Omstødelse af betalinger fra konkursramt selskab til fordel for selskabets direktørs kreditor

Sagen omhandler et krav om omstødelse af betalinger foretaget af Appellant ApS (tidligere Sagsøger ApS under konkurs) til Appelindstævnte ApS (tidligere Sagsøgte ApS). Appellant ApS påstod, at Appelindstævnte ApS skulle betale 250.000 kr. med procesrente, mens Appelindstævnte ApS påstod byrettens dom stadfæstet.

Sagens Baggrund

Sagen udspringer af et gældsforhold mellem Person 1, der var eneejer og direktør i Appellant ApS, og Virksomhed ApS 1 (nu Appelindstævnte ApS). Person 1 optog i 2015 et lån på 2 mio. kr. hos Virksomhed ApS 1. Gældsbrevet indeholdt en transport i restprovenuet fra salg af en ejendom, og manglende transport ville medføre lånets forfald.

Konkursbegæringer og Afdragsordning

• I august 2017 indgav Virksomhed ApS 1 konkursbegæring mod Person 1, idet lånet var misligholdt.
• I oktober 2017 indgik parterne en afdragsordning i fogedretten, hvorefter Person 1 skulle betale 50.000 kr. månedligt fra november 2017.
• Mellem november 2017 og marts 2018 overførte Appellant ApS fem gange 50.000 kr. (i alt 250.000 kr.) til Virksomhed ApS 1.
• I april 2018 indgav Virksomhed ApS 1 på ny konkursbegæring mod Person 1, da afdragsordningen ikke var overholdt.

Selskabernes Økonomi og Revisorforhold

• Årsrapporter for Appellant ApS (2015/2016 og 2016/2017) viste betydelige tilgodehavender og gæld til tilknyttede virksomheder, samt en negativ egenkapital i 2016/2017.
• Der var tilsagn om gældskonvertering fra moderselskabet (Virksomhed ApS 3) til kapital i Appellant ApS.
• Den uafhængige revisor bemærkede i årsrapporten for Virksomhed ApS 3 (2015/2016), at selskabet i strid med Selskabsloven § 210, stk. 1 havde ydet lån til selskabets anpartshaver, hvilket kunne medføre ledelsesansvar.

Person 1's Forklaring

Person 1 forklarede, at overførslerne fra Appellant ApS til Virksomhed ApS 1 var afdrag på hans private lån, som han havde indskudt i Appellant ApS. Han huskede dog ikke detaljer om gældskonverteringerne nævnt i årsrapporterne.

Appellant ApS's Anbringender

Appellant ApS gjorde gældende, at de fem overførsler på 50.000 kr. hver var omstødelige i medfør af Konkursloven § 64, stk. 1, da de udgjorde gaver. Argumenterne var:

• Overførslerne var ikke forretningsmæssigt begrundede for Appellant ApS, som ikke havde gæld til Appelindstævnte ApS.
• De indebar en formuefordel for modtageren, da Person 1's gæld til Appelindstævnte ApS var uerholdelig.
• Appelindstævnte ApS burde have indset Person 1's økonomiske vanskeligheder og insolvens.
• Appellant ApS fastholdt, at byrettens afgørelse var baseret på en forkert præmis om et gældsforhold mellem Appellant ApS og Person 1.
• Alternativt blev det anført, at overførslerne var omstødelige efter Konkursloven § 74, stk. 1 og Konkursloven § 76, da Appelindstævnte ApS havde kendskab til Person 1's økonomiske forhold, og Appellant ApS's midler blev unddraget kreditorer.

Appelindstævnte ApS's Anbringender

Appelindstævnte ApS fastholdt, at de ikke var rette sagsøgte og bestred, at overførslerne var gaver. De argumenterede, at:

• Overførslerne var udtryk for sædvanlig gældsafvikling.
• Modtageren (Appelindstævnte ApS) var ikke klar over, at der var tale om en vederlagsfri fordel.
• Overførslerne var modtaget i god tro, og konkursboet havde ikke løftet bevisbyrden for det modsatte.

Landsretten stadfæstede ikke byrettens dom, men ændrede den, så Appelindstævnte ApS blev pålagt at betale 250.000 kr. til Appellant ApS under konkurs med tillæg af procesrente fra den 17. april 2019. Landsretten nægtede at behandle Appellant ApS's anbringende om omstødelse efter Konkursloven § 74 og Konkursloven § 76, da det blev anset for et nyt anbringende, der ikke var påkendt i byretten, jf. Retsplejeloven § 384. Retten fandt, at betingelserne for omstødelse i medfør af Konkursloven § 64, stk. 1 var opfyldt. Overførslerne fra Appellant ApS til Appelindstævnte ApS blev anset for gavedispositioner, da de ikke var forretningsmæssigt begrundede, men skete på Person 1's initiativ for at nedbringe hans private gæld, som måtte antages at have været uerholdelig. Appelindstævnte ApS blev desuden pålagt at betale 72.600 kr. i sagsomkostninger for begge retter, forrentet efter Renteloven § 8 a.