Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en kæresag vedrørende fortsat varetægtsfængsling af en sigtet person, der er tiltalt for røveri.
Den 4. juni 2010 afsagde Retten i Kolding kendelse om fortsat varetægtsfængsling af sigtede. Denne kendelse blev afsagt i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3.
Landsretten har vurderet følgende aspekter i sagen:
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om varetægtsfængsling, dog med en præcisering af grundlaget for fængslingen.
Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at der er begrundet mistanke om, at tiltalte har gjort sig skyldig i de forhold, han er tiltalt for, herunder røveri efter Straffeloven § 288, stk. 1, nr. 2.
Byrettens kendelse blev stadfæstet, men med den ændring, at varetægtsfængslingen ikke længere sker efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3.
En 28-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i en terrorsag, der tog sin begyndelse med en række anholdelser i 2023. Sagen trækker tråde til både Hamas og bandemiljøet i Danmark.
Dette lovforslag udmønter en række initiativer fra flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Formålet er at genoprette kriminalforsorgen ved at øge kapaciteten, forbedre rekruttering og fastholdelse af fængselsbetjente, samt at differentiere indsatsen over for indsatte. Lovforslaget indeholder markante ændringer på flere områder, herunder muligheden for at leje fængselspladser i udlandet, en omfattende revision af disciplinærstraffesystemet, og nye, mere fleksible afsoningsformer.
En ny analyse fra Rigsadvokaten kortlægger årsagerne til, at varetægtsforløb i gennemsnit varer længere, selvom antallet af varetægtsfængslinger er faldet siden 2018.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om kortere varetægtsfængslinger, men understreger behovet for socialfaglig hjælp og bedre muligheder for gældseftergivelse til socialt udsatte.
Lovforslaget skaber det juridiske grundlag for, at Danmark kan leje 300 fængselspladser i Gjilan, Kosovo. Dette sker ved at give regeringen bemyndigelse til at ratificere en traktat mellem Danmark og Kosovo.
Systemet for straf ved regelbrud i fængslerne revideres for at skabe en mere konsekvent og mærkbar reaktion over for indsatte, der ikke overholder reglerne.
| Område | Nuværende regler | Foreslåede ændringer |
|---|---|---|
| Straftyper | Advarsel, bøde, strafcelle. | Tilføjelse af: Midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af besøg, brevveksling og telefoni (typisk til kun at omfatte nærtstående). |
| Strafcelle | Op til 4 uger. | Som udgangspunkt nedsættes maksimum til 14 dage. I særlige tilfælde kan det dog udvides til 4 uger. |
| Bøde | Maksimum svarer til 1 uges vederlag. | Maksimum forhøjes til et beløb svarende til 2 ugers vederlag. |
| Gentagelse | Ikke specifikt reguleret. | Der indføres en regel om, at straffen skal skærpes ved hver tredje forseelse. |
| Undladelse af straf | Ikke muligt. | Kriminalforsorgen kan i helt særlige tilfælde undlade at ikende disciplinærstraf. |
Der etableres en ny model for udstationering, som skal give motiverede indsatte bedre muligheder for en glidende overgang til et liv uden kriminalitet.
For at styrke beskyttelsen af personalet i kriminalforsorgen ændres straffeloven, så straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner kan forhøjes indtil det dobbelte af det normale strafniveau for lignende vold.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022. Dog fastsætter justitsministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for de nye regler om disciplinærstraf, da de kræver implementering i kriminalforsorgens systemer og uddannelse af personalet.
Dette lovforslag har til formål at gøre eftergivelse af gæld til det offentlige betinget. Forslaget bygger på en politis...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere en række initiativer fra en myndighedsfælles handlingsplan, der skal imø...
Læs mere