Lovforslaget tilpasser dansk lovgivning til EU's forordning om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (IVD-forordningen).
Der indføres nye regler for "undersøgelser af ydeevne" for in vitro-diagnostisk udstyr, herunder krav om godkendelse og videnskabsetisk bedømmelse.
Lægemiddelstyrelsens tilsynsbeføjelser samles og præciseres i en ny samlet kontrolbestemmelse, der omfatter adgang til lokaler uden retskendelse og mulighed for at udstede påbud og forbud.
Der etableres hjemmel til at opkræve gebyrer for Lægemiddelstyrelsens og de videnskabsetiske komitéers behandling af ansøgninger om undersøgelser af ydeevne.
Loven om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger udvides til også at omfatte undersøgelser af ydeevne af IVD-udstyr.
Reglerne for sundhedspersoners tilknytning til medicoindustrien præciseres, og der indføres en strafbestemmelse for overtrædelse af forbuddet mod ejerskab i høreapparatvirksomheder for visse speciallæger.
Loven træder i kraft den 26. maj 2022, med enkelte bestemmelser der træder i kraft den 1. juli 2022.
Dette lovforslag har til hovedformål at tilpasse dansk lovgivning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (IVD-forordningen), som får virkning fra den 26. maj 2022. Forslaget medfører ændringer i fire centrale love: lov om medicinsk udstyr, lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, komitéloven og sundhedsloven.
Ændringer i lov om medicinsk udstyr (§ 1)
Lovforslaget introducerer en række væsentlige ændringer for at implementere IVD-forordningen og styrke markedsovervågningen.
Undersøgelser af ydeevne: Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Dette omfatter krav om godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, før en undersøgelse kan iværksættes, særligt for undersøgelser med væsentlig prøveudtagningsrisiko. Der skabes også mulighed for på et senere tidspunkt at indføre krav om tilladelse for undersøgelser med lav risiko, hvis det vurderes fagligt nødvendigt.
Samlet kontrolbestemmelse for Lægemiddelstyrelsen: Lægemiddelstyrelsens tilsynsbeføjelser samles og præciseres i en ny § 3. Denne bestemmelse fastslår Lægemiddelstyrelsen som den og giver styrelsen klare beføjelser til at føre kontrol med alle relevante aktører (fabrikanter, importører, distributører m.fl.). Beføjelserne omfatter:
kompetente myndighed
Adgang uden retskendelse: Lægemiddelstyrelsens repræsentanter får adgang til relevante fabrikations-, forretnings- og lagerlokaliteter samt steder for kliniske afprøvninger og undersøgelser af ydeevne.
Påbud og forbud: Styrelsen kan udstede påbud og forbud for at sikre overholdelse af reglerne, herunder kræve udlevering af prøveeksemplarer og dokumentation.
Gebyrer: Der indføres hjemmel til at opkræve gebyrer for Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger om undersøgelser af ydeevne samt et årligt gebyr for tilsyn. Derudover videreføres hjemlen til at opkræve gebyr for tilsyn med importører og distributører i den nye samlede kontrolbestemmelse.
Sprogkrav: Sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte sprogkrav for dokumentation i forbindelse med ansøgninger om udpegelse som bemyndiget organ.
Ændringer i lov om videnskabsetisk behandling (§ 2)
Lovens anvendelsesområde udvides markant for at dække de nye krav i IVD-forordningen.
Udvidet anvendelsesområde: Loven kommer til at omfatte den videnskabsetiske bedømmelse af undersøgelser af ydeevne af IVD-udstyr. Lovens titel ændres for at afspejle dette.
Ny procedure for etisk bedømmelse: Der indføres nye bestemmelser (§§ 12 a og 12 b), som fastlægger proceduren for at opnå en etisk udtalelse fra de videnskabsetiske medicinske komitéer. Ansøgninger skal indsendes elektronisk, og komitéen afgiver en positiv, betinget positiv eller negativ udtalelse. En positiv udtalelse forudsætter, at en række betingelser i IVD-forordningen vedrørende forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og informeret samtykke er opfyldt.
