Personkreds for hjælpemidler efter beskæftigelsesindsatsloven § 100

Sagen omhandler en borger, NN, som er i ordinær beskæftigelse og har ansøgt om tilskud til hjælpemidler efter beskæftigelsesindsatslovens § 100. Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet havde afvist ansøgningen med henvisning til, at borgeren ikke var omfattet af målgrupperne i lovens § 2. Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om en borger i ordinær beskæftigelse er omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 100, selvom borgeren ikke falder inden for de generelle målgrupper i § 2.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastslog, at NN, som er i ordinær beskæftigelse, er omfattet af personkredsen for hjælpemidler efter beskæftigelsesindsatslovens § 100. Afgørelsen bygger på, at § 100 udtrykkeligt åbner mulighed for tilskud til hjælpemidler for at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær beskæftigelse. Det er en forudsætning, at ansøger, hvis vedkommende ikke var i ordinær ansættelse, ville kunne være en del af målgruppen i § 2 og dermed kunne blive ansat med løntilskud.

Principiel afklaring og sondring

Ankestyrelsen præciserer, at den tidligere Principafgørelse N-15-06, som omhandlede folkepensionister, stadig er gældende, men at situationen for folkepensionister er anderledes. Folkepensionister er ikke omfattet af personkredsen i § 2 og kan ikke få tilbud om ansættelse med løntilskud efter § 51. Et hjælpemiddel efter § 100 vil derfor aldrig være et alternativ til ansættelse med løntilskud for en folkepensionist.

Sagen blev hjemvist til kommunen, som skal træffe en ny afgørelse og vurdere, om NN opfylder de konkrete betingelser for at modtage det ansøgte hjælpemiddel efter beskæftigelsesindsatslovens § 100.