordning og Krav
Ansøgere: Tilladelse kan kun gives til erhvervsdrivende, forsknings- og undervisningsinstitutter samt offentlige myndigheder. Privatpersoner kan ikke opnå tilladelse.
Forbud: Enhederne må ikke anvendes til personbefordring.
Ansøgningsproces: Transportministeren udsteder tilladelse efter høring af den relevante vejmyndighed (kommune, Vejdirektoratet eller privat vejejer) og underretter politiet før forsøgets start.
Vilkår: Ministeren kan fastsætte specifikke vilkår for en tilladelse, f.eks. om geografisk og tidsmæssig afgrænsning af forsøget.
Drift, Sikkerhed og Regulering
Et centralt sikkerhedskrav er, at en fysisk person altid skal kunne overtage kontrollen med enheden. Dette kan ske enten ved at personen befinder sig i umiddelbar nærhed (f.eks. med en fjernbetjening) eller fra et kontrolcenter via fjernstyring.
Den fysiske person, der kan overtage kontrollen, er underlagt færdselslovens regler om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer (§§ 53 og 54).
Transportministeren får bemyndigelse til at fastsætte en række detaljerede regler, herunder:
Tekniske krav: Hastighed, lygteføring, signaler, og krav om identifikationsnummer i stedet for nummerplade.
Krav til operatøren: Alderskrav (f.eks. 18 år), kompetencer og placering (f.eks. krav om at befinde sig i Danmark).
IT-sikkerhed: Regler for at sikre enheden mod ulovlig overtagelse og for at beskytte privatlivets fred, f.eks. ved at kræve automatisk pixelering af billeder fra enhedens kameraer.
Fravigelse af færdselsregler: Ministeren kan fravige visse færdselsregler (kap. 2-5 og 10) og f.eks. fastsætte, at enhederne adfærdsmæssigt skal følge reglerne for gående.
Ansvar, Forsikring og Straf
Lovforslaget placerer det juridiske ansvar entydigt hos tilladelsesindehaveren for at skabe klarhed.
Ansvarsområde
Standardregel for motorkøretøjer
Regel for selvkørende enheder i forsøg
Objektivt erstatningsansvar
Påhviler ejer eller bruger
Påhviler tilladelsesindehaveren
Forsikringspligt
Påhviler ejer eller bruger
Påhviler tilladelsesindehaveren
Gebyr for manglende forsikring
Pålægges ejer eller bruger
Pålægges tilladelsesindehaveren
For strafansvar gælder:
Hvis en fysisk person aktivt styrer enheden, gælder det almindelige føreransvar.
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for ansvaret, når enheden kører selv, herunder for den person, der har pligt til at overvåge og gribe ind.
Tilsyn og Finansiering
Forsøgsordningen bliver brugerfinansieret.
Tilsyn: Transportministeren fører tilsyn med de godkendte forsøg.
Gebyrer: Der indføres gebyr for behandling af ansøgninger og for udførelse af tilsyn, som opkræves efter medgået tid. Ansøgeren/tilladelsesindehaveren skal også dække eventuelle udgifter til ekstern sagkyndig bistand og andre offentlige omkostninger forbundet med forsøget.
Ændringer i Lov om Registrering af Køretøjer
For at undgå unødigt bureaukrati ændres lov om registrering af køretøjer, så selvkørende enheder, der deltager i forsøgsordningen, undtages fra den almindelige pligt til registrering og krav om nummerplade. I stedet vil der blive fastsat regler om et unikt identifikationsnummer for hver enhed.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021.
Færdselsstyrelsen
Civilstyrelsen
