Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Norddjurs Kommune meddelte den 2. oktober 2024 dispensation til opførelse af en overetage på en bygning beliggende på [A1], 8500 Grenaa. Afgørelsen er efterfølgende blevet påklaget af en beboer i området, som også har anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Planklagenævnet har behandlet anmodningen om opsættende virkning, men har endnu ikke taget stilling til selve klagens realitet.
Klageren har i sin klage fremført flere punkter, der vedrører kommunens sagsbehandling og byggeprojektets konsekvenser:
Klageren har specifikt anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Begrundelsen for denne anmodning er angivet som hensynet til bygherrens økonomi og for at undgå spildbetragtninger, hvis byggeriet påbegyndes, og dispensationen senere annulleres.
Planklagenævnet har afvist at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på de generelle principper for opsættende virkning i klagesager samt de specifikke forhold i den foreliggende sag.
En klage indgivet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Planklagenævnet har dog mulighed for at beslutte, at en klage skal tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler herfor, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Planlovens § 60 a, stk. 3. Nævnet kan også påbyde et bygge- eller anlægsarbejde standset, indtil en endelig afgørelse er truffet.
Ved vurderingen af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, lægger Planklagenævnet vægt på flere faktorer:
Det bemærkes, at en afgørelse om opsættende virkning træffes på et foreløbigt grundlag for at sikre en hurtig stillingtagen, og en mere detaljeret vurdering af sagen foretages først under den senere realitetsbehandling.
Planklagenævnet fandt, at der i den aktuelle sag ikke forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet henviste specifikt til, at klageren ikke havde fremsat anbringender, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af loven.
Derfor blev anmodningen om opsættende virkning afvist. Nævnet understregede, at denne afgørelse ikke er en forhåndstilkendegivelse i forhold til den endelige realitetsafgørelse i sagen. Hvis ansøgeren vælger at udnytte dispensationen, mens klagesagen verserer, sker dette på egen risiko.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Udlændingenævnet har revideret praksis for meddelelse af opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen i sager om afslag på ægtefællesammenføring.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 14. oktober 2020 afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en overdækning ved terrassen på ejendommen A 1, 5600 Faaborg. Afgørelsen blev truffet med henvisning til lokalplan nr. 3.88, hvis § 4.1 fastsætter, at bygninger inden for lokalplanområdet ikke må ændres uden byrådets særlige tilladelse.
Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen indgår i et lokalt gademiljø med nabobebyggelse i modernistisk stil. Det blev anført, at husets stil og arkitektoniske kvaliteter er kendetegnet ved en markant tagflade med tagudhæng og 45 graders taghældning. Kommunen vurderede, at den ansøgte overdækning på forsiden af huset mod vejen ville fremstå dominerende og uden sammenhæng med den eksisterende bebyggelse. Desuden ville overdækningen forringe husets arkitektoniske kvaliteter, formgivning og ydre fremtræden mod gaden.
Udlændingenævnet har justeret praksis for opsættende virkning i klagesager om ægtefællesammenføring efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Ejendommens ejer klagede den 18. oktober 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren var uenig i kommunens vurdering af, at overdækningen ville fremstå dominerende. Klageren anførte, at overdækningen, set fra gadeniveau, ville blive næsten skjult af eksisterende træer på ejendommen, et forhold som klageren mente, kommunen ikke havde taget hensyn til. Klageren var desuden af den opfattelse, at overdækningen ville passe fint ind med den eksisterende bebyggelse, da ejendommens carport og indgangsparti til boligen også er udført med fladt tag. Endelig var klageren uenig i, at overdækningen ville medføre en forringelse af gademiljøet i A 1.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes byggetilladelse til en til- og ombygning af en ejen...
Læs mereSagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mereLov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte
