Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet traf den 18. december 2024 afgørelse i en sag vedrørende Odder Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 8015, som omhandler et offentligt område ved hallen i Hundslund. Lokalplanen muliggør etablering af et nyt rekreativt område syd for den eksisterende hal, en udvidelse af hallen med et nyt indgangsparti samt etablering af en bålhytte og fire shelters til overnatning.
En klager indgav den 24. april 2024 en klage over kommunens vedtagelse af planen. Planklagenævnet behandlede klagen og tog stilling til spørgsmål om myndighedsinhabilitet, lokalplanens overensstemmelse med reglerne om bilag IV-arter i planhabitatbekendtgørelsen samt saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen i sin afgørelse af 18. december 2024.
Efterfølgende anmodede klageren den 26. december 2024 om genoptagelse af sagen. Klageren anførte, at nævnets afgørelse var truffet på et ukorrekt grundlag, idet kommunen ifølge klageren havde fremlagt usande oplysninger. Specifikt henviste klageren til, at kommunens oplysning om manglende registreringer af bilag IV-arter i eller nær planområdet var forkert, da der var fundet mange sådanne arter på naboejendomme, og kommunen selv havde godkendt en paddesø på en naboejendom i 2021, hvilket indikerede kendskab til stor vandsalamander i området. Klageren bestred også eksistensen af en sti, som kommunen og nævnet havde henvist til, og mente, at kommunen overdrev den hidtidige aktivitet i området, hvilket ville føre til et uacceptabelt publikumspres og forstyrrelse af flagermus efter planens realisering.
Klageren gjorde desuden gældende, at Planklagenævnet havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke at være opmærksom på en separat klage over kommunens miljøscreening, som var oprettet den 1. december 2024.
Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, og har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er ikke tilstrækkeligt grundlag for genoptagelse.
Planklagenævnet afslog at genoptage sagen på baggrund af klagerens anførsler om forkerte oplysninger. Nævnet fandt ikke, at klageren havde fremlagt nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at det ville have ændret sagens udfald.
Registreringer af bilag IV-arter: Nævnet bemærkede, at der på tidspunktet for kommunens miljøscreening ikke var registreret bilag IV-arter inden for selve planområdet. Registreringer efterfølgende eller på naboejendomme ændrer ikke nævnets oprindelige afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at kommunen, trods manglende eksisterende registreringer, havde anset vandhullet som et potentielt levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander og havde indarbejdet beskyttelseshensyn i lokalplanen, herunder at søen ikke må ændres, og at anlæg ikke må have en skyggende eller drænende effekt. Desuden er der fastsat konkrete bestemmelser i lokalplanens og vedrørende stiforbindelser og etablering af stier, samt om forbud mod legepladser, bålhus mv. i § 3-beskyttede områder. For flagermus var det sikret, at ældre træer ikke fældes uden forudgående vurdering.
Eksisterende sti ved søen: Planklagenævnet præciserede, at henvisningen til lokalplanens Lokalplanens § 5.2 vedrørte en stiforbindelse vist på kortbilag 3, og ikke en sti rundt om søen. At stiforbindelsen eventuelt var tilgroet, ændrede ikke nævnets vurdering af kommunens tilstrækkelige undersøgelse og beskyttelsesforanstaltninger.
Aktivitet i området: Nævnet fandt, at klagerens anførsler om overdreven beskrivelse af hidtidig aktivitet ikke kunne føre til genoptagelse. Kommunen havde redegjort for, at området allerede var offentligt, og at en eventuel øget aktivitet ikke forventedes at påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.
Planklagenævnet erkendte en beklagelig fejl i ikke at have været opmærksom på klagen over kommunens miljøscreening. Nævnet fandt dog ikke, at dette udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl, da kommunens endelige vedtagelse af lokalplanen og miljøscreeningen er to selvstændige afgørelser. Klagen over miljøscreeningen blev desuden senere afvist af nævnet på grund af overskredet klagefrist.
Planklagenævnet afviste at genoptage sin afgørelse af 18. december 2024, da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse vedrørte afslag på landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra lokalplan til opførelse af en parkeringsplatform, solkrog, skur og halvtag på en ejendom i Hellebæk.
Planklagenævnet fastslog i sin afgørelse af 19. august 2019, at de omhandlede bygværker ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, specifikt lokalplanens § 6, som henviser til kortbilag 2, 3 og 4. Da bygværkerne ikke var vist på disse bilag, krævede de dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at hverken parkeringsplatformen eller solkrogen udgjorde lovligt eksisterende forhold, da de enten ikke var i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan (nr. 4.8) eller involverede nye konstruktioner (nye stolper til solkrogen). Da bygværkerne var i strid med lokalplanen, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, om opførelsen krævede landzonetilladelse efter , eller om de var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i , da disse ikke tilsidesætter lokalplanens bestemmelser.
Styrelsen for Patientklager frikender rehabiliteringsplads for kritik i sag om smertelindring af døende patient.
Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv
Klageren anmodede den 13. maj 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var omfattende og baserede sig primært på påstande om væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Planklagenævnet. Klageren fremførte følgende hovedpunkter:

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommu...
Læs mere