Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En journalist anmodede Odense Kommune om aktindsigt i korrespondance med et eksternt advokatfirma. Korrespondancen vedrørte en sag om, hvorvidt etablering af koncerter på Dyrskuepladsen krævede en lokalplan.
Odense Kommune meddelte delvist afslag på aktindsigt. Kommunen undtog to dokumenter med henvisning til, at de indeholdt juridisk sparring med kommunens advokat. Afgørelsen blev truffet efter Miljøoplysningsloven, med henvisning til en undtagelsesbestemmelse i den tidligere Offentlighedslov (1985) § 10, nr. 4, som omhandler brevveksling med sagkyndige i forbindelse med retssager.
Kommunen foretog en afvejning og fandt, at hensynet til at kunne søge fortrolig juridisk rådgivning vejede tungere end den offentlige interesse i sagen. Der blev heller ikke givet aktindsigt efter princippet om meroffentlighed. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet.
Planklagenævnet ophæver Odense Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Kommunens afslag på aktindsigt er dermed ikke længere gyldigt, og kommunen skal behandle anmodningen igen.
Planklagenævnet fastslår, at anmodningen om aktindsigt korrekt blev behandlet efter Miljøoplysningsloven, da de ønskede oplysninger er at betragte som miljøoplysninger. Sagen vedrører anvendelse af et areal til koncerter, hvilket er en aktivitet, der kan påvirke miljøelementer som landskab og jord, jf. Miljøoplysningsloven § 3.
Nævnet vurderer, at kommunen ikke var berettiget til at undtage dokumenterne. Undtagelsen i Offentlighedsloven (1985) § 10, nr. 4, gælder for korrespondance med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse om sagsanlæg.
Planklagenævnet konstaterer, at den pågældende korrespondance ikke vedrørte en retssag, men derimod blev udarbejdet som grundlag for kommunens besvarelse af en administrativ klage til Planklagenævnet. Der var ingen oplysninger, der tydede på, at et sagsanlæg var en nærliggende mulighed. Da grundlaget for at undtage dokumenterne var forkert, blev kommunens afgørelse ophævet.
JustitsministerietRegeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.
Datatilsynet
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Klinik kunne lovligt begrænse mors ret til aktindsigt i 17-årig journal, da datter ikke ønskede, at mor fik journal. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af datters udmelding og modenhed. Datters fortrolighed vejede tungere end mors interesse i aktindsigt.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereSagen omhandler en klage over Vordingborg Forsyningsservice A/S' afslag på aktindsigt i materiale vedrørende retssager o...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
