Kommunens beslutning om standby-ordning er en procesledende beslutning og kan ikke påklages

En borger, der modtog kontanthjælp, klagede over kommunens beslutning om ikke at blive omfattet af den såkaldte standby-ordning. Beslutningen fremgik af borgerens ”Min plan”.

Borgeren mente, at beslutningen var så indgribende for vedkommendes situation, at den måtte betragtes som en formel afgørelse, der kunne påklages til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om en kommunes beslutning om, hvorvidt en borger kan blive omfattet af standby-ordningen, er en afgørelse, der kan påklages, eller om det er en procesledende beslutning som led i sagsbehandlingen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afviste at behandle sagen.

Begrundelse for afvisningen

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens beslutning om standby-ordningen ikke er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men en procesledende beslutning. En procesledende beslutning er et led i kommunens tilrettelæggelse af kontaktforløbet og sagsbehandlingen. Den fastlægger ikke borgerens endelige rettigheder og kan derfor ikke påklages særskilt.

Dette gælder, selvom borgeren oplever beslutningen som indgribende. Beslutningen afslutter ikke sagen i jobcentret, men er en del af den løbende opfølgning. Ankestyrelsen henviste til tidligere praksis (principmeddelelse 181-09), der fastslår, at tilrettelæggelsen af opfølgningsindsatsen er en procesledende beslutning.

Standby-ordningen, jf. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 33, giver mulighed for, at kontaktforløbet kan foregå uden personlig kontakt ved alvorlig sygdom, hvis kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig.

Uenighed i afgørelsen

Et medlem af udvalget var uenig i afgørelsen. Medlemmet mente, at en beslutning om standby-ordningen har så indgribende betydning for en alvorligt syg borger, at den bør betragtes som en afgørelse, der kan påklages.