Unionsborgerskab og afledt opholdsret: Betingelser for økonomiske midler for ægtefælle (tredjelandsstatsborger) til unionsborger i hjemlandet (Artikel 20 TEUF)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha (Spanien) vedrørende fortolkningen af artikel 20 TEUF (unionsborgerskab). Hovedspørgsmålet var, om spanske myndigheder lovligt kunne give afslag på en ansøgning om midlertidigt opholdskort fra en tredjelandsstatsborger (RH), der var gift med en spansk statsborger, som aldrig havde udøvet sin ret til fri bevægelighed i Den Europæiske Union.

De spanske myndigheder (Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real) havde afvist RH's ansøgning med henvisning til, at hans spanske ægtefælle ikke rådede over tilstrækkelige økonomiske midler til at forsørge ham, som krævet i den nationale lovgivning, der implementerer direktiv 2004/38/EF. Myndighederne afviste at tage højde for dokumentation for, at ægtefællens far havde forpligtet sig til at dække forsørgelsesomkostningerne.

Da unionsborgeren ikke havde udøvet sin ret til fri bevægelighed, faldt sagen uden for direktiv 2004/38/EF's direkte anvendelsesområde. Den forelæggende ret ønskede derfor klarlagt, om den automatiske anvendelse af økonomiske krav i sådanne tilfælde stred mod artikel 20 TEUF (unionsborgerskabets kerneindhold), især i lyset af spansk civilret, der forpligter ægtefæller til at bo sammen.

Domstolen fastslog, at artikel 20 TEUF er til hinder for en national praksis, der automatisk afslår en ansøgning om familiesammenføring fra en tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en unionsborger, alene med den begrundelse, at unionsborgeren ikke råder over tilstrækkelige midler, uden at vurdere den faktiske afhængighed.

Afslag baseret på manglende midler

Domstolen understregede, at et afslag på afledt opholdsret kun er tilladt, hvis det ikke fratager unionsborgeren den effektive nydelse af kerneindholdet i sine rettigheder – hvilket sker, hvis unionsborgeren reelt er nødsaget til at forlade Unionens område som helhed. Den automatiske anvendelse af økonomiske krav uden en konkret vurdering af afhængighed er uforenelig med proportionalitetsprincippet og artikel 20 TEUF.

Et sådant rent økonomisk formål adskiller sig således grundlæggende fra formålet om at opretholde den offentlige orden og sikre den offentlige sikkerhed og gør det ikke muligt at begrunde så alvorlige indgreb i den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der følger af en status som unionsborger. (Præmis 48)

Vurdering af afhængighed

Domstolen præciserede, at den kompetente nationale myndighed er forpligtet til at vurdere, om der mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren består et afhængighedsforhold af en sådan art, at unionsborgeren reelt vil blive tvunget til at ledsage sin ægtefælle uden for EU, hvis opholdsret nægtes (Præmis 53).