Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen vedrører en anmodning om at genoptage en afgørelse om registrering af beskyttet natur. Oprindeligt havde Viborg Kommune registreret arealer som beskyttet eng og overdrev i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 og påbudt reetablering af et omlagt areal.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse den 29. april 2024. Nævnet fandt, at arealerne opfyldte betingelserne for at være beskyttet natur på tidspunktet for omlægning i 2021. Et centralt spørgsmål var, om arealerne var undtaget fra beskyttelse, fordi de havde været anmeldt som brak under enkeltbetalingsordningen og grundbetalingsordningen i perioden 2005-2020.
Nævnet vurderede, at arealerne ikke var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, stk. 1. Begrundelsen var, at den beskyttede natur ikke var opstået som følge af en forpligtelse i en aftale med en myndighed. Ejeren havde ikke været forpligtet til en bestemt driftsform i mere end ét år ad gangen og kunne have valgt at omlægge arealerne og dermed undgå, at de voksede ind i § 3-beskyttelsen.
Ejeren anmodede om genoptagelse med henvisning til sagsbehandlingsfejl. Det blev anført, at:
Til støtte for anmodningen henviste klager til en artikel fra SEGES Innovation, som kritiserede nævnets begrundelse og den usikkerhed, den skabte om rækkevidden af 1-årige støtteordninger i forhold til genopdyrkningsretten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen. Nævnet fandt ikke, at der var fremlagt nye væsentlige oplysninger, eller at der var begået fejl, som kunne begrunde en genoptagelse.
Nævnet fastholdt, at den oprindelige afgørelse indeholdt en tilstrækkelig begrundelse baseret på de konkrete støtteordninger og omlægningstidspunktet i 2021. Den omstændighed, at klager var uenig i afgørelsen, var ikke tilstrækkeligt til at genoptage sagen.
Nævnet præciserede sin praksis vedrørende enkeltbetalingsordningen. Før 2008 var der en lovgivningsmæssig forpligtelse til at udlægge en vis procentdel af arealet som brak, hvilket udløste en genopdyrkningsret i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2. Denne forpligtelse ophørte ved en lovændring i 2008. Da omlægningen i den konkrete sag fandt sted i 2021, var den tidligere praksis ikke længere gældende. Afgørelsen var derfor i overensstemmelse med nævnets nuværende praksis.
Nævnet bemærkede, at den fremlagte artikel fra SEGES Innovation primært udtrykte en generel bekymring for fremtidige sager og ikke anfægtede det konkrete resultat i denne sag. Nævnet understregede, at det som klageinstans kun havde taget stilling til de specifikke omstændigheder i den foreliggende sag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Regeringen og Novo Nordisk Fonden har nu aftalt, hvordan fondens støtte på 10 mia. kr. skal udmøntes til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afgørelse om at registrere et areal som beskyttet biologisk overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Klagen blev indgivet af ejeren af arealet, der anførte, at arealet ikke kunne betragtes som beskyttet, da det havde været anvendt til golfbane og efterfølgende var blevet genopdyrket.
Ansøgningsrunden for bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs er nu genåbnet, efter at en datafejl i kortlaget i Internet Markkort er blevet udbedret.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Brønderslev Kommunes afslag på lovliggørende...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om, at et areal er omfattet af [Naturbeskyttelseslovens § 3](...
Læs mere