Navngivelse af læge i sag om faglige svigt og indførsel af ulovlige præparater var berettiget

Sagen omhandler en egyptisk læge, der i 2012 blev stoppet i Oslo Lufthavn med 365 anabole piller og fem hætteglas med steroider i bagagen. Dette førte til en politianmeldelse og til, at det norske Helsetilsyn inddrog hans norske autorisation. På trods af dette fortsatte lægen sit virke i Danmark, hvor han i en periode på to år var ansat ved fire forskellige hospitaler: Regionshospitalet Viborg, Sygehus Thy-Mors, Esbjerg Sygehus og Næstved Sygehus.

Faglige bekymringer og tilsynssag

Under ansættelserne i Danmark rejste flere hospitaler alvorlig kritik af lægens faglige kompetencer og etik. Dokumenter fra aktindsigter viste blandt andet:

• Viborg Sygehus vurderede, at lægen udviste utilstrækkelig etik og negligerede hændelser, der resulterede i patientskader.
• Sygehus Thy-Mors udtrykte bekymring for, at lægen var for voldsom ved operationer og udviste nedladende adfærd over for plejepersonale.
• Sundhedsstyrelsen indkaldte lægen til møder og undersøgte desuden ægtheden af hans uddannelsespapirer fra Kairo Universitet.

I en kort periode i november 2013 var lægens danske autorisation markeret som ugyldig, og han optrådte på Sundhedsstyrelsens offentlige tilsynsliste, indtil han indgik en frivillig aftale om superviseret ansættelse.

Medieomtalen og klagers indvendinger

Ekstra Bladet bragte i september 2015 en artikel, der identificerede lægen ved navn og gennemgik hans forløb i Norden. Lægen klagede til Pressenævnet over artiklen og anførte følgende punkter:

• At han ikke havde smuglet doping, men medbragt medicinen til forskningsformål.
• At hans navn ikke burde være offentliggjort, da han udtrykkeligt havde nægtet at medvirke, hvis han ikke blev anonymiseret.
• At artiklen indeholdt urigtige oplysninger, og at han ikke fik lov at godkende udkastet før udgivelse.

Ekstra Bladet fastholdt, at artiklen var baseret på omfattende aktindsigter og interviews, og at man havde forsøgt at få lægen i tale flere gange, men at man ikke kunne imødekomme hans krav om anonymitet.

Pressenævnet traf afgørelse om, at god presseskik ikke var tilsidesat af Ekstra Bladet.

Vurdering af de faktiske oplysninger

Nævnet fandt, at avisens beskrivelse af lægen som værende "til fare for patienterne" havde tilstrækkelig dækning i de fremlagte dokumenter fra Sundhedsstyrelsen og de involverede sygehuse. Formuleringerne i sygehusenes udtalelser om risiko for patientsikkerheden og skader på patienter retfærdiggjorde mediets ordvalg. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at betvivle fremstillingen af hændelsen i Norge vedrørende de anabole steroider.