Samtykkeregler: De eksisterende regler om informeret samtykke, herunder for mindreårige og inhabile personer, udvides til at gælde for deltagere i undersøgelser af ydeevne.
Sekundære fund: Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for håndtering af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, der opdages i forbindelse med en undersøgelse.
Ændringer i komitéloven og sundhedsloven (§ 3 og § 4)
Kombinerede forskningsprojekter: Det præciseres i komitéloven, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der indgår i et kombineret projekt sammen med en undersøgelse af ydeevne, skal anmeldes samlet til de videnskabsetiske medicinske komitéer for at sikre en samlet sagsbehandling.
Tilknytningsregler: I sundhedsloven præciseres det, at sundhedspersoners anmeldelsespligt ved modtagelse af økonomisk støtte fra medicoindustrien gælder for virksomheder, der er etableret i Danmark.
Straf for overtrædelse af forbud: Der indføres en ny strafbestemmelse (§ 268 a i sundhedsloven), som gør det muligt at straffe med bøde, hvis en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme overtræder forbuddet mod at erhverve ejerskab i en virksomhed med detailsalg af høreapparater. Dette skal sikre, at forbuddet kan håndhæves.
Ikrafttrædelse (§ 6)
Loven træder i kraft den 26. maj 2022 for at sikre overensstemmelse med IVD-forordningens anvendelsesdato. Dog træder ændringerne vedrørende tilknytningsregler for sundhedspersoner (§ 1, nr. 7, og § 4) først i kraft den 1. juli 2022.
Dette lovforslag har til formål at tilpasse dansk lovgivning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr. Forslaget etablerer en ny, selvstændig lov, der specifikt regulerer den videnskabsetiske behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og visse produkter uden et medicinsk formål. Hovedformålet er at styrke sikkerheden for forsøgspersoner og sikre, at kliniske data er videnskabeligt valide og robuste, i overensstemmelse med de nye EU-krav.
Oprettelse af Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (Kapitel 2)
Lovforslaget centraliserer den videnskabsetiske vurdering af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr ved at oprette nye . Disse komitéer overtager opgaven fra de nuværende regionale komitéer.
Ny version af Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forsøg (biobankvejledningen)
Den Nationale Videnskabsetiske Komité og de regionale komitéer opdaterer vejledningen om biologisk materiale med fokus på ny lovgivning, databeskyttelse og sekundære fund.
Afrapportering - Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte i 2020 Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. Udvalget har gennemgået eksisterende rammer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og kommer med konkrete anbefalinger til nye tiltag.
statslige videnskabsetiske medicinske komitéer
Sammensætning: Hver komité består af 8 medlemmer udpeget af sundheds- og ældreministeren. Sammensætningen sikrer en balance mellem faglighed og lægmandsrepræsentation:
1 formand (aktiv inden for sundhedsvidenskabelig forskning).
5 medlemmer indstillet af regionsrådene (en blanding af lægpersoner og forskningsaktive).
2 medlemmer indstillet af patientorganisationer.
Samlet set skal komitéen have 4 lægpersoner og 4 forskningsaktive medlemmer (inkl. formanden).
Beslutningsprocedure: Afgørelser træffes ved flertalsafstemning. Formanden (eller næstformanden) skal dog være en del af flertallet ved godkendelse af en afprøvning. For at sikre hurtig sagsbehandling kan formanden på komitéens vegne afgive udtalelse i sager, der ikke giver anledning til tvivl eller er presserende af hensyn til forsøgspersoners sikkerhed.
Regler for Informeret Samtykke (Kapitel 3)
Lovforslaget fastsætter detaljerede nationale regler for indhentning af informeret samtykke, som supplerer EU-forordningen. Fokus er på at beskytte forsøgspersonernes rettigheder og velfærd.
