Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Denne præjudicielle sag omhandlede fortolkningen af Bruxelles I bis-forordningen (Forordning (EU) nr. 1215/2012) i forbindelse med grænseoverskridende inddrivelse af en ubetalt dagsparkeringsbillet. Sagen blev anlagt af det kroatiske selskab Obala i lučice d.o.o., der varetager driften af offentlige parkeringspladser i Zadar, mod NLB Leasing d.o.o., et selskab etableret i Slovenien, som var registreret ejer af det køretøj, der modtog afgiften.
Tvisten opstod, efter at Obala, via en kroatisk notar og baseret på et 'autentisk dokument', indledte en tvangsfuldbyrdelsesprocedure for at inddrive beløbet for en dagsparkeringsbillet plus omkostninger. NLB Leasing gjorde indsigelse, hvilket resulterede i en negativ kompetencekonflikt mellem de kroatiske handelsretter, som forelagde spørgsmål til EU-Domstolen.
De centrale spørgsmål vedrørte primært kvalificeringen af kravet: Om inddrivelsen af parkeringsafgiften falder inden for EU-rettens civil- og handelsretlige område (artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012), og i bekræftende fald, om det udgjorde et kontraktforhold (tjenesteydelse) eller om det eventuelt udløste enekompetence i sager om leje af fast ejendom.
Domstolen afviste en række spørgsmål som uantagelige. Spørgsmålene vedrørende anvendelsen af Rom I- og Rom II-forordningerne (lovvalg) blev afvist, da parkeringshændelsen fandt sted i 2012, altså før Kroatiens tiltrædelse af EU den 1. juli 2013. Forordningerne fandt derfor ikke anvendelse ratione temporis. Andre spørgsmål vedrørende forkyndelse af dokumenter (Forordning 1393/2007) og foreneligheden med artikel 56 TEUF blev afvist på grund af manglende tilstrækkelig begrundelse for deres relevans for tvisten om kompetencekonflikten.
Domstolen fastslog, at en sag om inddrivelse af en dagsparkeringsbillet for parkering på offentlig vej er omfattet af Bruxelles I bis-forordningens anvendelsesområde. Dette skyldes, at selskabet agerer på et privatretligt grundlag (jure gestionis) og ikke udøver særligt vidtgående offentligretlige beføjelser (jure imperii) i EU-rettens forstand.
Domstolen præciserede kompetencereglerne i forordning nr. 1215/2012, der skulle anvendes på sagen, og afviste enekompetencen for fast ejendom:
| Retsgrundlag (Forordning 1215/2012) | Spørgsmål |
|---|
| Domstolens Fortolkning |
|---|
| Artikel 1, stk. 1 (Anvendelsesområde) | Er kravet civil- eller handelsretligt? | Ja. Selvom Obala er bemyndiget af en lokal myndighed, bygger kravet på almindelige betingelser i en aftale. |
| Artikel 24, nr. 1 (Enekompetence) | Er det leje eller forpagtning af fast ejendom? | Nej. Enekompetencen gælder ikke for simple parkeringsaftaler, da disse ikke indebærer det komplekse ejer/lejerforhold. |
| Artikel 7, nr. 1 (Kontraktforhold) | Er det kontrakt/tjenesteydelse? | Ja. Parkering på afmærket plads skaber et stiltiende kontraktforhold, der kvalificeres som "levering af tjenesteydelser". |
Domstolen konkluderede, at sagen er omfattet af de alternative kompetenceregler for kontraktforhold, og mere specifikt som "levering af tjenesteydelser" (artikel 7, nr. 1), litra b), andet led). Dette tillader Obala at sagsøge NLB Leasing ved retten på det sted, hvor tjenesteydelserne blev leveret (dvs. i Zadar, Kroatien).
ForbrugerombudsmandenAPCOA Danmark A/S (Europark) skal kunne dokumentere, at rykkerbreve når frem til forbrugerne, ellers må virksomheden ikke opkræve rykkergebyrer. Det slår Vestre Landsret fast i en ny dom, hvor forbrugeren får medhold. Forbrugerombudsmanden havde biinterveneret i sagen til støtte for forbrugeren.
Ankenævnet på Energiområdet
Forbruger Europa
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Handelsgericht Wien vedrørende fortolkningen af artikel 5, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Spørgsmålet er, om en aftale om oplagring af varer udgør en aftale om »levering af tjenesteydelser« i denne bestemmelses forstand.
Krejci Lager & Umschlagbetriebs GmbH (Krejci Lager), et østrigsk selskab, anlagde sag mod Olbrich Transport und Logistik GmbH (Olbrich Transport), et tysk selskab, vedrørende betaling for oplagring af varer på et lager i Wien. Bezirksgericht für Handelssachen Wien afviste sagen med den begrundelse, at retten ikke havde international kompetence, da betaling af oplagring udgør pengeskyld, der skal erlægges på skyldnerens bopæl.
Krejci Lager appellerede afgørelsen til Handelsgericht Wien, idet selskabet gjorde gældende, at oplagringsaftalen udgør en aftale om levering af tjenesteydelser, og at opfyldelsesstedet derfor er det sted, hvor tjenesteydelsen er blevet leveret. Olbrich Transport anførte derimod, at oplagringsaftalen ikke indebærer en levering af tjenesteydelser, men at der stilles plads til rådighed.
Nævnet har publiceret seks nye afgørelser vedrørende blandt andet elafregning, udbetaling af udbytte og ulovligt telefonsalg.
Danske turister risikerer dyre bøder i Italien, hvis de overser skilte til ZTL-zoner, og kravene kan blive opkrævet op til ti år efter forseelsen.
Handelsgericht Wien forelagde herefter spørgsmålet for EU-Domstolen.
Denne sag om præjudiciel forelæggelse fra Nejvyšší soud (øverste domstol, Den Tjekkiske Republik) vedrører fortolkningen...
Læs mereDenne sag omhandler fortolkningen af reglerne om internationalt værneting i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelle...
Læs mereFortolkning af 'medkontrahent' og lovvalgsbeskyttelse i timeshare-forbrugeraftaler: Bruxelles Ia- og Rom I-forordningerne
