Principmeddelelse: Personkreds for merudgifter ved den daglige livsførelse

Denne principmeddelelse samler og præciserer Ankestyrelsens praksis for, hvornår en person er omfattet af personkredsen for dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Sagerne omhandler borgere med en bred vifte af varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder piskesmældstraume, øjenlidelser, Aspergers syndrom, OCD, diabetes, multipel sclerose, slidgigt, dværgvækst, Ehlers Danlos syndrom, amputationer, døvhed, psoriasisgigt, cystisk fibrose, Morbus Crohn og stofskiftesygdomme.

Fælles for sagerne er spørgsmålet om, hvorvidt borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og om den medfører behov for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. En central problemstilling er desuden, hvordan løbende medicinsk behandling eller særlige diæter skal indgå i vurderingen af funktionsevnen. Kommunerne havde i mange af sagerne afslået ansøgninger om merudgifter, ofte med den begrundelse, at borgeren ikke opfyldte kriterierne for at være omfattet af personkredsen.

Ankestyrelsen fastslår, at dækning af nødvendige merudgifter efter Serviceloven § 100 forudsætter en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder for personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, jf. Pensionsloven § 1a, samt dem der har opsat udbetaling af folkepensionen efter Pensionsloven § 15a. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Vurderingskriterier for personkredsen

| Kriterium | Beskrivelse og praksis | |---| | Varigt nedsat funktionsevne | En langvarig lidelse, der ikke kan forbedres væsentligt ved behandling. Overvægt kan kræve vægttab, hvis det forbedrer funktionsevnen, medmindre operation indebærer væsentlig risiko. | | Indgribende karakter | Kræver en helhedsvurdering af borgerens livssituation og funktionsevne på flere områder, herunder personlig pleje, husholdning, mobilitet, socialt samvær, erhvervsforhold og forældrerolle. Enkelte begrænsninger er ikke tilstrækkeligt. | | Ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger | Omfatter både offentlige ydelser (f.eks. Serviceloven § 112 hjælpemidler, handicapbil, hjemmehjælp, fleksjob, personlig assistance, boligændringer) og hjælp fra privat netværk. Førtidspension alene er ikke tilstrækkeligt, da det er en forsørgelsesydelse, jf. Pensionsloven § 16, men de helbredsmæssige oplysninger bag pensionen skal inddrages. | | Medicinsk/Diætbehandling | Vurdering af funktionsevne skal som hovedregel ske med medicinens effekt. Undtagelse: Hvis ophør med behandlingen er akut livstruende (timer til dage) eller medfører umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne (dage til uger/måneder), skal vurderingen ske uden hensyntagen til behandlingen. Dette gælder også for lægeordineret diæt med godkendte ernæringspræparater (f.eks. Glucosade ved Von Gierkes sygdom). Diæter på eget initiativ eller uden godkendte præparater sidestilles ikke hermed. | | Særlige tilfælde (Merudgiftsbekendtgørelsen) | Personer med medfødte misdannelser eller mangler, uden synlig nedsat funktionsevne, kan få diætstøtte (Merudgiftsbekendtgørelsen § 2). Hjælp til særligt udformet tøj pga. deformitet eller særlig legemsbygning (Merudgiftsbekendtgorelsen § 3) kræver ikke, at lidelsen er af indgribende karakter. |

Ankestyrelsen understreger, at den samlede vurdering af funktionsevnen skal lægges til grund, hvis en person har flere lidelser. Det er ikke et krav, at hver enkelt lidelse isoleret set opfylder personkredskriterierne. Minimumsbeløbet for merudgifter skal overskrides (f.eks. 6.288 kr. i 2016).