Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen omhandlede en læge (T), speciallæge i plastikkirurgi og gynækologi, som blev tiltalt for fem forhold relateret til tilsyn, kosmetisk praksis, autorisationsfratagelse og markedsføring. Tiltalte var midlertidigt frataget sin autorisation som læge i juli 2008 på grund af alvorlige problemer med hygiejne og patientsikkerhed i klinikken.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for to forhold vedrørende manglende efterkommelse af Sundhedsstyrelsens (SST) anmodninger om fremsendelse af journalmateriale til tilsyn, jf. Sundhedsloven § 215, stk. 3. Først anmodede SST i 2007 om journaler for 10 unavngivne, slanke kvindelige patienter under 30 år, som havde fået foretaget fedtsugning (forhold 1). Tiltalte nægtede at udlevere materialet, idet han mente, det var umuligt at finde de specifikke journaler, da hans manuelle system var kategoriseret alfabetisk efter navn. Han mente også, at anmodningen manglede tilstrækkelig konkret begrundelse.
Senere, i september 2008, anmodede SST om journaler for 24 navngivne patienter (forhold 4), efter et inspektionsbesøg, hvor der ikke var fundet journalmateriale. Tiltaltes daværende advokat fastholdt, at udleveringen ville krænke tavshedspligten, jf. Sundhedsloven § 43, stk. 2, nr. 3, uden en præcis begrundelse fra styrelsen for nødvendigheden af de særligt følsomme oplysninger.
Tiltalte stod også anklaget for at have foretaget forundersøgelser til kosmetiske operationer uden at være registreret (forhold 2) og for at have givet indtryk af at være læge over for patienter, efter autorisationen var frataget (forhold 3). Dette involverede bl.a. en journalist, der fungerede som "lokkedue".
Desuden var tiltalte anklaget for vildledende markedsføring på klinikkens hjemmeside (forhold 5). Selvom hjemmesiden blev ændret efter påbud fra SST, fandt styrelsen, at hjemmesiden fortsat var vildledende. Den oplyste ikke tydeligt, at forundersøgelser til kosmetiske indgreb ikke lovligt kunne foregå på klinikken i Danmark, og den undlod at navngive den læge, der udførte ikke-kosmetiske indgreb, da T selv havde mistet sin autorisation. Anklagemyndigheden påstod bøde på i alt 60.000 kr. i Landsretten.
Østre Landsret stadfæstede Københavns Byrets dom, hvorefter tiltalte blev fundet skyldig i tre ud af fem forhold og idømt en samlet bøde på 20.000 kr. Retten fastsatte forvandlingsstraffen til fængsel i 14 dage.
Landsretten fandt tiltalte skyldig i forhold 4, 3 (delvist) og 5.
Landsretten frifandt tiltalte for forhold 1 og 2.
Straffen blev fastsat til en bøde på 20.000 kr., idet retten lagde vægt på forholdenes karakter og den lange sagsbehandlingstid, som tiltalte ikke kunne bebrejdes. Tiltalte blev pålagt at indsende patientjournalerne for de 24 navngivne patienter til Sundhedsstyrelsen.
Retten fandt under hensyn til, at tiltalte ved Københavns Byrets dom af 25. februar 2010 er frataget autorisationen som læge og ikke længere virker som læge, samt til at det som følge af tiltaltes helbredstilstand må antages, at han ikke ved pålæggelse af tvangsbøder kan bevæges til at efterkomme et pålæg om udlevering af patientjournalerne, ikke grundlag for at pålægge ham en fortløbende bøde som påstået.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.

Dette lovforslag har til formål at implementere EU's forordning om medicinsk udstyr (MDR, (EU) 2017/745) i dansk ret. Forslaget etablerer en ny, selvstændig lov, der specifikt regulerer den videnskabsetiske behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr samt visse produkter uden et medicinsk formål (f.eks. kosmetiske implantater og farvede kontaktlinser). Hovedformålet er at sikre beskyttelsen af forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velfærd samt at sikre, at de indsamlede kliniske data er videnskabeligt valide og robuste.
Kreditgiverne L’easy og Resurs Bank har trukket retssager mod to overgældsatte forbrugere tilbage efter intervention fra Forbrugerombudsmanden, der vurderede lånene som ugyldige grundet mangelfulde kreditvurderinger.
Københavns Byret har idømt Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden (SAS) en bøde på 1 million kroner for at have udsendt vildledende mails under corona-epidemien i 2020. Forbrugerombudsmanden politianmeldte SAS, fordi mange forbrugere som følge af en mail fra SAS valgte selv at aflyse deres rejse og anmode om pengene retur i den tro, at SAS allerede havde aflyst deres fly.
Lovforslaget opretter en ny juridisk ramme for de videnskabsetiske medicinske komitéers arbejde med kliniske afprøvninger, der falder ind under EU-forordningen. Loven definerer centrale begreber som sponsor (ansvarlig for igangsætning og finansiering), investigator (ansvarlig for den praktiske gennemførelse), informeret samtykke og retligt udpeget repræsentant for personer, der ikke selv kan give samtykke.
Lovforslaget etablerer nye statslige videnskabsetiske medicinske komitéer, som nedsættes af sundheds- og ældreministeren. Disse komitéer får ansvaret for den etiske vurdering af ansøgninger om kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr.
Komitéernes sammensætning:
| Medlemstype | Antal | Udpegning/Valg |
|---|---|---|
| Formand | 1 | Udpeges af ministeren (skal være forskningsaktiv) |
| Medlemmer fra regionerne | 5 | Udpeges af ministeren efter indstilling fra regionsrådene |
| Medlemmer fra patientorganisationer | 2 | Udpeges af ministeren efter indstilling fra patientorganisationer |
| Total | 8 |
Komitéen skal bestå af 4 lægpersoner og 4 sundhedsvidenskabeligt forskningsaktive medlemmer (inklusive formanden). Komitéerne kan nedsætte underudvalg og træffer beslutninger ved kvalificeret flertal, hvor formandens stemme er afgørende ved stemmelighed og formanden skal være en del af flertallet ved godkendelse af en afprøvning.
Kapitel 3 fastlægger detaljerede regler for indhentning af informeret samtykke, med særligt fokus på beskyttelse af sårbare grupper:
Ansøgninger om etisk udtalelse skal indsendes elektronisk til de nye medicinske komitéer. Komitéen afgiver en positiv, betinget positiv eller negativ udtalelse til sponsor og Lægemiddelstyrelsen. En positiv udtalelse forudsætter, at en lang række betingelser i EU-forordningens artikel 62-69 samt lovens kapitel 3 er opfyldt. Dette omfatter bl.a. en vurdering af, om fordelene opvejer risiciene, om forsøgspersonerne er tilstrækkeligt beskyttede, og om samtykkeproceduren er korrekt.
Lovforslaget medfører betydelige ændringer i flere andre love:
Loven træder i kraft den 26. maj 2020, samtidig med at EU-forordningen om medicinsk udstyr finder anvendelse. Der er fastsat overgangsregler for kliniske afprøvninger, der er påbegyndt før denne dato, samt for sundhedspersoners eksisterende tilknytninger til virksomheder.
Dette lovforslag har til formål at tilpasse dansk lovgivning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 ...
Læs mereLovforslaget har til formål at ensarte reguleringen af sundhedspersoner i Danmark ved at flytte autorisation og tilsyn m...
Læs mere
Navngivelse af læge i sag om faglige svigt og indførsel af ulovlige præparater var berettiget