Ret til mundtlig høring ved domstolsprøvelse af afslag på asylansøgning – Fortolkning af Asylproceduredirektivet

Sagen vedrører Moussa Sacko, en malisk statsborger, hvis ansøgning om international beskyttelse i Italien blev afvist af den administrative myndighed (Commissione Territoriale) som åbenbart grundløs, da begrundelsen udelukkende var af økonomisk karakter. Efterfølgende anlagde Sacko sag ved Tribunale di Milano (retten i Milano).

Den nationale ret stod over for spørgsmålet om, hvorvidt italiensk lovgivning, som tillader retten at afvise en klage over et sådant afslag uden atter at høre ansøgeren mundtligt, er forenelig med EU-retten.

Denne praksis, hjemlet i lovdekret nr. 150/2011, art. 19, stk. 9, tager særligt sigte på sager, hvor ansøgeren allerede er blevet hørt administrativt, og hvor de faktiske omstændigheder i sagen ikke efterlader tvivl om afgørelsens korrekthed. Spørgsmålet til Domstolen drejede sig primært om fortolkningen af artikel 12, 14, 31 og 46 i direktiv 2013/32/EU (Asylproceduredirektivet) sammenholdt med retten til effektive retsmidler (Chartrets artikel 47).

Domstolens afgørelse om høringspligt ved åbenbart grundløse sager

Domstolen fastslog, at direktiv 2013/32/EU ikke er til hinder for, at en national ret, der behandler et søgsmål til prøvelse af et afslag på en åbenbart grundløs ansøgning om international beskyttelse, frifinder den administrative myndighed uden at foretage en ny mundtlig høring af ansøgeren.

Domstolen præciserede, at denne undtagelse fra retten til høring er tilladt under to kumulative betingelser:

• Ansøgeren skal have været tilbudt en personlig samtale under den administrative procedure i første instans i overensstemmelse med direktivets artikel 14.
• Rapporten eller afskriften fra denne samtale skal være tilført sagsakterne i overensstemmelse med direktivets artikel 17, stk. 2, og de faktiske omstændigheder må ikke efterlade tvivl om afslagets materielle korrekthed.

Domstolen understregede dog, at den nationale ret altid skal bevare retten til at beslutte at foretage en mundtlig høring, hvis den skønner, at det er nødvendigt for at kunne foretage den fuldstændige ex nunc-undersøgelse, som kræves i henhold til direktivets artikel 46, stk. 3.

Selv om det af 20. betragtning [til direktivet] ganske vist fremgår, at medlemsstaterne kan accelerere behandlingsproceduren i visse tilfælde, [...] giver 20. betragtning [...] på inden måde adgang til at undlade foranstaltninger, som er tvingende nødvendige for at sikre sagsøgerens ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.