Mindreårige: Forældremyndighedsindehaver(e) skal give samtykke. For unge mellem 15 og 17 år kræves samtykke fra både den unge og forældremyndighedsindehaver(ne). Børn mellem 5 og 15 år skal så vidt muligt høres.
Personer uden handleevne: Samtykke gives af en værge, hvis værgemålet omfatter dette. Ellers kræves et dobbelt samtykke fra både den nærmeste pårørende og en uafhængig, lægefaglig forsøgsværge.
Adgang til patientjournal: Et informeret samtykke giver sponsor og investigator adgang til nødvendige helbredsoplysninger i forsøgspersonens patientjournal for at kunne gennemføre kvalitetskontrol og monitorering af afprøvningen.
Tilbagetrækning af samtykke: En forsøgsperson kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage uden negative konsekvenser. Data, der allerede er indsamlet, kan dog fortsat anvendes for at sikre forsøgets integritet.
Ansøgnings- og Godkendelsesprocedure (Kapitel 4 og 5)
Der etableres en ny procedure for anmeldelse og behandling af ansøgninger.
Ansøgning: Ansøgning om etisk udtalelse skal indsendes elektronisk til de nye medicinske komitéer af sponsor og investigator i forening.
Bedømmelse: Komitéen afgiver en positiv, betinget positiv eller negativ udtalelse. Udtalelsen sendes til sponsor og Lægemiddelstyrelsen, som træffer den endelige afgørelse om tilladelse til afprøvningen. For visse afprøvninger (f.eks. af allerede CE-mærket udstyr) afgives udtalelsen direkte til ansøger.
Samarbejde: Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler for sagsgange og tidsfrister for at sikre et smidigt samarbejde mellem de etiske komitéer og Lægemiddelstyrelsen.
Habilitet og Finansiering (Kapitel 6 og 7)
Habilitet: Der indføres skærpede habilitetskrav. Personer, der medvirker i behandlingen af sager, må ikke have økonomiske eller andre interesser i medicoindustrien, som kan påvirke deres upartiskhed. Der kræves årlige habilitetserklæringer.
Finansiering: Komitéernes drift finansieres via gebyrer, som opkræves hos sponsor for behandling af ansøgninger og væsentlige ændringer.
Væsentlige ændringer i anden lovgivning (Kapitel 9)
Lovforslaget medfører en række konsekvensændringer i andre love:
Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (Komitéloven): Kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr tages ud af denne lovs anvendelsesområde. Kombinerede projekter, der både indeholder en afprøvning af medicinsk udstyr og et andet sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, skal dog samlet anmeldes til de nye medicinske komitéer for at sikre én indgang for forskeren.
Lov om medicinsk udstyr: Loven opdateres markant for at implementere EU-forordningen. Dette omfatter bl.a. regler for oparbejdning af engangsudstyr, krav om implantatkort til patienter, og at loven nu også dækker produkter uden medicinsk formål (f.eks. kosmetiske implantater).
Sundhedsloven og Lægemiddelloven: Reglerne om sundhedspersoners tilknytning til industrien strammes. Omfanget af virksomheder, der er underlagt reglerne, udvides til at inkludere repræsentanter for udenlandske firmaer og virksomheder, der markedsfører produkter uden medicinsk formål. Desuden udvides anmeldelsespligten for både virksomheder og sundhedspersoner vedrørende økonomisk støtte til deltagelse i internationale kongresser i Danmark.
Ikrafttrædelse og Overgangsregler (Kapitel 8)
Loven træder i kraft den 26. maj 2021. Visse bestemmelser, der relaterer sig til forordningen om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, træder dog først i kraft den 26. maj 2022.
Der er fastsat overgangsregler, som betyder, at kliniske afprøvninger, der er anmeldt, godkendt og påbegyndt før 26. maj 2021, fortsætter under de hidtil gældende regler. Der er også overgangsordninger for sundhedspersoner med eksisterende tilknytning til virksomheder, som nu bliver omfattet af de nye regler.