Afvisning af klage over Bornholms Regionskommunes beslutning om ikke at nedlægge forbud mod sammatrikulering

Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse traf den 19. december 2024 beslutning om ikke at nedlægge forbud efter Planloven § 14 mod sammatrikulering af 9 matrikler til 5 på ejendommen [A1], 3790 Hasle. Formålet med sammatrikuleringen var at opføre store sommerhuse. En gruppe beboere i området klagede over denne beslutning. Kommunens administration havde oprindeligt foreslået at nedlægge et § 14-forbud, da de ønskede store sommerhuse ville ændre områdets karakter og derved afvige fra lokalplanens intentioner. Kommunalbestyrelsen godkendte dog ikke denne indstilling.

Klagen fra beboerne

Klagerne, indsendt den 13. januar 2025, anførte, at kommunens beslutning om ikke at nedlægge et § 14-forbud reelt var en tilladelse til sammenlægning af sommerhusgrundene og opførelse af store sommerhuse. De fremhævede flere punkter:

• Manglende partshøring: Der burde have været foretaget en partshøring af områdets sommerhusejere inden beslutningen om ikke at nedlægge § 14-forbud.
• Strid med lokalplan: Opførelsen af store sommerhuse ville ændre områdets karakter og var i strid med hensigterne i lokalplan nr. 7-4, Sommerhusområde i Tofte.
• Utilstrækkelig lokalplan: Lokalplan nr. 7-4 indeholdt ikke tilstrækkeligt præcise bestemmelser til at danne baggrund for en beslutning om byggeri eller udstykning i delområde A, hvor [A1] er placeret. Klagerne henviste i den forbindelse til Planloven § 13, stk. 2.

Kommunens bemærkninger

Bornholms Regionskommune oplyste til Planklagenævnet, at den alene havde taget stilling til, hvorvidt der skulle nedlægges et forbud efter Planloven § 14, og at der endnu ikke var truffet en afgørelse vedrørende sammenlægningen af matriklerne eller opførelsen af store sommerhuse. Kommunen havde endnu ikke påbegyndt sagsbehandlingen af de ansøgte matrikulære ændringer og kunne først tage stilling til overholdelse af lokalplanen og eventuel lokalplanpligt, når der forelå en konkret byggeansøgning.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for at klage er, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven.

Beslutning om ikke at nedlægge et § 14-forbud

Kommunens beslutning om ikke at nedlægge et forbud efter Planloven § 14 mod sammatrikulering udgør ikke en afgørelse efter planloven. Det beror alene på kommunens skønsmæssige vurdering, om den ønsker at nedlægge et sådant forbud og igangsætte ny planlægning. Da der ikke var truffet en afgørelse i denne forbindelse, kunne Planklagenævnet ikke behandle klagepunktet om manglende partshøring.

Overensstemmelse med lokalplan og lokalplanpligt

Klagerne havde også anført, at opførelsen af store sommerhuse var i strid med lokalplan nr. 7-4, og at udstykningen og byggeriet var lokalplanpligtigt, jf. Planloven § 13, stk. 2. Kommunen havde dog oplyst, at den endnu ikke havde truffet en afgørelse om sammenlægningen af matriklerne eller opførelsen af sommerhusene. Forvaltningens vurderinger i indstillinger til kommunalbestyrelsen har ikke karakter af en afgørelse, før de meddeles sagens parter som en egentlig afgørelse. Da der endnu ikke var truffet en afgørelse om disse forhold, kunne Planklagenævnet ikke behandle klagepunkterne om lokalplanpligt og overensstemmelse med lokalplanen.

Planklagenævnet bemærkede, at såfremt kommunen senere træffer en afgørelse herom, vil denne afgørelse kunne påklages til nævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.