Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet traf den 8. november 2024 afgørelse i en sag vedrørende Københavns Kommunes tilladelse af 13. juli 2023 til en ny etagebebyggelse på ejendommen [A1], 2720 Vanløse. Bebyggelsen er tiltænkt kombineret hotel, kontor og serviceerhverv. Kommunen havde vurderet, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplan nr. 465, Indertoften II, og havde desuden givet dispensation til fældning af et bevaringsværdigt træ.
En gruppe beboere klagede oprindeligt over kommunens afgørelse til Planklagenævnet, som den 8. november 2024 ikke gav medhold i klagen.
Klagerne anmodede den 2. december 2024 om genoptagelse af sagen. Deres anmodning byggede på flere argumenter, herunder at kommunens henvisning til sommerhusloven i afgørelsen ikke fremstod som et bindende krav, men snarere som vejledning. De gjorde gældende, at den faktiske anvendelse af hotellejlighederne ville være til beboelse, hvilket ville stride mod lokalplanen, især i et støjbelastet område, hvor anvendelsen er afgørende for gældende grænseværdier. Klagerne henviste til interne kommunale dokumenter og en brandteknisk redegørelse, der angiveligt understøttede deres påstand om, at anvendelsen reelt var til beboelse.
Klagerne opfordrede desuden Planklagenævnet til at indhente en udtalelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen vedrørende hotelbegrebet og henviste til en tidligere afgørelse fra Planklagenævnet (NMK-33-03448) som eksempel på en sag, hvor nævnet vurderede den konkrete anvendelse.
Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Derimod er uenighed i nævnets fortolkning eller praksis ikke i sig selv grundlag for genoptagelse.
Planklagenævnet henviste til sin oprindelige afgørelse af 8. november 2024, hvor det blev fastslået, at lokalplanens § 3, stk. 1 og 2, tillader hoteller som serviceerhverv. Nævnet bemærkede, at hotelbegrebet er defineret i Sommerhusloven § 1, stk. 5 som selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende gæster med mulighed for servering. Kommunens tilladelse til hotellejligheder fra 3. til 10. sal forudsatte, at disse opfyldte sommerhuslovens hotelbegreb, herunder krav om reception og serveringsmuligheder.
Planklagenævnet fastslog, at det er Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der vurderer, hvorvidt hotelbegrebet er opfyldt, og at Planklagenævnet derfor ikke har kompetence til at vurdere, om den ansøgte anvendelse er omfattet af hotelbegrebet. Nævnet lagde til grund, at lejlighederne skulle anvendes til hotel i overensstemmelse med lokalplanens § 3, stk. 2. Hvis Plan- og Landdistriktsstyrelsen skulle konkludere, at anvendelsen ikke er omfattet af hotelbegrebet, ville det være en tilsynssag for kommunen at foranledige den ulovlige anvendelse lovliggjort, jf. .
Nævnet bemærkede, at den konkrete klagesag vedrørte en tilladelse til opførelse af et nyt byggeri, der skal anvendes til hotel, og ikke hvorvidt byggeriet reelt anvendes til hotel i overensstemmelse med lokalplanen. Sidstnævnte er et tilsynsspørgsmål, som kommunen som tilsynsmyndighed må tage stilling til, når byggeriet er opført og taget i brug. Forholdene i denne sag adskiller sig derfor fra den af klagerne henviste sag (NMK-33-03448), som angik en tilsynsafgørelse om at bringe en faktisk anvendelse i overensstemmelse med en byggetilladelse.
På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at nævnet ikke havde begået sagsbehandlingsfejl i behandlingen af klagesagen ved ikke at tage stilling til en kommende anvendelse. Nævnet afviste derfor at genoptage afgørelsen af 8. november 2024, da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
AkademiraadetAkademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommunes dispensation til reduktion og fjernelse af beplantning i et område i Gentofte.
Naturog Miljøklagenævnet (NMK) ophævede og hjemviste den 23. januar 2014 Gentofte Kommunes afgørelse fra 2011. NMK fastslog, at "plantninger" i de omhandlede havestykker var omfattet af lokalplan nr. 73's § 10, stk. 2.
Gentofte Kommune traf herefter to afgørelser i 2017, benævnt "planmæssig godkendelse", som omfattede tilladelse til fjernelse og reducering af beplantning omkring terrasser (1. og 2. etape) i henhold til lokalplanens § 10, stk. 2 og stk. 3.
Planklagenævnet (PKN) ophævede og hjemviste den 12. november 2018 den del af kommunens afgørelse af 19. maj 2017, der vedrørte dispensation til reduktion/fjernelse af beplantning. PKN lagde dengang til grund, at lokalplanen bindende definerede bevaringsværdige træer og plantninger, baseret på NMK's tidligere afgørelse.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Den 14. juli 2020 ophævede PKN Gentofte Kommunes afgørelse af 19. september 2017 (2. etape) som ufornøden. PKN vurderede, at fjernelse og genplantning af beplantning var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 10, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation. PKN henviste til, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, men at det er en betingelse i forhold til Planloven § 18, at beplantningen er konkretiseret i lokalplanen, f.eks. via et kortbilag. Da lokalplanens § 10, stk. 2, ikke præcist angav, hvilke træer/planter der skulle bevares, fandt nævnet, at fjernelsen og genplantningen var umiddelbart tilladt.
PKN valgte desuden af egen drift at genoptage sin afgørelse af 12. november 2018, da den var truffet på et faktuelt forkert grundlag. PKN konstaterede, at lokalplanen ikke udpegede de konkrete træer og beplantninger som bevaringsværdige, hvilket medførte en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel. Konsekvensen var, at det ansøgte ikke krævede dispensation.
Klageren anmodede den 29. oktober 2020 om genoptagelse af PKN's afgørelse af 14. juli 2020. Klageren mente, at afgørelsen var forkert, idet lokalplanens § 10, stk. 2, ifølge klageren omfatter alle beplantningsbælter, plantninger og træer inden for lokalplanens område, uanset etableringstidspunkt. Klageren anførte, at bestemmelsen ikke er begrænset til specifikt markerede træer/planter, og at det derfor er i strid med lokalplanen at ændre eller fjerne enhver beplantning. Klageren anmodede desuden om tilbagebetaling af klagegebyret fra en tidligere sag (18/05879).
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 5. januar 2021, hvor nævnet afviste en kla...
Læs mere