Foreløbig aftale om franchise er ikke 'levering af tjenesteydelser' under Bruxelles Ia-forordningen (C-393/22)

Denne sag om præjudiciel forelæggelse fra Nejvyšší soud (øverste domstol, Den Tjekkiske Republik) vedrører fortolkningen af kompetencereglerne i artikel 7, nr. 1), litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (Bruxelles Ia-forordningen). Hovedspørgsmålet var, om en foreløbig aftale (pactum de contrahendo) om fremtidig indgåelse af en franchiseaftale kan kvalificeres som en »aftale om levering af tjenesteydelser« med henblik på at fastlægge international kompetence.

Tvisten i hovedsagen stod mellem EXTÉRIA s.r.o. (sagsøger, Tjekkiet), som leverer rådgivningsydelser, og Spravime s.r.o. (sagsøgte, Slovakiet). Parterne havde indgået en foreløbig aftale om fremtidig indgåelse af en franchiseaftale i Slovakiet. Denne aftale indeholdt en forpligtelse for Spravime til at betale et forskud samt en konventionalbod i tilfælde af misligholdelse.

Konflikt om Værneting

Da Spravime misligholdt sin forpligtelse til at betale forskuddet, trådte EXTÉRIA tilbage fra aftalen og krævede konventionalboden betalt ved en tjekkisk domstol. Sagsøgte gjorde indsigelse mod den tjekkiske domstols internationale kompetence.

De lavere tjekkiske domstole fandt, at kompetencen lå i Tjekkiet i henhold til Bruxelles Ia-forordningens artikel 7, nr. 1), litra a) (opfyldelsesstedet for forpligtelsen til at betale konventionalboden). Sagsøgte argumenterede dog for, at forpligtelsen var så tæt knyttet til den fremtidige franchiseaftale (som var en serviceaftale), at kompetencen skulle fastlægges efter særreglen for tjenesteydelser i artikel 7, nr. 1), litra b), som ville pege på Slovakiet (leveringsstedet for tjenesterne).

Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om en foreløbig aftale, der sikrer fremtidig indgåelse af en tjenesteydelsesaftale, i sig selv er omfattet af begrebet »levering af tjenesteydelser«.

Domstolen konkluderede, at den foreløbige aftale om fremtidig indgåelse af en franchiseaftale ikke falder ind under begrebet »levering af tjenesteydelser« i Bruxelles Ia-forordningens artikel 7, nr. 1), litra b). Som følge heraf skal den kompetente ret fastlægges i henhold til den generelle kontraktregel i artikel 7, nr. 1), litra a).

Domstolens Begrundelse

Domstolen understregede, at begrebet »levering af tjenesteydelser« skal fortolkes selvstændigt og strengt, da særkompetenceregler udgør en undtagelse til hovedreglen om sagsøgtes bopæl.

Ifølge Domstolens praksis indebærer begrebet »tjenesteydelser«:

• At den præsterende part udøver en nærmere bestemt virksomhed (positiv handling).
• At denne virksomhed præsteres mod .