EU-direktivet om løngaranti ved insolvens dækker sømænd på tredjelandsflaggede skibe, hvis arbejdsgiver har reelt forretningssted i en medlemsstat

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den græske domstol Symvoulio tis Epikrateias vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 80/987/EØF (om beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgivers insolvens). Tvisten opstod, efter at syv græske sømænd, bosiddende i Grækenland, anlagde sag mod den græske stat for manglende implementering af direktivet.

Sømændene var ansat i 1994 af selskabet Panagia Malta Ltd, som havde vedtægtsmæssigt hjemsted i Malta (et tredjeland på det tidspunkt for sagens fakta) og ejede et krydstogtskib, der førte maltesisk flag. Selskabet havde dog sit egentlige forretningssted i Grækenland og blev erklæret konkurs af en græsk domstol.

Sømændene modtog ikke deres løntilgodehavender og fik afslag på støtte fra den nationale garantiordning, da de som sømænd angiveligt var omfattet af en særskilt – men ifølge dem utilstrækkelig – græsk beskyttelsesordning, som kun dækkede sømænd, der var blevet 'efterladt i udlandet'.

Hovedspørgsmålene, som Domstolen skulle besvare, var, om EU-direktivet overhovedet fandt anvendelse i lyset af skibets tredjelandsflag og arbejdsgiverens domicile, og om den nationale græske undtagelsesregel ydede en beskyttelse, der var 'svarende til' direktivets krav.

Domstolen (Fjerde Afdeling) afgjorde, at direktiv 80/987/EØF finder anvendelse, og at den græske særordning for sømænd ikke udgjorde en tilsvarende beskyttelse.

Afgørelse vedrørende anvendelsesområdet (Spørgsmål 1)

Domstolen fastslog, at sømændene var omfattet af direktivets beskyttelse, da der var en tilstrækkelig tæt tilknytning til Unionens område. De afgørende faktorer var:

• Selskabets egentlige forretningssted lå i en medlemsstat (Grækenland).
• Arbejdsgiveren blev erklæret insolvent af en domstol i denne medlemsstat i henhold til national insolvenslovgivning.
• Arbejdstagerne (sømændene) var bosiddende i denne medlemsstat og indgik arbejdsaftalen der.

Domstolen præciserede, at hverken skibets flagstatus (tredjeland), arbejdsgiverens vedtægtsmæssige hjemsted (tredjeland) eller valget af et tredjelands lovgivning til at regulere arbejdsaftalen kunne udelukke anvendelsen af direktivet, hvis kriterierne for insolvens og arbejdstagerstatus i medlemsstaten var opfyldt (præmis 71).

Afgørelse vedrørende tilsvarende beskyttelse (Spørgsmål 2)

Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at undtage visse kategorier (som skibsbesætninger) fra garantiordningen, forudsat at der findes 'andre former for garanti, som sikrer arbejdstagerne en beskyttelse svarende til den, der fremgår af dette direktiv' (artikel 1, stk. 2).