Afslag på anmodning om genoptagelse af sag om registrering af beskyttet eng og overdrev

Sagen vedrører en anmodning om at genoptage en afgørelse om registrering af beskyttet natur. Oprindeligt havde Viborg Kommune registreret arealer som beskyttet eng og overdrev i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 og påbudt reetablering af et omlagt areal.

Miljø- og Fødevareklagenævnets oprindelige afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse den 29. april 2024. Nævnet fandt, at arealerne opfyldte betingelserne for at være beskyttet natur på tidspunktet for omlægning i 2021. Et centralt spørgsmål var, om arealerne var undtaget fra beskyttelse, fordi de havde været anmeldt som brak under enkeltbetalingsordningen og grundbetalingsordningen i perioden 2005-2020.

Nævnet vurderede, at arealerne ikke var omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, stk. 1. Begrundelsen var, at den beskyttede natur ikke var opstået som følge af en forpligtelse i en aftale med en myndighed. Ejeren havde ikke været forpligtet til en bestemt driftsform i mere end ét år ad gangen og kunne have valgt at omlægge arealerne og dermed undgå, at de voksede ind i § 3-beskyttelsen.

Anmodning om genoptagelse

Ejeren anmodede om genoptagelse med henvisning til sagsbehandlingsfejl. Det blev anført, at:

• Arealet var omfattet af en 1-årig genopdyrkningsret.
• Nævnets begrundelse var mangelfuld og en fravigelse af egen praksis.

Til støtte for anmodningen henviste klager til en artikel fra SEGES Innovation, som kritiserede nævnets begrundelse og den usikkerhed, den skabte om rækkevidden af 1-årige støtteordninger i forhold til genopdyrkningsretten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen. Nævnet fandt ikke, at der var fremlagt nye væsentlige oplysninger, eller at der var begået fejl, som kunne begrunde en genoptagelse.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Nævnet fastholdt, at den oprindelige afgørelse indeholdt en tilstrækkelig begrundelse baseret på de konkrete støtteordninger og omlægningstidspunktet i 2021. Den omstændighed, at klager var uenig i afgørelsen, var ikke tilstrækkeligt til at genoptage sagen.

Nævnet præciserede sin praksis vedrørende enkeltbetalingsordningen. Før 2008 var der en lovgivningsmæssig forpligtelse til at udlægge en vis procentdel af arealet som brak, hvilket udløste en genopdyrkningsret i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2. Denne forpligtelse ophørte ved en lovændring i 2008. Da omlægningen i den konkrete sag fandt sted i 2021, var den tidligere praksis ikke længere gældende. Afgørelsen var derfor i overensstemmelse med nævnets nuværende praksis.