Kontrol af urimelige vilkår: Nationalt loft over renteuafhængige kreditomkostninger og EU-direktivernes anvendelsesområde

Denne sag om præjudiciel forelæggelse vedrører fortolkningen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler og direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår. Sagen opstod i Polen i forbindelse med to tvister anlagt af kreditinstitutterne Mikrokasa S.A. og Revenue mod forbrugeren XO vedrørende manglende betaling i henhold til forbrugerkreditaftaler. De nationale aftaler indeholdt betydelige "renteuafhængige kreditomkostninger" (gebyrer og administrationsomkostninger) fastsat i henhold til en polsk national formel, der fastsætter et lovbestemt maksimumsbeløb (artikel 36a i loven om forbrugerkredit).

Den forelæggende ret, Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich, rejste tvivl om, hvorvidt den polske lovgivning var forenelig med EU-retten. Selvom omkostningerne overholdt det nationale loft, syntes kreditgiverne rutinemæssigt at fastsætte omkostningerne til dette maksimum uafhængigt af de faktiske omkostninger, hvilket potentielt slørede de reelle omkostninger for forbrugeren og skabte ubalance.

Hovedspørgsmålene fokuserede på to centrale problemstillinger:

• Om indførelsen af særskilte nationale lofter for renteuafhængige omkostninger var i strid med den fuldstændige harmonisering, som direktiv 2008/48/EF tilsigter.
• Om kontraktvilkår, der fastsætter omkostninger under hensyn til et nationalt lovmæssigt loft, automatisk er undtaget fra urimelighedskontrol i henhold til direktiv 93/13/EØF, artikel 1, stk. 2, da de angiveligt "afspejler love".

Domstolen fastslog, at direktiv 2008/48/EF ikke er til hinder for national lovgivning, der fastsætter lofter over renteuafhængige kreditomkostninger, men præciserede samtidig, at kontraktvilkår, der fastsætter omkostninger op til dette loft, ikke automatisk er undtaget fra urimelighedskontrol under direktiv 93/13/EØF.

Afgørelse vedrørende Direktiv 2008/48/EF (Harmonisering)

Domstolen fandt, at da direktiv 2008/48/EF ikke indeholder harmoniserede bestemmelser om begrænsning eller beregning af kreditomkostninger, er medlemsstaterne frie til at indføre sådanne reguleringsforanstaltninger (jf. 44. betragtning).

• Artikel 3, litra g), artikel 10, stk. 2, og artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF er ikke til hinder for en national bestemmelse, der fastsætter maksimale renteuafhængige kreditomkostninger.
• Dette gælder dog kun, forudsat at den nationale lovgivning ikke indfører yderligere oplysningsforpligtelser end dem, der allerede følger af direktivets artikel 10, stk. 2 (om det samlede kreditbeløb og de samlede omkostninger).

Afgørelse vedrørende Direktiv 93/13/EØF (Urimelige Vilkår)

Domstolen afviste, at kontraktvilkår, der fastsætter omkostninger under et lovmæssigt loft, er undtaget fra prøvelse. Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, fortolkes indskrænkende: