Kommunes afskedigelse af familiebehandler med sklerose var sagligt begrundet i stressrelateret fravær

Klageren gjorde gældende, at hendes sklerose var den underliggende årsag til, at hun ikke kunne honorere de arbejdsmæssige krav under stress, og at kommunen ikke udviste tilstrækkelig vilje til at fastholde hende. Kommunen anførte derimod, at sygefraværet udelukkende skyldtes en konfliktfyldt ledelsesrelation og ikke handicappet, samt at man havde strakt sig langt for at tilbyde alternative rammer i D hus.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Dette skyldtes, at multipel sklerose er en varig sygdom, der medførte funktionsbegrænsninger for klageren, især i forhold til træthed og behov for tilpasning af arbejdstiden.

Dog fandt nævnet ikke, at afskedigelsen var udtryk for ulovlig forskelsbehandling baseret på følgende begrundelser:

• Fraværets årsag: Det langvarige sygefravær, som var den direkte årsag til afskedigelsen, blev vurderet til at stamme fra en tilpasningsreaktion udløst af et personalemøde og relationelle problemer med ledelsen.
• Manglende årsagssammenhæng: Klageren havde ikke sandsynliggjort, at hendes handicap var medvirkende årsag til netop denne stressreaktion eller det efterfølgende fravær.
• Bevisbyrde: Da klageren ikke kunne påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at handicappet spillede en rolle for afskedigelsen, fandt reglen om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a ikke anvendelse til hendes fordel.

Nævnet konkluderede derfor, at afskedigelsen var sagligt begrundet i de driftsmæssige udfordringer, som det langvarige fravær medførte, og ikke i klagerens handicaptilstand. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Juridiske tvistpunkter

Der blev under sagen rejst spørgsmål om:

• Hvorvidt klagers tilstand efter arbejdsskaden udgjorde et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.'s forstand.
• Om arbejdsgiveren havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse ved ikke at tilbyde nedsat tid eller omplacering.
• Betydningen af klagers manglende loyalitet og de usandfærdige oplysninger om hendes opholdssted og helbredstilstand.